Læsetid: 8 min.

Tro på liv og død

Dansk Folkeparti stjæler danskhed og kristendom, mener sognepræst og medlem af Etisk Råd Kathrine Lilleør. Sammen med Naser Khader står hun bag bogen 'Tro mod tro', som skarpt gør op med fundamentalisme og heftigt diskuterer, om tro står over demokrati
17. november 2005

Faktisk var det filosoffen Søren Kierkegaard, der førte folketingsmedlemmet Naser Khader og sognepræsten Kathrine Lilleør sammen. For fem-seks år siden var de inviteret sammen til en paneldebat under et møde i Søren Kierkegaard-kredsen i det nordsjællandske fiskerleje Gilleleje.

De talte i munden på hinanden, et venskab groede frem, og de har siden deltaget i hinandens børnefødselsdage og hyppigt diskuteret bl.a. etiske spørgsmål. Interesserne falder ofte sammen. Kathrine Lilleør er nuværende, Naser Khader forhenværende medlem af Etisk Råd.

Nu kan deres samtaler om religion, vaner, kultur og politik tilmed beses i en aktuel bog, Tro mod tro, der udkommer i morgen. Gennem et år har de to mødtes i Kathrine Lilleørs præstegårdsstue i Ganløse, og bogen former sig som en lang samtale mellem de to, med kyndig mellemkomst af journalisterne Dorte Kvist og Ivar Carstensen.

Ingen af de to repræsenterer en bestemt retning inden for deres tro. Retten til forskellighed er en hovedpointe.

"Bogens perspektiv er at indgå i en dialog, der respekterer, at muslimer har forskellig tro i Danmark og ikke blot tror, som imamerne prædiker," forklarer Kathrine Lilleør. "Formålet er, at de rabiate ikke skal fremtræde som den eneste favn, unge drenge og piger kan hoppe over i, når de bliver mobbet ude i samfundet."

Naser Khader: "Ifølge islamforskeren Tim Jensen repræsenterer imamerne kun en tiendedel af de danske muslimer, 5-10.000 mennesker. I den danske offentlighed har de blot meget mere at skulle have sagt, end deres opbakning berettiger til, og demokratiet er ikke just deres hjertesag."

"Jeg savner en imam i Danmark, der er på bølgelængde med mig, som jeg f.eks. finder i Mellemøsten. Jeg er talerør for dem, der anser religion for en privatsag, og når jeg er ude på skoler og handelsskoler, synes mange, det er fedt, at jeg er, hvor jeg er, som en anden islamisk stemme," siger han, der selv beskriver sig som 'folkekirkemuslim'.

Opgør med DF-præsterne

Bag bogen, og Informations samtale, spores dog en større dagsorden: Den nye nationalisme, som i de senere år har formet politik og debat gennem de to tidehvervspræster, Søren Krarups og Jesper Langballes engagement i Dansk Folkeparti.

En politik, der identificerer kristendom med danskhed. 'Ret forfærdeligt', mener Lilleør:

"Søren Krarup og Jesper Langballe, og i det hele taget Dansk Folkeparti, etablerer den forbindelse, at man er dansk, når man er kristen. Det er jeg helt uenig i. Skulle Naser som kulturmuslim så ikke være dansk? De stjæler danskhed og kristendom fra alle os, der ikke mener som dem," siger hun.

Naser Khader supplerer med en latter: "Det er tankevækkende, så ofte de to fætre stiller hinanden spørgsmål i folketingssalen. Ikke fordi de er uenige, men for at lade den anden uddybe argumenterne, i retning af: 'Er hr. Langballe ikke enig med mig i, at kristendommen var altafgørende for, at Danmark blev demokratisk?' 'Jo, jeg er enig med spørgeren...'"

