Radioen vil ikke kun være for lytterne, tv'et ikke kun for seerne og aviserne ikke kun for læserne. Medierne vil ud. På nettet, på mobiltelefonen, på spillekonsoler og alle de andre nye medieplatforme for de nye medieforbrugere. Det store slag i kampen om de nye territorier kommer til at stå ved næste års forhandlinger om et nyt medieforlig, hvor udvidelsen af landets snart eneste public service station, DR, bliver et centralt diskussionsemne. De private medier er bekymrede.
"Vi vil ikke have positiv særbehandling, men sikre, at vi har lige adgang til de nye platforme i forhold til de statsejede public service medier," siger Per Lyngby, formanden for Danske Dagblades Forening, der i går fremlagde deres udspil til næste års forhandlinger.
Han er især bekymret over regeringens udmeldinger om at tillade DR at opkræve brugerbetaling for tjenester på for eksempel internet og mobiltelefoner, for med både licens og brugerbetaling i ryggen, har DR reelt mulighed for at afskære dagbladene adgang til de nye platforme, mener han.
"Dermed begrænser man også mangfoldigheden, for det er jo ikke nogen hemmelighed, at dagbladene oplever en nedadgående tendens på det betalte oplag. Vi er meget til stede på de nye platforme, og der vil vi forsøge at sikre politisk, at vi fortsat kan være."
Fortaler for konvergens
Til daglig er Per Lyngby administrerende direktør på Nordjyske Medier, der med både tv, radio, avis og internet er et af de bedste danske eksempler på mediekonvergens. Som formand for Danske Dagblades Forening er han også en stor fortaler for konvergensen, og i oplægget til næste års forhandlinger lægges der vægt på, at den kommende medielov ikke må lægge bånd på dagbladenes udviklingsmuligheder i retning af eksistens på alle medieplatforme. Og det er bestemt ikke DR's konvergens som sådan, Danske Dagblades Forening er imod, understreger Per Lyngby.
"Vi er ikke teknologistormere, og vi er stærke tilhængere af, at DR arbejder integreret, men vi er en række private virksomheder, som det kan have konsekvenser for. Det vil gå ud over det potentiale, vi har, og som vi nødvendigvis må have. Man kan ikke længere leve af at være et monomedie," siger Per Lyngby.
Ret til artiklerne
Han kalder det derfor 'naturligt', at DR også ønsker at komme ud på alle platforme.
"Men hvis de bruger deres licensmidler til at skabe kommercielle tjenester og opkræve brugerbetaling, skaber det selvfølgelig en ulig konkurrence."
Med en samlet omsætning på omkring 11 milliarder kroner (2005) og over 2.000 faste redaktionelle medarbejdere bliver dagbladene en vægtig spiller ved næste års forhandlinger. Selv om forhandlingerne primært kommer til at dreje sig om de elektroniske medier, har Danske Dagblades Forening også ønsker på dagbladsområdet. Blandt andet vil man gerne have et kritisk blik på ophavsretten, der i dag tilhører journalisterne. Danske Dagblades Forening ønsker, at den skal overgå til udgiverne. Endelig peger de danske dagblade også på, at Radio- og tv-nævnets rolle bør præciseres i den nye radio- og fjernsynslov.
I sagen om TV 2's indslag om den påståede indvandrerbande Triple A. var det Radio- og tv-nævnet, der udtalte kritik. DDF mener, at det derimod burde have været en sag for Pressenævnet, og at Radio- og tv-nævnet overskred sine kompetencer.
