Alle der er født efter 1963 kan godt indstille sig på at vinke farvel til efterlønnen.
Til gengæld kan de glæde sig til at arbejde endnu længere end den nuværende pensionsalder på 65 år.
I hvert fald hvis politikerne beslutter sig for at følge anbefalingerne i Velfærdskommissionens rapport, der blev fremlagt i går.
Kommissionen foreslår, at folkepensionsalderen løftes med en måned om året, første gang i 2013, og at efterlønsalderen udfases ved at løfte efterlønsalderen med fire måneder om året fra 2009.
"Det handler om solidaritet. Hvis nogle skal trække sig tilbage tidligere, skal andre arbejde længere. Hvis man tager to 40-årige, betyder det faktisk fem år længere arbejdsliv for den ene, hvis den anden skal gå på efterløn," siger kommissionens formand Torben M. Andersen.
Men på Christiansborg er der ikke opbakning til så drastiske indgreb i efterlønnen. Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) har allerede taget pusten ud af reformforventningerne ved at fastslå, at det kommer til at dreje sig om "nænsomme justeringer af velfærdssamfundet".
Efter kommissionens fremlæggelse gentog statsministeren regeringens ambition.
"Jeg har brugt ordet nænsomme justeringer, fordi regeringen ikke skal komme og tage noget som en tyv i natten. I regeringens udspil bliver der tale om en gradvis forhøjelse af den alder, hvor vi normalt trækker os ud af arbejdsmarkedet," sagde Anders Fogh.
Om efterlønnen skal afskaffes helt sådan som kommissionen foreslår, vil statsministeren ikke svare på.
S fastholder sit forslag
Socialdemokraterne lancerede allerede i august partiets velfærdsudspil. Partiet foreslår at ændre efterlønnen - under forudsætning af, at den bevares som en rettighed.
"Vi fastholder det efterlønsudspil, vi har fremlagt i vores velfærdsforslag. Og derfor vil vi selvfølgelig gerne være med til at forhandle med regeringen om justeringer i den nuværende ordning," siger Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt.
Hun afviser på forhånd, at partiet vil lægge stemmer til en fuldstændig afskaffelse af ordningen.
Helle Thorning-Schmidt vil endnu ikke sige noget om, hvordan partiet stiller sig, når det handler om den gradvise forhøjelse af pensionsalderen.
"Nu må vi vente på regeringens udspil og så tage forhandlingerne der fra," siger hun.
Dansk Folkepartis formand Pia Kjærsgaard er umiddelbart meget skeptisk over for ændringer i både efterløn og pensionsalder.
"Vi vil under ingen omstændigheder være med til at afskaffe efterlønnen, og vores udgangspunkt er da også, at der slet ikke skal pilles ved den nuværende ordning," siger Pia Kjærsgaard. Hun har svært ved at vurdere kommissionens forslag om gradvis forhøjelse af pensionsalderen.
"Der er jo ikke sat nogen overgrænse for, hvor høj pensionsalderen maksimalt kan være. Det er jo absurd. Det giver jo ingen mening at forhandle om det," siger hun.
Hverken SF eller Enhedslisten vil være med til forringelser af efterlønnen, men alt tyder da også på, at ingen af de to venstrefløjspartier får nogen indflydelse på det velfærdsforlig, der ventes i løbet af foråret.