Kathrine Lilleør ser derimod ud, som om det er for alvorligt til smil. Som tredje-generationspræst i en markant tidehvervsfamilie, der også tæller hendes farfar (Niels Charles Lilleør), farbror (Niels Carl L.) og far (Olav L.), oplever hun det som en stadig kamp at skære sin barnetro fri fra hard core kristne retninger som Tidehverv og Indre Mission. Dem med ekspertise i at dømme andre ude, når de ikke lever op til bestemte kriterier for sand kristendom. I bogen betegner hun tilmed de to fremtrædende DF-tidehvervsfolk 'puritanske nikkedukker'.

"Danskhed bør ikke blive ekskluderende, så man frakender andre retten til at være dansk," understreger Kathrine Lilleør.

"I mange af de ting, Naser fortæller, bliver jeg mindet om, at når fundamentalismen går ind og truer med helvede og har klare regler, så bliver alle andre i den trosretning frakendt troen. Både kristne og muslimer."

Også blandt muslimer i Danmark lever nemlig tendensen til at dømme nogle ude, andre inde. Naser Khader kender møllen. Bl.a har han om Jyllands-Postens Muhammed-tegninger sagt: 'Lad dog folk tegne, hvad de vil.' Måske derfor modtog han forud for sin optræden med Kathrine Lilleør i søndagens Deadline 2. sektion telefoniske dødstrusler. "Du er en død mand, inden dagen er omme."

Det er ikke første gang, og derfor er PET ofte med, når han optræder offentligt.

Barnetro revisited

Mens troen gennem hele livet har fulgt Kathrine Lilleør, der er sognepræst i Slagslunde og Ganløse, har Naser Khader efter en ungdom som islamkritisk næsten-ateist nu nærmet sig sin barnetro. Det skete efter hans fars død for fem år siden, som rejste et behov for svar på livets store spørgsmål.

"Jeg er fundamentalistisk demokrat. Men demokratiet giver mig ikke trøst eller moralsk opbakning, når jeg er nede, og det har ikke en åndelig dimension. Jeg vil ikke konvertere, og new age-religioner siger mig ikke noget," forklarer han, der derfor har modstået ildsjælen Kathrine Lilleørs brændende folkekirkelige engagement.

"Jeg elsker den folkekirke," medgiver Kathrine Lilleør. "At den er en græsrodsbevægelse med plads til både de indremissionske og sådan én som mig. Samtidig kan vi forkynde uden at tænke på, om det bringer penge i kirkekassen."

Ingen af de to har været tæt på at omvende sig. Dog sympatiserer de begge med træk i den andens religion.

Naser Khader: "Jeg er ikke blevet omvendt. Nadveren lyder for meget af kannibalisme, synes jeg. Men jeg er tiltrukket af den naive Gud i kristendommen, der tilgiver alt og elsker sine fjender."

Kathrine Lilleør: "Ikke naiv. Det hedder kærlighed!"

Naser Khader: "Og at jeg - som muslim og kritisk over for Jesus - inviteres til at give udtryk for det i selve kirkerummet, det er stort, og det kan muslimer lære af. En kristen har ikke samme mulighed for i moskeen at sige, at Muhammed aldrig har eksisteret. I hvert fald er det ikke sikkert, man slipper levende ud...! Jeg har også fået understreget, hvor meget islam har brug for en reformation, for en opdeling i verdsligt og åndeligt, og for kritisk forskning og selvkritik."

Heller ikke Kathrine Lilleør har følt trang til at konvertere.

"Det muslimske kvindeliv, jeg ser, har kvinder i min del af verden jo ikke lyst til. Alene det. Og levereglerne, praksis, fylder for meget for min smag. Men islam kan godt lære os åndelig praksis. I det lutherske er det åndelige og det verdslige adskilt, men det kan også blive sådan, at der næsten ingen religiøs praksis er. Vi mangler små privatpersonlige hverdags-ritualer som krykker for troen. Som en uomgængelig gudstjeneste om søndagen, et fadervor om aftenen, aftenbøn med børnene."

Hvor Gud er nærmest

Det centrale budskab i deres egen religion?

