Peter Parbo
TV2-direktøren forlod angiveligt det møde, hvor han skulle fyres, fordi hans advokat 'ikke kunne vente længere'. Måske gad han ikke selv vente længere på at være til grin.
Mahmoud Ahmadinejad
Den iranske leder har kaldt Holocaust 'en myte'. Gad vide, om man om 60 år vil kalde Saddam Husseins regime i Irak det samme.
Terroreksperter
Forsvarets Efterretningstjeneste advarer i sin årlige risikovurdering om, at Irak-krigen avler terrorister i Europa. Skarpt set.
Protesterende
I dag vil flere RUC-studerende i protest mod nedlæggelse af gruppeeksamen 'besætte deres universitet, mens de laver gruppearbejde'. Øh... I ville jo være der alligevel.
Robert Langdon
Den har først premiere i maj næste år, men allerede nu kan traileren til den kommende filmatisering af 'Da Vinci Mysteriet' ses på Sony Pictures hjemmeside. Det ser lovende ud, men FOLK har stadig svært ved at se Tom Hanks i rollen som den sexede Robert Langdon.