Vi er i Afrikas hjerte og rejser op ad Congofloden og ind i regnskoven i danskernes kølvand. Forfatter og journalist Peter Tygesen og hans makker, fotografen Jørn Stjerneklar tilbagelægger en strækning på 2.000 kilometer for at fortælle historien om Det Danske Congo-Æventyr. For danskerne har i den grad haft indflydelse på den tidligere belgiske kolonis, (nuværende DR Congo, red.) historie. Det lægger en helt ny vinkel på landets historie.
"Man fatter ikke et brik af et land, før man kender en god portion af dets historie. Vi valgte at skildre historien om danskerne i Congo, fordi det er en kanon historie. Tænk sig, at der var så mange, mange danskere med til at kolonisere Congo. Hvorfor har vi aldrig hørt om det før," spørger Peter Tygesen.
De tre afsnit har hver sin hovedperson, historien bliver fortalt gennem. Den første del har premiere på DR2 i mrogen søndag. Her bliver fortællingen om søfaren og opdageren Albert Christoffersen vist. I slutningen af 1800-tallet hjalp han opdagerne - med Stanley i spidsen - med at trænge op ad floden og ind i hjertet af det afrikanskekontinent.
I andet afsnit møder vi den fremadstræbende hærfører Frederik Olsen, som blev en vellidt mand blandt de belgiske koloniherrer, fordi han i den grad fik effektiviseret koloniseringen. Og endelig stifter vi bekendtskab med den populære læge Jakob Rask, som i 1960'erne stod i spidsen for et ambitiøst dansk bistandshospital i hovedstaden Kinshasa.
- Hvad er det lige præcis, du kan tilføre sådan et stykke historie?
"Jeg kan grave den op og fortælle den, så det moderne menneske kan forstå, hvad det var, der skete. Jeg kan for eksempel sætte Albert Christoffersens historie ind i en større sammenhæng, så vi kan forstå, at der var arbejdsløshed her i Danmark, så man var nødt til at rejse ud for at få brød på bordet. Jeg perspektiver den også med det tilbageblik, vi har på, hvad det var for en historisk begivenhed, der udspillede sig," svarer Tygesen.
Han mener, at det er noget man sjældent kan se, når man sidder i det: "Enhver form for historisk fortælling passer ind i en nutidig kontekst. Det gør den altid."
Dokumentaren antyder, at der er en sammenhæng mellem vores egen fortid og DR Congos nutid. Vi har det med at se på folk fra andre steder i verden, og fra andre tider som noget helt andet end os. Vi har udviklet os væk fra det, som de andre er.
Trangen til at dominere
"Det er meget godt, at vi jævnligt bliver mindet om, at forskellen ikke er så stor endda. Vi har en tendens til at vende ryggen til ubehagelige ting og finde alle mulige gode forklaringer på, at det var jo dengang," siger Tygesen, som vil vise, at vi også i dag har trangen til at dominere andre. Samt den stadige tro på, at vi er bedre end andre.
"Trangen til at påtvinge andre vores måder at gøre tingene på har vi stadigvæk. Vi kan jo ikke holde op med det, vi bliver ved med at gøre det. Dengang var vi i Congo ikke for at give dem demokrati, men for at give dem civilisation. I dag er vi ude et andet sted i verden med våben i hånden for med Fandens vold og magt at give dem noget, som vi er helt overbeviste om, at de vil blive glade for engang. Så kan de stritte nok så meget i mod - vi er nok også nødt til at slå nogle af dem ihjel, inden de endelig forstår, at det er for deres eget bedste. Men vi ved, at det er til deres eget bedste," siger Tygesen.
Han drager en klar parallel mellem de danske soldater i dag i Irak og dem, der dengang tog til Congo med de bedste intentioner:
"De gjorde det med intentioner om at hjælpe afrikanerne til et bedre liv, akkurat som danske soldater rejser til Irak med de bedste intentioner, er jeg overbevist om, selv om det ser ud til at være noget lort, de laver - efter min mening."
I dokumentaren bliver der også sat spørgsmålstegn ved danskernes indsats - om det lys, vi tændte i den congolesiske jungle, er slukket med rette, eller om vi stadig har et ansvar for landets tilstand og fremtid.
Kladdehæfte fra himlen
Tygesen har i mange år været fascineret af Congo og er også forfatter til den anmelderroste roman Congo - formoder jeg. Fascinationen af landet med den blodigste historie i Afrika opstod for Tygesens vedkommende ved, at han forsøgte at forstå, hvordan tingene er foregået, som de er, med en uduelig diktator, Mobutu, som ledede og terroriserede landet og dets befolkning i over tre årtier.
"Jeg har altid syntes, at Afrikas historie var noget særligt - især Congos - og jeg har altid forsøgt at kunne se de tråde, der gør, at tingene ender, som de ender," siger Tygesen. Det var da også den første udenrigspolitiske begivenhed, han kan huske, da FN-soldater i 1960 blev sendt til Congo.
"Det siger ikke så meget om mig, men mere om, hvor stærkt det var dengang," siger Tygesen. Det var hans mangeårige ven, filmfotografen Jørn Stjerneklar, der foreslog Tygesen, at de to skulle lave en dokumentar sammen. Uden et egentligt manuskript begav de to sig til DR Congo i 2003 og 2004 i tre måneder for at lave film.
Dokumentaren er velfortalt og visuelt smuk, hvor billeder fra nutid og fordums tid opruller det danske eventyr, mens en behagelig stemme fortæller, forklarer og læser gamle dagbøger op. Men det har ikke været let for Tygesen og Stjerneklar at finde hverken frem til billeder eller dagbøger frem. To år har de brugt på at finde det nødvendige materiale.
Noget af det historiske materiale er kommet ved et solidt graverarbejde, mens andet er kommet "som sendt fra himlen", som Tygesen siger.
"Det var kolossalt svært at skaffe materiale om især Albert Christoffersen og Frederik Olsen. Det vidste vi ikke, da vi gik i gang. Der er så meget om Congo-farerne, men det viser sig at være næsten umuligt at finde materiale om netop de to nøglepersoner," siger Petersen.
Her oplevede Tygesen virkelig det, som andre historikere ofte oplever - at bruge uendeligt meget tid på at lede efter noget, der viser sig ikke at findes.
"Jeg fandt noget i Stanleys dagbøger om Albert Christoffersen, som jeg sad og læste igennem i belgiske arkiver, hvor han var i ugevis. Det er også der, jeg har en stor del af billederne fra," siger han.
Ved en vanvittig tilfældighed støder Tygesen ved en vejfest ind i en mand, som ligger inde med værdifuldt materiale om Albert Christoffersen. Mandens mor havde som teenager en fascination af opdagelsesrejsende. Hun tog kontakt til Albert Christoffersen for at høre alt om hans og Stanleys færd i Congo. Alt dette havde hun skrevet ned i et kladdehæfte.
"Jeg ringede straks til moderen og fik lov til at låne kladdehæftet, og der stod de mest vidunderlige historier om Albert," siger han.