Det blev et følelsesladet gensyn for de danskere, der i 1960'erne og de tidlige 70'ere arbejdede på et af Danmarks første og mest ambitiøse u-landsprojekter, det danske hospital i Congo, da de sidste lørdag for allerførste gang samledes i Danmark. Stedet var Nationalmuseets biograf i København. Først var der gensynsglæden. De fleste af de over hundrede fremmødte havde ikke set hinanden i 30-40 år. Senere blev de gode minder overskygget af en følelse af svigt, da de på det store lærred så hospitalets stand i dag. Nu løber der rotter rundt mellem rustne senge på det, der blev regnet for Congos mest veldrevne ho-spital.
Billederne af hvordan danskernes eventyr i Congo endte, var fra Peter Tygesens tredje og sidste afsnit 'Hjælperne' i dokumentarserien 'Det Danske Congo-Æventyr', der sendes på DR2 søndag.
Blandt initiativtagerne til mødet var Jørgen Raft, søn af lægen Jacob Raft, der grundlagde hospitalet i hovedstaden Kinshasa. Jørgen Raft voksede selv op i Congo og medvirker i filmen. I den anledning besøgte han hospitalet i 2004.
"Det var stærkt bevægende og samtidig sørgmodigt at se hospitalets stand. Kan det virkelig være rigtigt, at det, der var det største danske ulandsprojekt, er endt i sådan noget lort," siger han.
Ambitiøst projekt
Ideen om at yde dansk udviklingsbistand til Den Tredje Verden startede i begyndelsen af 60'erne. Selveste kong Frederik IX bakkede op og tonede i 1962 frem på Danmarks Radio i en sort-hvid tv-transmission, hvor han opfordrede den danske befolkning til at give et bidrag. Staten ville doble beløbet op. Det blev til i alt 24 millioner kroner. Det mest ambitiøse projekt, som pengene blev investeret i, var undervisningshospitalet i Congo, hvor der blev uddannet congolesiske læger og sygeplejersker.
Manden bag hospitalsprojektet var lægen og idealisten Jacob Raft. Han havde forinden i en rapport til Dansk Røde Kors mindet om, at også Danmark havde ansvar for at betale den hvide mands gæld til Afrika tilbage - med renters rente.
Koloniseringen af Congo var en af de blodigste, verden har set. Danske sømænd havde hjulpet opdagerne med at trænge op ad floden og ind i hjertet af kontinentet. Da opdagelse blev til erobring, gik mange danske officerer i spidsen for den kolonihær, der knuste afrikanernes modstand.
I 1960 kom selvstændigheden, men landet blev en brik i Den Kolde Krig og endte som diktatur. Da Vesten efter Murens fald mistede interessen, udbrød der borgerkrig. Trods enorme naturrigdomme bløder landet fortsat.
I Congo-filmen forklarer den tidligere administrationschef af Congo-hospitalet, Finn Balslev, at hospitalet kunne have været kørt videre for ca. fem millioner kroner om året. Det anbefalede han som tilsynsførende for Danida den danske regering. I stedet valgte de danske politikere i slutningen af 70'erne at afvikle bistanden til hospitalet og overlade det helt til congoleserne. Dels overgik Danida fra at give direkte støtte til enkeltprojekter til internationalt samarbejde om udviklingshjælp i form af støtte til sektorprogrammer, dels ønskede man ikke at støtte Mobutos korrupte diktatur. Resultatet blev, at alt gik i forfald.
Dårligt planlagt
I dag støtter Danmark Den Demokratiske Republik Congo indirekte, blandt andet gennem Verdensbankens demobiliserings- og reintegrationsprogram med 19 millioner kroner om året. Verdensbanken er gået i gang med at restaurere hospitalet, men ifølge den tidligere ansatte på det danske hospital Hanne Dokolo, som har boet i Kinshasa de sidste 40 år, er arbejdet dårligt planlagt og synes ikke at nå nogen resultater.
Hanne Dokolo medvirker selv i filmen og deltog også ved særvisningen på Nationalmuseet. Sammen med blandt andre Jørgen Raft har hun nu taget initiativ til at danne en forening, 'Les amis de la Clinique Kineoise', for tidligere udsendte til det danske Congo-hospital. Formålet er blandt andet at forsøge at få hospitalet bragt på fode igen og tænde et håb hos deres tidligere congolesiske kolleger, der blev tilbage.
Dokumentarfilmen 'Hjælperne' vises på DR2 søndag kl. 22.00 og genudsendes lørdag d. 28. kl. 19.30.
