Læsetid: 3 min.

Radikale muslimer søger enkle løsninger

Fremtrædende danske muslimer er bekymret for en stigende udvikling, hvor religiøse unge afsondrer sig fra samfundet i radikale fællesskaber
2. november 2005

Fremtrædende danske mu-slimer er bekymret for en udvikling, hvor religiøse unge muslimer afsondrer sig fra samfundet i fællesskaber, hvor de identificerer deres kamp mod vestlige værdier med f.eks. kampen i Irak og Tjetjenien.

Både forkvinde for Foreningen for Etnisk Ligestilling Uzma Ahmed Andresen og imam Fatih Alev bekræfter, at der aktuelt er tale om en art 'sjælekamp' mellem moderate og radikale mu-slimske kræfter.

"Den har vi haft længe," siger Fatih Alev.

Uzma Andresen understreger, at den interne muslimske debat også er et oprør, som aktuelt nydefinerer religionen.

Blandt Storkøbenhavns synligt radikale muslimer er mindst én af de seks anholdte terrormistænkte, som menes at tilhøre en kreds på ca. 100 ca. 16-17-årige unge, der gennem et par år har mødtes om lørdagen i Islamisk Kultur Centers moské for at følge islam-undervisning på dansk hos den dansk-palæstinensiske underviser Abu Ahmed. Ahmed bekender sig teologisk og politisk til den radikale såkaldte salafisme, og mange af gruppens mandlige medlemmer har ifølge kilder f.eks. anlagt fuldskæg og går med arabisk kjortel.

Dog skiltes Islamisk Kultur Centers og kredsens veje i sommer, da Politiets Efterretningstjeneste (PET) efter bombeangrebene i London 7. juli i år begyndte at spørge til gruppen.

I det øvrige dansk-muslimske miljø er kun få netop nu interesseret i at udtale sig herom.

Både Fatih Alev og Uzma Ahmed Andresen understreger, at de ikke udtaler sig om de konkrete anklager i sagen. De er begge bekymret over, at det danske muslimske miljø tilsyneladende også giver vækstrum for anti-vestlige og voldelige holdninger, hvor Vesten generelt ses som råddent og i moralsk forfald.

Uzma Andresen har hørt om salafi-kredsen, som hun betegner som en gruppe, der søger svar frem for at stille spørgsmål:

"De oplever et stærkt fællesskab med hinanden og stiller krav om, at kvinder f.eks. skal gå hjemme. Men som hos rockerne er det mørke fællesskaber, der er indadvendte i forhold til samfundet," siger hun.

"Nogle unge optræder som meget hårde og konfrontatoriske. Men om de blot spiller seje eller omsætter den radikale retorik i konkrete terroraktiviteter, kan vi andre jo ikke vide," påpeger Fatih Alev.

Forstår vreden

Vreden hos mange unge mu-slimer forstår de dog begge godt. Fatih Alev anslår, at op til flere tusind unge udgør et vækstpotentiale for den hårde retorik, der har enkle løsninger på alle svære spørgsmål, selv om måske kun få hundrede følger egentlige studiekredse. Ikke mindst reagerer mange konvertitter og ny-omvendte voldsomt på synlige uretfærdigheder:

"Vi lærte i skolen, at Danmark og Vesten kæmper for demokrati og menneskerettigheder. Men når Danmark går ind i Irak på grund af en løgn, og debatten er hadsk over for islam, krakelerer billedet," siger Fatih Alev. Han påpeger også, at de unges kritik ofte er helt ude af proportioner:

"Nogen nyder så godt af at påstå, at Vesten slet ikke rummer noget positivt, og nogle af de unge selv har heller ikke brug for nuancer," forklarer Fatih Alev. Han mener, at forældregenerationen generelt svigter religiøst søgende unge ved ikke at prioritere f.eks. væresteder for unge relateret til moskeen.

Også Uzma Andresen forstår de unges frustration, uden dog at forstå, at nogen kan gribe til terror:

"Hvis ikke jeg udrettede noget, ville jeg også være vred og frustreret. Når man bliver 16-20 år, opdager man måske, at der alligevel er forskel på folk. At mange i det danske samfund ikke ser mennesker og kvalifikationer, men farver," siger hun. Uzma Andresen understreger, at hun taler ikke som muslim, men som fortaler for ligestilling af køn, etnicitet og andre forskelle.

Samtidig mener hun, at specielt unge mænd kan stive sig af med den styrkede ma-skuline og politiske identitet, de får ved at identificere sig med kæmpende 'brødre' i Irak, Tjetjenien, Palæstina og Afghanistan, som det ofte sker i den radikale retorik.

"De føler sig som verdensborgere, der kæmper for en større sag, i stedet for bare at bo i lille Brøndby med nogle problemer, de ikke selv kan løse," siger Andresen. Hun understreger dog, at idealismen og medfølelsen også har gode sider.

Fatih Alev er enig: "De unge religiøse er gode mennesker. Problemet er blot, hvis deres idealisme fører dem over i en rolle, hvor de personligt skal stå op mod alle verdens uretfærdigheder, for det skader dem."

Alev mener, at en opsøgende indsats fra moderate muslimer er helt nødvendig.

"Vi skal selv ud og snakke med folk på gaderne. Ikke kun som imamer, og ikke så meget med dem, der allerede er størknet i deres holdninger. Det er en samfundsopgave at sørge for, at unge ikke isolerer sig i fællesskaber, hvor de gejler hinanden op og ingen siger dem imod," siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her