Læsetid: 1 min.

Folk

16. december 2005

Mona Lisa

En computer har via rynker og læber beregnet, at Mona Lisas gådefulde smil er mest lykkeligt, lidt skræmt og lidt vredt. Måske havde hun bare haft en stresset dag.

Nattegængere

Den nu afgåede bestyrelse i Lærerstandens Brandforsikring var ikke meget for at møde journalister efter tirsdagens nattemøde. De ventede høfligt til alle aviser havde overskredet deres deadline, før de sneg sig ud. Har I hørt om de nye medieplatforme, venner

Stenede

Rolling Stones giver koncert i Horsens næste år. "Nu kan ingen sætte spørgsmålstegn ved, at vi er Jyllands rockby nr. 1," konstaterer teaterdirektør Frank Panduro. Nu venter vi på, at Panduro anerkender, at det 21. århundrede ikke længere er et fremtidsscenarium.

Julespisere

I Politiken udtaler farmakologen Dr. Clayton, at den fede og søde julemad gør os sure. En buttet FOLK redaktion vil stædigt fastholde, at kalkun, rødvin og ris à la mande aldrig har skadet nogen. Januarkuren derimod... ak.

Kunstkendere

Smag for kunst er individuelt. En tysk kunstkender blev narret til at tro at et maleri malet af en chimpanse var malet af den kendte kunstner Ernst Wilhelm Nay.

"Det lignede hans farvevalg," sagde den såkaldte kender.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her