Regeringens forslag om at få studerende hurtigere i gang og hurtigere gennem uddannelsessystemet ved bl.a. at ændre i SU-taksterne bygger på antagelser om, at forslagene kan få de ønskede effekter. Men der er ingen dokumentation.
Det siger specialkonsulent Stig Garsdal, der af Globaliseringsrådets eget sekretariat er opført som kontaktperson angående faktuelle SU-spørgsmål
"Mig bekendt er der ikke lavet nogen undersøgelser, der underbygger formodningen om positive konsekvenser af de fremsatte forslag," siger Stig Garsdal.
"Det, der kommer nærmest, er, i forbindelse med forslaget om reducering af SU ved sen studiestart, henvisninger til bl.a. Holland, hvor studerende er tidligere færdige end i Danmark. Men om det er en meningsfuld sammenligning - med tanke på at universitetsuddannelser i Holland ofte kun er normeret til fire år - kan jeg ikke sige," tilføjer Garsdal.
Formanden for SU-Rådet, Jacob Lange, kender heller ikke til nogen undersøgelser, der underbygger rationalet bag regeringens forslag. Han frygter, at de kan komme til at virke stik modsat hensigten: "Det kan ikke afvises, at nogle studerende vil se SU-takstændringer og økonomiske incitamenter til gennemførelse på normeret tid som en motiverende faktor. Men de tal, vi har, og den låntagning studerende har i dag, gør det mere troligt, at fratagelse af ydelser vil få endnu flere studerende til at tage mere erhvervsarbejde i stedet," siger Jacob Lange.
'Næsten absurd'
Uddannelsesordfører for De konservative Carina Chri-stensen mener dog, at kritikerne godt kan slå koldt vand i blodet:
"Man må gøre sig klart, at det her kun er et debatoplæg. Vi har lagt nogle forslag frem, fordi vi har et ønske om, at de studerende kommer hurtigere i gang og bliver hurtigere færdige. Men i løbet af de næste måneder er det jo noget, der skal diskuteres. Eksperter og organisationer kan komme med deres argumenter, og inden et eventuelt lovforslag er der jo hele høringsfasen. Vi har slet ikke lagt os fast på noget," siger Carina Christensen.
De Radikales uddannelsesordfører, tidligere undervisningsminister Margrethe Vestager, er dog forundret over den sparsomme dokumentation for regeringens udspil og kalder det "næsten absurd". Hun understreger, at det i praktisk politik har stor betydning, når regerin-gen fremsætter forslag i fora, hvor der skal træffes beslutninger:
"Når regeringen lægger forslag frem, sætter det dagsordenen for hele diskussionen. Man gør sig som politiker den forestilling, at der faktisk ligger et sagligt grundlag bag. At der er en begrundet formodning om, at forslagene faktisk vil fremme de mål, regeringen vil forfølge. Derfor er det et enormt stort problem, at regeringen ikke gør klart, at man faktisk ikke aner, hvilken effekt disse forslag vil have, og at man i øvrigt i administrationen har tal, der viser, at de lige så godt kan trække i den forkerte retning," siger Vestager.
Atypisk måde
Morten Pedersen, der er eks-pert i offentlig forvaltning hos Rambøll Management, mener, at det kan være svært at fremvise dokumentation på dette område, inden man foretager ændringer, men han er enig med Margrethe Vestager i, at fremgangsmåden er atypisk:
"Man vil normalt forvente, at forslag, der bliver fremlagt i en institution som Globaliseringsrådet, på forhånd er blevet grundigt belyst, og at alle de relevante data er vedlagt. Regeringen har selvfølgelig ret til at forelægge det, den lyster, men det er klart, at hvis de faktiske tal fra SU-styrelsen indikerer, at et forslag forventes at få flere til at tage mere erhvervsarbejde i stedet for at blive hurtigere færdig, så skal det selvfølgelig med i oplægget," siger Morten Pedersen.
Forskningsminister Helge Sander kunne hverken torsdag eller fredag træffes for en kommentar pga. mødeaktivitet i Globaliseringsrådet.
