Læsetid: 6 min.

107 spørgsmål om ...

2. sektion 1)Mennesker er de eneste pattedyr, som bliver gravide. Hvad bliver de andre? 2)Katten f.eks. er drægtig i hvor mange uger? 3)Hvilken dansk litter...
23. december 2005

1)Mennesker er de eneste pattedyr, som bliver gravide. Hvad bliver de andre?

2)Katten f.eks. er drægtig i hvor mange uger?

3)Hvilken dansk litterat har om katten sagt, at den er til for, at mennesket kan få lov at "kærtegne tigeren"?

4)Apropos misforståelser: Hvis man bliver forfordelt, får man så for lidt eller for meget?

5)Hvad er en nihalet kat?

6)Apropos tortur: Hvor mange sad i december interneret i Abu Ghraib og andre amerikansk forvaltede fængsler i Irak?

7)Eksperter advarede sidst på året om, at børn, der spiller poker på internettet, kan risikere at udvikle et afhængighedssyndrom. Hvilket?

8)Ludo er ud over et brætspil også et latinsk ord. Hvad betyder det?

9)Dansk Tipstjeneste udbetalte i år den højeste præmie nogensinde. Hvor meget - ca.?

10)12. april blev formandsvalget hos Socialdemokraterne mellem Helle Thorning-Schmidt og Frank Jensen afgjort. Og De slipper ikke med at svare på, hvem der vandt. Næh, hvad var stemmetallene i procent?

11)Kort efter sin tiltrædelse ansatte Helle Thorning-Schmidt sin forgænger Mogens Lykketofts spindoktor. Det gav en del uro i partiet. Hvad hedder doktoren?

12)Hvor stort var det franske nej til EU-forfatningen ved afstemningen den 29. maj?

13)Hvilken dansk forfatter debuterede i 1962 med digtsamlingen Gult lys?

14)Hvilken anden sportsgren end cykelløb har Jørgen Leth dyrket med stor passion - også som aktiv udøver?

15)Jørgen Leth har i sin ungdom været anmelder af en musikform. Hvilken slags?

16)Hvor mange benspænd var der i Jørgen Leths og Lars von Triers film om emnet?

17)Leth fik som bekendt ørerne i den helt store maskine på grund af sin erindringsbog. Hvad er titlen?

18)Hvilken Leth-film fra 1967 referer titlen til?

19)Hvilken officiel titel måtte Jørgen Leth opgive efter megen negativ omtale?

20)Hvilken terapiteknik er lægen Søren Ventegodt blevet kritiseret for at bruge?

21)Hvilken dansk instruktør gik Lars von Trier verbalt til angreb på tidligere i år? "Indholdsløst lort" kaldte han en af instruktørens film.

22)Hvilken kritikerrost film sigtede Trier til?

23)Hvilken dansk instruktør har fået millioner fra H.C. Andersen-fonden til at lave en Andersen-film, som måske aldrig bliver til noget?

24)Hvilke to danske tv-produktioner vandt i år en Emmy?

25)Billetsalget til dansk film er i år det højeste i hvor mange år?

26)I år har der været premiere på tre engelsksprogede, danske film. Hvilke?

27)Hvad er et primtal?

28)Hvor mange af tallene fra en til 100.000 er primtal? Bare sådan i runde tal

29)Af de seneste ti årstal er tre primtal. Hvilke?

30)Hvilket tal gemmer sig bag romertallet MCMXCIX?

31)Hvilke syv latinske bogstaver bruges til at skrive romertal?

32)Hvad betyder de hver for sig?

33)Hvilket amerikansk fodboldhold vandt for tredje gang på fire år Super Bowl?

34)Hvem blev kåret som årets bedste fodboldspiller i Europa?

35)Hvad landsmand er han?

36)Hvilket dansk band hittede i årets begyndelse med sangen Cigar?

37)Igen i år i september kunne Christiania fejre sin fødselsdag. Hvor gammel blev fristaden?

38)Hvilken klub vandt efter syv tætte kampe finalen i Isligaen over AaB.

39)Den smukke Brad Pitt forlod sin smukke kone for at være sammen med den smukke Angelina Jolie. Hvad hedder Pitts ekskone?

40)Hvilken senator, der blev udsat for tortur under Vietnam-krigen, står bag en aktuel lovændring, der påbyder USA at leve op til FN's Torturkonvention?

41)EU vedtog for nylig en ny kemikaliereform, men hvad hedder den?

42)Peter H. Olesen, der er forsanger i bandet Olesen og Olesen, er gift med en kendt dansk forfatterinde. Hvem?

43)Hvilken amerikansk sanger, der udgav albummet Smile i 2004, bragte Informations Klaus Lynggaard i ekstase på Roskilde Festival 2005?

44) Hvad hedder den østrigske nobelpristager i litteratur, som ifølge et medlem af Det svenske Akademi aldrig skulle have haft prisen på grund af hendes sproglige "voldsorgier"?

45)Det kongelige Danske Kunstakademi fik i år ny rektor. Hvad hedder han?

46)Hvilke to danske forfattere blev i år nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris 2006?

47)For en mand fra Odense blev 2005 et skidt år. Først mistede han posten som formand for HCA-fonden og senere sin borgmesterpost?

48)Hvilken stor dansk kulturpersonlighed gemmer sig bag de poetiske vendinger: "En middelalderlig muslimsk kultur bliver aldrig lige så gyldig herhjemme som den danske kultur, der nu engang er groet frem på det stykke gamle jord, der ligger mellem Skagen og Gedser og mellem Dueodde og Blåvandshug"?

49)Det er 50 år siden romanen Lolita udkom. Hvad er forfatterens navn?

