Lidt har også ret. Der kan være storhed i det lidet. Less is (måske) more. "In der Begrenzung zeigt sich der Meister." En lille og vågen er bedre end en stor og doven. Liden tue kan vælte stort læs. Jojo, talemåder og ordsprog står i kø.
Det ændrer imidlertid ikke ved, at Sten Kaaløs nye bog er og bliver nøjagtig lige så lille og ubetydelig, som den ser ud. Hvad der unægtelig må overraske, når man betænker, at han som digter gennem de seneste år har frembragt så fornemme og gennemarbejdede tryksager som Sandet på stranden (2003) og Længere inde i rummet (2004), hvori der ofte blev kælet for udtrykket og afsat blivende poetiske spor.
Dvælende ømhed
De fleste af de 33 tekster i Fluens bagben er ret korte og knappe. Forsøg på at holde et øjeblik fast, eller fange et pludseligt lykkestrejf, 'fryse' en flygtig realitet. "Alting var meget virkeligt," hedder det et sted, og på netop denne oplevelse reagerer teksterne med taknemmelig undren, sødmefyldt åbenhed, dvælende ømhed:
Komme fra smalle gyder
til solen på pladsen
foran kirken.
Komme fra natten,
lukket inde af dør,
pyjamas, tæppe, drøm.
Komme fra kys, fra favn,
- ud til lyden af vand-
skvulp,
smagen af dag.
Typisk er her de smalle vers og den korte strofe. For Sten Kaalø er tre linjer denne gang mange! Andre steder nøjes han med to, eller han lader hele digte udgøres af seks-syv stramme vers, undertiden med en kort særsætning til slut, for ligesom at sætte det hele på plads ved en pointe, helst med trykstærk udgang. Gerne det hele på samme tid: "det rislede, en kvinde sad på hug".
Fluens flugt
Et spor for sig består af tre relativt lange digte, hvoraf det første følger en hestepæreflue af hunkøn på dens færden lige fra den letter fra en spegepølsemad på Peter Liep og til den samme sted, nu i selskab med en luns mørbradbøf, havner i en gane. I mellemtiden har fluen været i Taarbæk (uden at hilse på Thorkild Grosbøll) og på en plasticspand i havnen haft seksuel samkvem med en hanflue, der blev ved i hele fem minutter. "Det var næsten for meget af det gode," kommenterer hovedpersonen.
I de to andre lange digte kaster Kaalø sig over det elskede 'du' og glæder sig over det faktum, "at jeg traf dig, og vi er her", eller blot det, "at vi er", for nu at citere udklangene. Al respekt, vist er det da herligt, men sat på form og på plads og på tryk er det - beklager - for lidt.
Fluens bagben kan dække læserens ømhedsbehov sådan cirka en halv times tid. Som litterær oplevelse forekommer bogen derimod præcis så flygtig som det øjeblik, den skal dyrke så trofast.
Sten Kaalø: Fluens bagben. Digte. 47 s. 150 kr. Gyldendal. ISBN: 87-02-04214-2.
