Det er beskrevet som et "historisk vigtigt valg".
Men når du bevæger dig ned til stemmelokalet for at sætte dit kryds, så kan det i princippet være ligegyldigt, hvem du ender med at stemme på. Kommunalpolitik handler nemlig slet ikke om parti-ideologi, men om at være gode venner med alle i byrådet. Skåret ind til benet er det ligegyldigt, om du stemmer på Venstre eller Socialdemokraterne, mener professor i statskundskab ved Aarhus Universitet Søren Risbjerg Thomsen.
"I den daglige politik betyder det faktisk ikke det helt store, om det er Socialdemokraterne eller Venstre, der sidder i borgmesterstolen. Her handler det i høj grad om at være pragmatisk. At være en del af fællesskabet," siger Søren Risbjerg Thomsen.
Ifølge flere undersøgelser har dette års kommunale valgkamp stort set været blottet for politisk indhold.
Valgkampen har handlet mere om personer og valgplakater end egentlige politiske budskaber, og det er der ifølge Risbjerg Thomsen en god grund til.
"Faktisk er kommunalpolitikerne slet ikke interesseret i at male sig op i en politisk krog. De har ikke behov for at markere stærke partipoliti-ske budskaber. Overordnet set bliver det betragtet som dårlig stil, hvis en kommunalpolitiker fokuserer på ideologi frem for den kommune og det fællesskab, han tilhører," siger Søren Risbjerg Thomsen.
Han tilføjer dog, at der ved de årlige budgetforhandlinger kan være en lille politisk forskel mellem byrådsmedlemmerne.
"Venstrefløjen vil typisk styrke de sociale områder, mens de borgerlige går ind for mere brugerbetaling på eksempelvis mad i daginstitutioner og den dur, men vi er nede i småtingsafdelingen. Generelt set så hersker der i høj grad konsensus i den politiske linje," siger han.
Ved sidste valg var der absolut flertal i 36 procent af kommunerne. Men også her vil der være enighed om en fælles linje. Oppositionen er med andre ord interesseret i at være med til at lave politik frem for at føre offensiv oppositionspolitik, mener han.
Modsat Folketinget
På Christiansborg har især Socialdemokraterne og Venstre derimod brugt mange kræfter på at signalere politisk forskel blandt de lokale kandidater.
S-formand Helle Thorning-Schmidt kastede sig personligt ud i valgkampen, da hun fra kongrestalerstolen i Aalborg erklærede det som et succeskriterium at vinde magten i de fire store byer for at sikre en ordentlig og fair velfærd til borgerne. Som modsvar valgte Anders Fogh Rasmussen at sende indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen ud i landet for at promovere de lokale Venstre-kandidater. Løkkes mål er modsat Thorning-Schmidt at vinde magten i flest kommuner i Danmark.
Men i virkeligheden handler det kommunale spil slet ikke om partipolitik. En pointe som Vejles SF-borgmester Flemming Christensen indrømmer.
"Der er slet ikke nogen tvivl om, at kommunalpolitikere taler i brede og i meget midtsøgende linjer. Der er jo grænser for, hvor ideologisk man kan være."
Flemming Christensen sidder lige nu i borgmesterstolen på et mandat fra borgerlige og socialdemokrati-ske politikere, og det miks bløder politikken op.
"Man bliver nødt til at være pragmatisk. En SF-borgmester i Vejle ved jo godt, at han kun er borgmester, hvis han udstikker en mere midtsøgende kurs, end den man kender fra landspolitikken. Sådan er virkeligheden nu engang," siger Flemming Christensen
Overordnet set har det partipolitiske været endnu mere nedtonet end det plejer. Og reelle ideologiske konflikter mellem de forskellige politikere har udover i hovedstaden nærmest været usynlige.
Lektor i statskundskab ved Syddansk Universitet, Rikke Berg, peger på strukturreformen som den afgørende årsag til, at den politiske uenighed har været endnu mindre denne gang.
"De sammenbragte kommuner har skullet samarbejde tæt for at gennemføre strukturændringerne. Det har tvunget borgmestrene og de førende kommunalpolitikere ind i en konsensusnorm, fordi samarbejdet på tværs af politiske skel skulle fungere. Og den norm er meget svær at bryde i denne valgkamp," siger Rikke Berg.
En anden effekt af strukturreformen er lokalpatroitismen.
En meningsmåling foretaget af Epinion for DR viste, at 41 procent af vælgerne vægter det lokale tilhørsforhold højere end det politiske.
"Det er et meget, meget højt tal, men det skyldes uden tvivl at store dele af befolkningen er usikker på de nye store kommuner. Den usikkerhed kompenserer man så for ved at stemme på en lokal kandidat - også selv om den kandidat har et andet politisk tilhørsforhold, end man ellers ville sympatisere med," siger Rikke Berg.
Valgforsker på Danmarks Journalisthøjskole Roger Buch peger på, at dette års valgkamp har været historisk dårligt på det politiske plan.
"Man har brugt hele strukturreformen som en sovepude for at undgå at tale om politik. Selv om ingen endnu kender konsekvenserne ved reformen, så er der altså stadig mulighed for at sige nogle politiske ting på en række områder," siger Roger Buch.
Flere forvaltningseksperter har talt om, at den øgede centralisering og styring af landets kommuner reelt vil betyde endnu mindre politisk indhold, men den undskyldning holder ikke, mener han.
"Det er fortsat mange ting i kommunerne, som man kan regulere selv. På trods af skattestoppet er der stor forskel på skatteprocenterne ude i kommunerne. Der en forskel fra 17 til 23 procent. Hvad an-går folkeskolen er der også stor forskel på, hvordan man forvalter pengene. Nogle kommuner bruger 35.000 kroner per elev om året, mens andre bruger 60.000. Det samme gør sig gældende på daginstitutionsområdet. Der er altså masser af ting at tage fat på, men også her har politikerne brugt centraliseringsspørgsmålet som en sovepude."
