Folk
Martina Hingis
Tennis-fans, glæd jer! "The Smiling Assassin" vender tilbage til kvindernes tennis-tour efter flere års skadesstop. Teknik over kraft, any day!
Turtelduer
Forelskelse. Hjertebanken, fugtige håndflader etc. Nyd det, for det varer kun cirka et år. Det handler om biologi og hænger ifølge italienske forskere sammen med, at homo sapiens-par inden for dette tidsrum kan reproducere. Ikke et argument for 'den eneste ene'.
Congolesere
I dag afsluttes forfatningsprocessen i den Demokratiske Republik Congo. Efter mere end tre årtier med Mobutos Zaire, og fire problematiske år med Kabila, der blev skudt i 2001 efter at have omdøbt landet, kan man så håbe, landets navn så endelig vil give mening.
Said Mansour
Boghandleren fra Brønshøj, der kan blive den første i Danmark, der får dom for at have opfordret til terror, får i dag sin fortsatte varetægtsfængsling prøvet af en dommer ved Københavns Byret. Vokser sagskomplekset mon, eller har man bare ikke nok på ham?
Slaver
Er man lidt kynisk anlagt, kan man mene, at der er gået inflation i officielle FN-dage. Men der er i 2005 mennesker, der lever som slaver eller under slavelignende forhold, og dagen for udryddelse af slaveri tjener indiskutabelt sit formål. I dag.
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »