Læsetid: 2 min.

Intet statsborgerskab til folk uden arbejde

Regeringen skærper krav: Ansøgere til dansk statsborgerskab skal arbejde fire ud af fem år. Det vil sortere op mod halvdelen fra
3. november 2005

Folk, der vil være danske statsborgere, skal ikke kun testes i sprog, kultur og dansk historie. De skal også have arbejdet i mindst fire ud af fem år. Har de ikke det, må de droppe enhver tanke om at få stemmeret og dansk pas.

Det fremgår af et notat om påtænkte stramninger på indfødsretsområdet, som Information er kommet i besiddelse af.

Begrundelsen for den skærpede kurs handler om, at de fremtidige statsborgere ikke skal ligge fælleskassen til last.

Derfor ønsker regeringen og Dansk Folkeparti at: "sikre sig, at personer, der opnår indfødsret, har vist at have evner til at kunne forsørge sig selv", som det hedder i notatet fra Integrationsministeriet.

Konkret vil det betyde, at over halvdelen af de godt 10.037 mennesker, der i år forventes at få statsborgerskab, vil blive sorteret fra, mener Dansk Folkepartis indfødsretsordfører, Søren Krarup.

"Jeg vil tro, at kravene til selvforsørgelse vil betyde, at halvdelen af ansøgerne falder fra, og det er vi naturligvis glade for," siger Søren Krarup.

En central medarbejder i Integrationsministeriet vil ikke svinge sig op til halvdelen af ansøgerne, men indrømmer, at det kommer til at kunne mærkes blandt ansøgerne.

Godt 25-30 procent af de nuværende ansøgere vil blive sorteret fra, lyder buddet fra ministeriet.

Strammere regler

I næste uge skal regeringen forhandle de endelige detaljer om statsborgerskabs-stramninger på plads, og her vil Dansk Folkeparti gå efter en endnu strammere formulering.

"Vi så helst, at ansøgerne har haft arbejde i fem ud af fem år, men det skal vi jo forhandle om. Som udgangspunkt passer det os godt, at man stiller krav om, at ansøgerne skal kunne forsørge sig selv. Det kan jo ikke være meningen, at vi skal dele statsborgerskaber ud til bistands-klienter," påpeger han.

Rystet radikal

Den radikale ordfører Simon-Emil Ammitzbøll har ikke set notatet, men han er rystet over tanken.

"Jeg kan slet ikke forstå, hvad regeringen og Dansk Folkeparti er bange for. Vi taler om mennesker, der allerede har opholdstilladelser og lever i Danmark. Hvorfor skal de ikke kunne få et pas og få stemmeret? Hvad er problemet?" spørger han.

"Det virker, som om Dansk Folkeparti er bange for, at de nye statsborgere ikke vil stemme på dem," siger Ammitzbøll.

Siden regeringen kom til magten i 2001, er antallet af statsborgerskaber faldet markant.

Fald siden 2001

I 2002 fik 15.934 statsborgerskab, mens der i år bliver tale om godt 10.037.

Trods faldet mener integrationsminister Rikke Hvilshøj (V), at der er behov for de nye stramninger.

"Vi er inde i en række overvejelser om stramninger på indfødsretsområdet, herunder om det ikke er rimeligt, at man kan vise, at man kan forsørge sig selv i det danske samfund. Det er et rimeligt krav for at opnå statsborgerskab," siger hun.

Rikke Hvilshøj mener, at det er en "stor ting" at opnå dansk statsborgerskab og indfødsret. Derfor må man gerne forlange lidt ekstra, mener hun.

"Har man været selvforsørgende i fire ud af fem år, har man vist, at man kan forsørge sig selv. Og det er et parameter for, hvor aktiv og integreret en borger man er i Danmark," siger integrationsministeren.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her