Læsetid: 0 min.

FOLK

13. december 2005

Hunden Sam

FOLK har ved et utilgiveligt svigt glemt at nævne, at redaktionens yndlingsdyr, hunden Sam, gik bort for to uger siden. Se og Hør søger nu Danmarks grimmeste hund.

Helle Thorning-Schmidt

Gucci-Helle er tilbage!

"Nogle gange, når vi har travlt, køber vi pizza og ser fjernsyn, mens vi spiser, og leger, at vi er 'white trash'," udtalte det gamle arbejderpartis leder i går på P3.

Eva Kjer Hansen

Socialministeren, der ellers nok forstår at trække udtalelser tilbage, fastholdt i går over for Socialudvalget, at de dårligst stillede ikke har fået det værre under VK-regeringen. Ironisk nok kan netop denne vedholdenhed koste hende ministerposten.

Tantens læsere

Berlingske Tidende har endnu en gang problemer på lederplads. Hvor man tidligere har præsteret at genoptrykke en leder fra Politiken, præsterede avisen i går at genoptrykke sin egen leder fra den 12. november.

Andrea E. Rudolph

Radio 100fm gør, hvad de kan for at holde på lytterne. Den kvindelige morgenvært tog i går en graviditetstest for åben højttaler. Testen afslørede to streger. Tillykke, Andrea.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her