Naser Khader: "For mig er det centrale budskab i islam fred og tilgivelse. Udadtil virker islam militant og hævngerrig, men jeg mener faktisk, at der kun er to Korancitater om øje for øje, tand for tand, men derimod 20-30 om tilgivelse og forsoning."

"Mit ønske-islam er den historiske periode i Sydspanien og Sevilla, hvor islam var garant for fred, sameksistens og tolerance og stod for dynamisk oplysning og kultur. Og der er belæg for det i Koranen. Vi mangler blot nogle teologiske fyrtårne i Danmark til at kæmpe for det. Til gengæld skammer jeg mig over Osama bin Laden og al-Zarqawi, der halshugger folk i Allahs navn. Men de får mig ikke til at melde mig ud. Det kan de da gøre!"

Kathrine Lilleør: "For mig er Gud der i afmagten. Korset er symbol for, at han findes, der hvor livet bliver smadret. Gud er altid tættest på, når han synes længst væk."

Statsmoskeer skal der til

Uenighederne er der dog også. Naser Khader går lidenskabeligt og principielt ind for at adskille stat og kirke.

Kathrine Lilleør, derimod, mener, at det - paradoksalt - netop er staten, der garanterer kirkens uafhængighed af politik, modsat f.eks. USA.

"At have staten som mæcen giver kirken fri. Jeg går også ind for statsmoskeer som et styreredskab i forhold til at undgå de politiske prædikener."

Naser Khader: "I Saudi-Arabien har man statsmoskeer..."

Kathrine Lilleør: "Det er ikke et demokrati."

Tro mod demokrati?

Også det afgørende spørgsmål, om troen eller demokratiet kommer først, splitter de to.

"Troen står over demokratiet," mener Kathrine Lilleør.

"Demokratiet kommer først," mener Naser Khader.

Kathrine Lilleør: "Troen, kristendommen, kommer selvfølgelig først! Troen skal ikke indordne sig. Selv om man lever i et demokrati, må man stadig tænke sig om. Der kan være ting, ens samvittighed byder en at gøre, selv om en demokratisk valgt regering ikke går ind for det. Som da min farfar gik ind i modstandsbevægelsen, eller folk i Nazityskland trodsede regeringen."

Naser Khader: "Jeg mener som Karl Popper, der siger, at først når demokratiet er truet, må det forsvare sig selv. Hvis det var en muslim, der gav udtryk for, at troen står over demokratiet, ville det opfattes problematisk. Som de unge muslimer i Det Radikale Venstre, der sagde, at 'hvis Koranen tillader dødsstraf, er det også min holdning', selv om det lå på kollisionskurs med partiets grundholdninger."

Kathrine Lilleør: "Jesus frisætter jo folk, og hvordan man udfolder sin tro i praksis, er et samvittighedsspørgsmål mellem Gud og den troende. Hvis man absolut vil barmhjertighedsmyrde sin mormor, må man selv afklare det med sin samvittighed - og med straffeloven! Vi kan dømme lovovertrædelser, men vi kan aldrig dømme hinanden på Guds vegne, eller pålægge hinanden en bestemt adfærd. Du kan jo ikke gøre noget for at få Gud til at elske dig mere, for Gud elsker dig allerede!"

Naser Khader: "Han er så naiv- 'Gud elsker dig-'!"

Forskellighed ok

Vejen frem er de dog enige om. Et inkluderende fællesskab.

"For mig er kristendommen inkluderende," siger Kathrine Lilleør. "De fleste her i landet er måske en slags kulturkristne, og det gør det lettere. Men det er ikke den eneste vej ind, og jeg er helt sikker på, at når islam har kunnet opløfte så mange på verdensplan, må det være, fordi den også favner forskellighed."

Naser Khader: "I den islamiske forståelse har Allah 99 egenskaber. Blot er de egenskaber, der lige nu fylder mest, den straffende, revsende Gud, som jeg også husker fra min barndom i Mellemøsten. Ham, der holder med skurkene! Men Gud er også skaber, den nådige, barmhjertige, tilgivende, som jeg godt kunne tænke mig kom til at fylde mere."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her