Selv om regeringen har fremlagt en køreplan mod terror, som inkluderer 45 af de 49 punkter fra embedsmandsrapporten, afviser Birthe Rønn Hornbech, at man har lagt sig fast på noget som helst.
Alle punkter fra den omdiskuterede embedsmandsrapport vil blive gransket ned til mindste detalje, og lovforslagene vil blive sendt til hørring blandt eksperter, inden regeringen fremlægger sin terrorpakke til foråret, lover hun.
Desuden garanterer hun, at alle liberale smertepunkter kommer frem i lyset.
Hun fremhæver selv punktet om at udvise personer, der har udvist demokratifjendtlig adfærd, som det allerværste hun kan forestille sig, men ellers er hun ikke meget for at slå ned på konkrete punkter fra embedsmandsrapporten.
"Det vil jo være dybt useriøst, hvis jeg allerede nu begynder at rive tingene fra hinanden. Det her skal gøres grundigt," siger hun.
International kritik
Der er ellers nok at tage fat på. Flere internationale terroreksperter har tidligere i Information advaret regeringen om at slå plat på terror, og hvis politi og efterretningstjenesterne får de beføjelser, som embedsmandsrapporten foreslår, så vil Danmark overgå lande som Frankrig, Tyskland, Storbritannien og Italien.
"De fleste overskrifter er grundlæggende emner for et liberalt parti. Du kan godt regne med, at det bliver gjort grundigt. Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at det, regeringen spiller ud med, også er noget, som et liberalt parti kan acceptere," siger hun.
På den anden side står justitsminister Lene Espersen (K), som støtter hovedparten af de 49 punkter, hvilket kom frem under forespørgselsdebatten onsdag aften i denne uge.
Men Birthe Rønn Hornbech afviser, at justitsministeren kan fremsætte noget som helst forslag, uden at Venstres ordfører er enig.
"Sådan er det. Vi forhandler helt fra bunden. Punkt for punkt," siger hun.
Før hendes ordførertale onsdag fik hun et klart mandat fra Venstres folketingsgruppe. Stik imod hendes vane læste hun ordførertalen op for gruppen, hvor også Anders Fogh Rasmussen var til stede, og der var ikke en eneste, der var uenig. Talen blev rost af flere radikale folketingsmedlemmer nede i salen, men den mødte stor modstand fra Dansk Folkeparti.
Demokrati ud af kraft
Det centrale for Birthe Rønn Hornbech er faren ved at indskrænke frihedsrettighederne så meget, at man til sidst har sat sit eget demokrati ud af kraft. Omvendt lægger hun ikke skjul på, at det hele tiden er en balance mellem sikkerhed og retssikkerhed.
"Det frygteligste, der kan ske for mig, er faktisk, at jeg kunne have afværget et terrorangreb, som ikke vil have kostet retsstaten noget."
En anden vigtig pointe er diskussionen om retsstaten, som Rønn Hornbech vil spørge ind til i de kommende forhandlinger.
"Rotterne er jo: Er det en konkret mistanke? Er det her et indgreb i meddelelseshemmeligheden? Er det her et indgreb i ytringsfriheden? Er det et indgreb i lokalfriheden og retten til at færdes frit uden at blive overvåget? Det er her, jeg vil have alle rotterne frem i lyset. Det skal undersøges og diskuteres, før vi beslutter noget," siger hun.
Dog er der flere steder, hvor hun sætter foden på bremsen.
"Allerede nu kan jeg da sige, at jeg ikke vil være med til at gennemføre punktet om demokratisk tale, så man kan udelukke personer fra at komme ind i landet, og jeg bryder mig heller ikke meget om, at man kan skanne store boligblokke for telefonsamtaler."
Kritik fra eksperter
Planerne om øgede beføjelser til politi og efterretningstjenester bliver af flere eksperter set som et alvorligt brud med hidtidige retsprincipper. En af dem er juraprofessor Eva Smith fra Københavns Universitet, der går så langt som til at sætte spørgsmålstegn ved, om Danmark fortsat kan betegnes som et retssamfund.
"Jeg vil opfordre eksperterne til at sende noget gennemarbejdet til mig, og så vil jeg tage det med over til justitsminister Lene Espersen. Det vil blive læst grundigt i den rette ånd. Men det er da korrekt, at der er en kæmpestor forskel på politiets beføjelser, om har en konkret mistanke og retskendelse, eller man bare sigter en ubestemt flok mennesker uden retskendelse. Det er en kæmpe forskel, og det skal vi se på," siger Rønn Hornbech.
Den ophedede debat må derfor ikke resultere i hovsa-løsninger, mener hun.
"Det kan ikke hjælpe, at man lovgiver på grund af frygt og så bagefter siger, at det ikke hjalp. Det er helt afgørende for mig. Man nedsatte arbejdet, da der var ro, og derfor skal det også vedtages i en rolig periode. Det skal ikke vedtages i et øjebliks ophidselse over en terrorhandling. Det er det alt for vigtigt og principielt til."
Afviser CEPOS
Den liberale tænketank CEPOS har foreslået, at man indfører udløbsdatoer, såkaldte 'solnedgangsklausuler', som man kender det fra antiterrorloven i USA, på de kommende terrorlove i Danmark, så man ikke ændrer retssamfundet i evig tid. Men den tanke afviser Hornbech.
"Solnedgangsklausuler duer slet ikke her. Vi kan ikke have, at nogle dækker sig ind under, at den kun gælder i fire år. Vi indfører en politistat, men den må kun gælde i fire år. Det kan jeg slet ikke gå med til. Hvis man skal stramme i lovgivningen, så skal man kunne stå inde for det."
Hornbech har tidligere tvivlet på, om hun kan stemme for den endelige lov. Hun vil endnu ikke lægge sig fast, men hun håber på, at resultatet bliver spiseligt for en liberal.
"Jeg er bundet op på Venstres folketingsgruppe. Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at blive enig med Lene Espersen, men det er Venstres synspunkter, jeg vil fremføre. Venstre har 55 mandater, og det her er en sag, som vi tager meget seriøst, og det ved justitsministeren godt."
