Læsetid: 4 min.

Krarups nationale værnepligt

Dansk Folkepartis Søren Krarup er klar til at give integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) hård modstand i de kommende forhandlinger om, hvem der skal have dansk statsborgerskab. Antallet skal ned, hvis Danmark vil bevare sin historiske og kulturelle identitet, mener han.
12. november 2005

En mand med en klar vision om at bevare Danmark på danske hænder. Sådan skal man forstå Søren Krarup, når han i næste uge mødes med integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) til de afgørende forhandlinger om strammere regler for at opnå dansk statsborgerskab.

Vi skal tilbage til valget i november 2001, hvor Søren Krarup sammen med fætteren Jesper Langballe besluttede sig for at stille op som folketingskandidater for Dansk Folkeparti.

Antallet af personer, der får dansk indfødsret, er alarmerende højt, mener de. Alene i 2001 har 16.017 personer fået dansk pas og stemmeret, og hvis det ikke bliver bragt ned, vil der ske en gradvis udskiftning af den danske befolkning.

"Spørgsmålet om indfødsret og den udhuling, der sker af det danske samfund, er en af de vigtigste grunde til, at jeg vælger at stille op som politiker til Folketinget. Jeg vil kalde det en hjertesag, og jeg bruger selv det lidt højtidelige ord, at jeg og Jesper (Langballe, red.) aftjener national værnepligt. Efter vores mening er det den danske befolknings fremtid, der står på spil. Derfor er spørgsmålet om indfødsret virkelig alvor."

Siden Fogh-regeringen kom til magten i 2001 har 35.223 fået dansk statsborgerskab.

En situation, som Dansk Folkeparti har fundet så uhyrlig, at partiet ved de seneste tre afstemninger har stemt imod listen af personer, der gerne vil være statsborgere.

Udskiftning

Faren for en regulær udskiftning af befolkningen er ifølge Krarup ikke blot en tanke - det kan blive virkelighed, hvis der ikke bliver grebet ind med en hård lovgivning på området.

"Det betyder jo, at der sker en udskiftning af den danske befolkning. Det, synes jeg, er dybt, dybt bekymrende, fordi det i virkeligheden betyder, at Danmark bliver et helt andet land, end det vi selv er vokset op i. Det bliver beboet af folk, hvis forbindelse med dansk kultur og dansk identitet ofte er ikke eksisterende. Det er en skrækvision. Jeg kan ikke forestille mig noget værre, end at vores børn og børnebørn kommer til at leve som et mindretal i et fremmed land."

Den kulturelle elite er høj grad en af årsagerne til tingenes tilstand. Man har i selvretfærdighedens navn været for doven til at se virkeligheden i øjnene, mener han.

"Det er jo det, der er den grundlæggende svaghed ved den herskende klasses forståelse af denne her problematik. Den fatter ikke noget af, hvad historisk identitet og kulturel sammenhængskraft betyder for et samfund. Det er typisk for De Radikale og Socialdemokraterne at have denne holdning. De tænker kun i materielle og sociologiske termer, og derfor fatter de ikke ord af det hele. Det er et kulturelt og folkeligt spørgsmål. Vi er historiske væsener."

Grundtvig viser vej

En af Søren Krarups store forbilleder, N.F.S. Grundtvig, var den første formand for et indfødsretsudvalg i Danmark. Den 22. marts 1850 gav han 10 personer indfødsret i landet med den baggrund, at de var loyale og havde en kulturel forståelse af Danmark.

"Seks skandinaver, en englænder og tre tyskere. Alle var gift i Danmark, alle havde ejendom i Danmark, og flere af dem havde gjort militærtjeneste for Danmark. Grundtvig understreger, at det er vigtigt, at man tildeler indfødsret til dem, der føler sig hjemme i Danmark. De skal føle sig knyttet til landet og føle en kulturel-national samhørighed. Hvis man ønsker, at Danmark skal blive ved med at være danskernes land, så forudsætter det, at de, der får indfødsret, er loyale over for Danmark. Det har vi forsøgt, men vi har haft svært ved at trænge igennem med det. Forståelsen af mennesket som et historisk væsen er fuldstændig ukendt for den almindelige politiske tankegang," siger han.

Haarder slog bremsen i

Under den tidligere integrationsminister Bertel Haarder forsøgte Søren Krarup og Jesper Langballe at presse en strammere kurs igennem. Det mislykkedes. Ifølge Krarup var det naivt at tro på at de sprogkrav, som man indførte ved udlændingeloven i maj 2002, kunne gøre noget væsentligt ved antallet.

I år får cirka 9.326 personer statsborgerskab, og det er ifølge Krarup alt for mange. Et naturligt antal vil være en kvote på 2.000 personer om året, mener han.

"Enhver, der kan hakke sig igennem en danskprøve, kan få indfødsret. Vi ville have reglerne strammet, men Bertel Haarder sagde nej, og nu er det endt med, at vi stemmer nej, når der skal stemmes om indfødsret i Folketinget. "

Alligevel mener Søren Krarup, at de tiltag, som Dansk Folkeparti ikke kunne komme igennem med hos Bertel Haarder, vil lykkedes hos Rikke Hvilshøj. Antallet skal simpelthen ned.

Første punkt skal være et krav om selvforsørgelse i fire ud af fem år, og så skal der lægges op til en rigtig test i dansk kultur, historie og samfundsforhold. Ikke blot en multiple-choice test.

"Jeg tror, at Rikke Hvilshøj vil rykke sig i forhandlingerne. Man skal bare tage et kig ud i Europa. Det multikulturelle samfund er i opløsning. Man har dyrket sin politiske korrekthed. Man har været døve og blinde. Og hvis jeg må prale lidt, så er der nogen, der har set det her komme de sidste 30 år."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her