I stedet for at sidde med fødderne på bordet på Christiansborg, trak Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, den kridhvide angorahat ned i panden og vendte sig op mod efterårsregnen i Frederikssund.
Det var første stop på hendes 14 dage lange valgkampturne med fuld støtte til de løbende S-kandidater.
Og selv om kampagnen - bogstaveligt talt - blev blæst i gang i mere provinsielle omgivelser var succeskriteriet klart.
"Socialdemokraterne skal vinde de fire store byer," lød det fra formanden på partiet kongres i september.
Små tre uger senere tyder alt på, at formanden har afgivet et løfte, hun kan holde. Ved redaktionens slutning stod Socialdemokraterne til at løbe med borgmesterkæderne i de fire store byer - Århus, København, Ålborg og Odense.
Mens Helle Thorning kæmpede mod vejr, vind og meningsmålinger, blev manden, der sidder i den stol hun gerne vil gøre til sin, siddende på Borgen.
Flest bogmestre
Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) har hverken holdt pep-talk for de lokale venstrekandidater eller delt blå bolcher ud foran Superbrugsen i Bogense. I stedet har han sendt strukturreformens far og partiets næstformand, indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, der har formuleret succeskriteriet; "Venstre skal have flest borgmesterposter."
Også den ambition synes at blive opfyldt. Ved redaktionens slutning tydede alt på, at Venstre tager kæden i XXX af de 98 kommuner.
Det kunne nærmest ligne en tanke, at de to største partier - landspolitisk, men specielt lokalpolitisk - sætter mål for eget resultat, der ikke kolliderer med modparten.
Men det skal vi vende tilbage til.
Der er også andre med...
For selv om man har en tendens til at glemme det, var der faktisk andre partier end Venstre og Socialdemokraterne på valg.
De Radikale har traditionelt stået svagt ved kommunalvalgene, men partiets stormende fremgang i byerne ændrer det billede. Langt de fleste landkommuner er nu lagt sammen med middelstore eller større byer hvor den radikale fremgang mærkes. I den forgangne nat har radikale politikere mere end et sted været borgmester-mager, og dagen i dag vil vise, hvor dyrt de tager sig betalt.
Men også venstrefløjen kan se frem til at spille en mere betydningsfuld rolle. Med sammenlægning af de 271 kommuner til blot 98 er SF og Enhedslisten nu repræsenteret i langt de fleste. Og specielt i kommuner, der nu består af gamle Venstre-landkommuner, slået sammen med socialdemokratiske bykommuner, kan partierne være med til at tippe balancen.
Det samme gør sig gældende for Dansk Folkeparti. Partiet, der aldrig er gået tilbage ved et valg, har fået mere erfaring i det kommunalpolitiske spil og kan fristes til at pege utraditionelt i konstitueringsaftalerne for at sikre DF-mærkesager.
Værre ser det ud for de mange lokallister, der hidtil har udgjort en ikke ubetydelig magtfaktor i de mindre kommuner. I de nye store kommuner er det svært at få opbakning i hele kommunen til en lokal mærkesag, og fintællingen vil vise, at grundlaget for flere lokale lister er helt eller delvist smuldret.
I går havde lokallisterne 19 borgmestre over hele landet. I dag er det tvivlsomt, om der bliver en eneste tilbage.
Den konservative dominans i landets rigeste kommuner fortsætter, men andre steder spiller de konservative en langt mindre rolle. Eneste markante konservative fremgang var i Odense, hvor Jan Boye fordoblede stemmerne.
Det med tanken...
Selv om succeskriterierne for henholdsvis Socialdemokraterne og Venstre virker afstemte, skal man ikke foranlediges til at tænke konspiratorisk. Socialdemokraterne har nemlig god grund til at kaste både hat, Helle og håb ind i valgkampen.
Håbet er, at kommunalvalget kan markere vendepunktet for partiet. At den dårlige stemning efter stribevis af forfærdelige meningsmålinger, hvor niveauet er under det katastrofale valgnederlag, er ovre, og den tendens skal Helle Thorning kobles på.
Omvendt har regeringen - og Fogh i særdeleshed - god grund til at distancere sig. Uden borgmester-markeringer i sværvægtsklassen, og med følgevirkningerne af strukturreformen ventende, er der ingen grund til at få fedtede fingre.
Efter fem års skattestop, krav om mere service og ændret demografi strammer økonomien i kommunerne, og lokalpolitikerne vil gøre alt for at tørre skylden af på Folketinget, der sender den videre til regeringen og Dansk Folkeparti.
En styrkelse af Socialdemokraterne - hvor op mod en tredjedel af danskerne har sat kryds ved liste A kombineret med tunge borgmestreposter - kan støtte Helle Thornings position. Den tvungne ændring i strategien om "at arbejde regeringen ud af kontorerne" til benhård opposition fremmes af den kommunale sejr.
Og koordineres oppositionen på Christiansborg med den styrkede kommunale platform, kan det betyde et rygstød for Socialdemokraterne, også når det handler om landspolitik.
