Samtidig med at Velfærdskommissionen offentliggør sin længe ventede betænkning, råber Socialdemokraternes Bjarne Laustsen nu vagt i gevær om partiets eget efterlønsudspil.
"Jeg bliver nødt til at advare om kontingentdelen i vores udspil. Hvis det bliver virkelighed, så vil det betyde, at efterlønssatsen på 170.000 kroner vil blive sat ned til 125.000, og det vil gå ud over den fattige mand," siger Bjarne Laustsen.
I dag er godt 1,4 mio. danskere tilmeldt efterlønsordningen, og det betyder, at staten - når fradragene er trukket fra - hvert år får godt fem mia. kroner i statskassen på kontingent alene. Hvis man fjerner det beløb, vil maksimumsatsen for efterlønnere ryge ned på 125.000 kroner ifølge Laustsen, og det vil være en "katastrofe," siger han.
Hos Socialdemokratiets Analyse- og Informationsafdeling er beregninger sat noget lavere. Her betyder S-udspillet en efterlønsforringelse på godt 30.000-35.000 kroner om året, hvis kontingentet bliver sløjfet.
Ny kritik
Bjarne Laustsen blev fyret som efterlønsordfører af Helle Thorning-Schmidt, kort tid efter hun vandt formandsopgøret mod Frank Jensen. Bjarne Laustsen ragede uklar med partiformanden om netop efterlønnen, og han har flere gange siden været imod partilinjen.
Da Socialdemokraterne sprang fra integrationsaftalen med regeringen og Dansk Folkeparti i september var Bjarne Laustsen en af de ti fra gruppen, der truede med at stemme imod forslaget i Folketingssalen, hvis det blev gennemført.
Helle Thorning-Schmidt fik kolde fødder, og partiet sprang fra aftalen i sidste øjeblik. Nu kritiserer Laustsen endnu engang S-kursen.
"Det er et stort problem, at vores forslag vil afskaffe det årlige efterlønskontingent på 4.600 kroner. Det betyder reelt, at mange slet ikke har råd til at gå på efterløn, fordi satsen bliver voldsomt forringet med vores forslag. Desuden er vores krav om 38 års medlemskab af en a-kasse også sat for højt. Det bør vi sætte ned til 30 år," siger han.
Tilknytningen til a-kasserne og dermed fagbevægelsen er Laustsen dog enig i, at partiet skal kæmpe for at fastholde. Men det krav kan ledelsen i partiet meget vel tænkes, at slække på, erfarer Information.
Præsenterer regeringen et udspil, som indeholder de samme hovedpunkter som det socialdemokratiske udspil, så kan partiet næppe stå udenfor med en system-bevarende begrundelse, lyder konklusionen blandt partiets topfolk. Derfor kan Socialdemokraterne i sidste ende være med til at forringe a-kassernes rolle og fagbevægelsens position i en velfærdsaftale med regeringen, hvis partiet til gengæld får flere penge til forskning og uddannelse. Men det er uholdbart, mener Laustsen.
"Det er meget vigtigt, at fagbevægelsen og a-kasserne fortsat er en del af efterlønsordningen. Det vil ikke være klogt, at oprette statslige tværfaglige a-kasser, sådan som regeringen har foreslået. Hvis de opgaver fjernes fra a-kasserne, så vil det koste fagforeningerne tusindvis af medlemmer."