50)TV 2 Nyhederne fik et problem med troværdigheden, da en indvandrebande, der ville overtage det halve kongerige, dukkede op på skærmen. Det kostede souschefen jobbet - hvad var navnet på fantasibanden?

51)I begyndelsen af december fyrede danskernes foretrukne tv-station, TV 2, sin direktør gennem pressen. Peter Parbo var den femte direktør på Kvægtorvet siden 1987 - hvem var de fire før ham?

52)Hvad var navnet på den arkiktekt, hvis høje huse københavnsk konservatisme holdt på tegnebrættet?

53)Hvad hedder pladsen på Christianshavn, hvor han ikke måtte bygge?

54)Hvad er en iPod?

55)New Oxford American Dictionary har udnævnt årets ord. Hvad er ordet?

56)Hvad er podcast?

57)I tv-serien Ørnen spillede et sjældent metal, brugt til mobiltelefoner, en central rolle. Det udvindes af mineralet coltan, som findes i det krigshærgede Congo. Hvad hedder metallet?

58)Hvilken avis trykte første gang følgende udsagn: "Jyllands-Postens redaktører er en flok reaktionære provokatører"?

59)Først tjente han milliarder som Kong Fahds entreprenør. Så byggede hans ejendomsselskab Beiruts bymidte op til en ferskenfarvet middelhavsidyl. I år mødte han selv sin død for en i området populær drabsmetode, midt i sit eget livsværk. Hvad hed den libanesiske rigmand?

60)En dansk virksomhed måtte i marts forlade det sydlige Irak over hals og hoved efter demonstrationer og skænderier med landets skiftende myndigheder. Hvad hedder virksomheden?

61)Hvad gemmer der sig bag ordet iman?

62)En imam er noget andet. Hvad?

63)Hvor mange mandater har Dansk Folkeparti i det nuværende folketing?

64)Har partiet haft en bormesterpost i København (s kommune)?

65)Hvor mange af Københavns kommunes nye borgmestre er socialdemokrater?

66)Nu skulle prognosen være sikker - hvilke partier får de øvrige fem borgmesterposter?

67)Bertel Haarder har haft Undervisningsministeriet under sig før. Hvornår?

68)Navnet på Israels premierminister Ariel Sharons nye parti, Kadima, betyder-?

69)Hvilket Europæisk land har et regeringsbærende parti med et tilsvarende navn?

70)Hvordan staver retskrivningsordbogen til denne dessert med bl.a. ris, mandler, fløde vanilie, sukker og evt. portvin, som vil blive spist i rigt mål rundt omkring i landet i morgen?

71) Hvad hedder de japansk-inspirerede opgaver, der også er blevet populære i Danmark?

72)Kronprinsparret blev forældre tidligere på året. Hvad blev det?

73)Hvad hedder Iraks præsident og Iraks premierminister i den regering, der har ledet landet frem til nu?

74)Hvilke befolkningsgrupper tilhører de to ?

75)Hvad har USA's mission i Irak kostet indtil nu? 75 mia., 225 mia. eller 300 mia. - dollar?

76)Hvem sagde dette den 21. november 2005: "Enhver antydning om, at informationerne før krigen var fordrejede, overdrevne eller konstruerede af nationens leder, er komplet forkert."?

77)Hvem sagde om sagen den 14. december 2005: "Det er sandt, at mange af efterretningsoplysningerne viste sig at være forkerte."?

78)Hvordan staver Anders Foghs fyrede spindoktor sit navn?

79)Hvor mange er der af de nye regioner?

80)Hvor mange kommuner?

81)En epidemisk folkesygdom blev i 2002 erklæret totalt udryddet i Europa. Hvilken?

82)Tidligere lagde bornholmerfærgen til i København. Hvor nu?

83)Det, der tidligere hed ToldSkat, hedder nu?

84)Hvad er en smartball?

85)Hvilket stof i maden advarer Tor Nørretranders især imod i bogen Menneskeføde?

86)Hvem skrev bogen Engle og dæmoner?

87)Hvem fik Akademiets store litteraturpris i november?

88)En italiensk forfatter stiller op som kandidat til borgmesterposten i Milano. Hvem?

89)Hvem synger om Valby Bakke?

90)Hvad betalte A.P. Møllers Fond for Operaen?

91)Hovedstaden i Libanon?

92)Hovedstaden i Brasilien?

93)Hvad skulle Tintin-figuren Max Bjævermose have heddet, hvis forlaget havde gennemført en navneforandring?

94)Hvad hedder DR's generaldirektør?

95)Den første tysker, der vandt VM i sværvægtsboksning, døde i år. Hvem?

96)Hvad hedder hhv. fødevare-, forbrugs- og integrationsministeren?

97)Er det lovpligtigt, at offentlige serveringssteder skal skilte med deres rygepolitik?

98)Hvem blev kåret som årets danske cykelrytter 2005?

99)Hvor mange omkomne var der cirka efter tsunamien i Sydøstasien?

100)Hvilke tre politikere fik flest stemmer ved folketingsvalget i februar?

101)Hvad er klassekampen blevet afløst af?

102)Navn og nummer på den nye pave?

103)Hvad er minister Lars Rasmussens fulde navn?

104)Hvilket pigenavn af disse er det mest populære (første halvår 2004): Julie, Anna, Sofie, Laura eller Emma?

105)Hvilket drengenavn af disse er det mest populære (første halvår 2004): Magnus, Mikkel, Tobias, Mathias, Mads?

106)Hvilken dansk toppolitiker udtalte i 2005 i et interview på radioens p3: "Nogle gange, når vi har travlt, køber vi pizza og ser fjensyn, mens vi spiser og leger, at vi er - 'white trash'"?

107)Hvilken dansk politiker fik 2005 tatoveret ordet 'demokrati' på sin overarm og viste det stolt frem på tv?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu