Læsetid: 4 min.

Gæmelke: Vi snakker om peanuts

Landbrugsrådets præsident Peter Gæmelke tror, at EU kan lave et nyt udspil og acceptere øget markedsadgang i de fastkørte landbrugsforhandlinger på WTO-topmøde
16. december 2005

HONGKONG - WTO's ministerkonference i Hongkong om en liberalisering af verdenshandlen var i går ved at køre fast i spørgsmålet om øget markedsadgang for landbrugsvarer. USA anklager den Europæiske Union for at blokere forhandlingerne, og officielt nægter EU-s chefforhandler Peter Mandelson at komme med et nyt europæisk udspil.

En af de hårde knaster er, at EU kræver, at otte procent af alle landbrugsvarer skal være såkaldt følsomme varer med ekstra høj importtold. Men Landbrugsrådets præsident, Peter Gæmelke, forklarer i et interview med Information, at det må være muligt at finde en løsning.

"Vi siger ikke, at det skal være otte procent, men vi vil have muligheden for, at det skal være op til otte procent. Hvor meget, det reelt bliver, og hvor mange varer, der skal med, må afhængige af den endelige aftale," siger Gæmelke.

Ingen fra EU-kommissionen og heller ikke den danske delegation anført af udenrigsminister Per Stig Møller har over for Information ønsket at sætte navne på de fødevarer, man vil lægge i den 'følsomme' boks. Men Gæmelke tør godt løfte lidt af sløret:

"Det kan blive kyllinger, mælkeprodukter og oksekød. Jeg ved ikke, om det bliver svinekød, men vi kommer i klemme på forarbejdede fødevarer. Produktet bliver dyrt, fordi vi har høje omkostninger, høje lønninger og høje krav til fødevaresikkerhed. Det er mest på forarbejdede produkter, at vi har behov for at definere følsomme produkter."

- Kan EU ikke give sig ved at justere procentsatsen for følsomme produkter?

"Det er klart, at jo flere landbrugsvarer, der udpeges som følsomme, jo mere kan vi give os på generel markedsadgang. Hvis amerikanerne fastholder, at kun en eller to procent af landbrugsvarerne må være følsomme, kan Europa ikke give sig på markedsadgangen. Men kan Europa få alle otte procent, kan vi bedre give os lidt på det andet."

Landbruget vil ud i verden

EU giver i dag cirka 50 mia. euro i landbrugsstøtte, men med reformen fra 2003 bliver cirka 90 procent af støtten flyttet over i den såkaldte grønne boks, som ikke er direkte produktionsstøtte. Men nogle kritikere mener EU snyder på vægten ved at lægge handelsforvridende støtte i den grønne boks.

Peter Gæmelke mener, at Danmark er et af de lande, der er gået længst i Europa. "Vi har valgt at afkoble næsten al støtte fra produktionen, bortset fra lidt bondestøtte til nogle fedekalveproducenter og til nogle fåreproducenter."

- Danske Arla Foods har lavet en samarbejdsaftale med et kinesisk mejeriselskab her i Hongkong. Tror du danske landmænd med tiden køber jord i Kina?

"Nej, det tror jeg ikke, for det er for langt væk fra dansk kultur. Men jeg kan sagtens forestille mig, at man bevæger sig ud i den store verden. Man ser allerede danske landmænd, der investerer i Polen, Ukraine, Rusland, England og Holland. Måske vil enkelte danske landmænd komme til Kina."

- Hvorfor investerer du ikke selv i Kina?

"Det har jeg ikke lyst til. Så skulle jeg flytte herud. Forudsætningen for, at det kan blive lønsomt er, at man selv flytter eller har en meget dygtig driftsleder."

- Kan du ikke se det for dig. Kina er i kraftig vækst?

"Jo, jeg kan sagtens se det. Der vil ske en kraftig globalisering af landbrug. Det sker allerede. I den her del af verden har de brug for at lære at lave mere effektiv og bæredygtig produktion. Det vil danske landmænd sikkert også bidrage til."

- Kina og Indien efterspørger flere og flere fødevarer. Der er udsigt til øget produktion?

"Ja, det er der. Kigger man 30 år frem, vil der være 50 procent flere mennesker i verden, og det første, de skal have, når de står ud af sengen om morgenen, er fødevarer. Fødevareproduktionen skal nok fordobles i de næste 30-40 år, så der er masser af muligheder for vi landmænd. Jeg ser positivt på fremtiden."

"Et af de store problemer i verden i dag er, at nogle lande stadig har alt for mange landmænd. I Danmark, USA og andre rige lande er der kun tre-fire-fem procent, som er i beskæftiget i landbruget, men i de fattige lande er det 20-30-40 og helt op til 70 procent."

- Er budskabet, at de vrede koreanske bønder, der demonstrerer her i Hongkong, skal ud af sumpen og ind på Samsung i stedet for?

"De bliver nødt til at have noget industri og serviceproduktion, hvis de skal overleve. Det er man nødt til, når landbruget bliver så effektivt. Det er den eneste måde, at de kan komme op på vores velfærdsniveau."

- Er det så ikke forrykt, at man på det her WTO-møde taler så meget om få milliarder dollars i eksportsubsidier og få milliarder fødevarehjælp, når man burde forholde sig til den store vækst i efterspørgslen i horisonten?

"Man er nødt til at forholde sig til dem, der her siger, at EU's få milliarder i eksportsubsidier ødelægger verdenshandlen. Og hvis vi skal fjerne dem, skal de andre også fjerne deres. Men du har ret, i den store sammenhæng er det peanuts, vi snakker om her."

- Kan du forestille dig, at dine børn og børnebørn bliver storbønder i Kina eller Brasilien?

"Jeg forestiller mig, at min søn er bonde, og at han vil være det med udgangspunkt i den bedrift, jeg har hjemme i Danmark. Der er fantastisk god jord. Og skal de ti milliarder mennesker om tredive år have føde, er det vigtigt at udnytte mulighederne i Danmark. Men der vil også være store muligheder for dygtige danske landmænd i resten af verden."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her