Læsetid: 1 min.

Folk

3. december 2005

Miss World

Stur stur finale søndag i Beijing, når ganske unge piger dyster om titlen som verdens smukkeste. Albaniens 17-årige Suada Sherifej er et godt bud.

Hiv-overlevere

Midt i de pauvre rapporter om millioner af aids-døde er der lys. Sydafrika Kontakt afholder med hjælp fra diverse organisationer oplæsning på Zum Biergarten i København, hvor blandt andre Benny Andersen er at finde. Derefter danseworkshop i Kulturhuset Blågården.

George Best

Lørdag bisættes den tørstige nordirske Manchester United legende i fødebyen Belfast. Nogle måneder før sin død udtalte han sit håb: At nogle vil huske lidt af det, jeg kunne på banen'. Georgie, der forventes mere end 100.000 til din begravelse! De husker.

Ægtefolk

FOLKS maritale rygtesmed kan berette, at Angelina Jolie/Brad Pitt-forbindelsen vakler efter nye utroskabsrygter (det var Jolie, angiveligt). Samtidig er den... åndrige sangerinde Christina Aguilera blevet gift. Dragør-parret Pittelkow og Jespersen holder stadig sammen.

Andrea Bocelli

Blind høne kan også finde et korn, og den italienske storsanger har fundet vej til i tiden storpopulære Horsens, hvor Forum vil være ramme om manden med tørklædet. Her diverteres med hjerte, smerte og blide toscanske fraseringer. Ave.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her