Madsvin
FOLK har været der før og er der igen. Det gik galt. Alt strammer, og andesovsen slog én til Hades. Kort sagt er spejlet ondt. Løsning: nytårsfortsæt - og Samarin.
Method Man
I stedet har vi så 'Pulejam' i store VEGA, og blandt en række interessante hip-hop navne finder man Clifford Smith aka Method Man. Er man til Wu Tang Clan, er det en stor dag, for han har aldrig tidligere været i Danmark.
Tyveknægte
Det er måske at skyde over målet, men der er et eller andet mystisk over det tyske mesterskab i opdirkning af låse, der afholdes for niende gang i dag og i morgen. Man forestiller sig en broget skare.
Gymnaster
Hvorfor de 200 springgymnaster, der i dag fremviser deres formåen i DGI Byen under titlen X-tremespring, lige vælger den forædte tid mellem jul og nytår til deres arrangement, forstår FOLK ikke. Sadisme eller masochisme?
Eskapister
Der er international latinamerikansk filmfestival i Cubas hovedstad fra i dag. FOLK dagdrømmer om kunsten, det latinske temperament... og sol, strand, timba, mørk rom og pulserende, inciterende... aaah.