EU kan gøre sig fri af importeret energi. Den voksende afhængighed kan vendes og blive mindre.
Det er ikke særlig dyrt, og det kræver ikke andre teknikker, end dem, der allerede er opfundet.
Men det kræver større politisk beslutsomhed. Kunsten er at spare på energien, udvikle de vedvarende energikilder og styre investeringerne og teknologien i den rigtige retning.
Den konklusion når en række miljøorganisationer, forskergrupper og tænketanke frem til. De har taget deres udgangspunkt i EU's klimapolitik, som går ud på at sænke udslippet af drivhusgasser til 70-85 procent i år 2020 og til 20-40 procent i år 2050.
Inforse, det internationale netværk for bæredygtig energi, har samlet den tilgængelige viden i en vision for udviklingen i Europa frem til år 2050.
Den tyske forbundsregerings vejledende råd for global forandring (WBGU) har analyseret mulighederne for et globalt bæredygtigt energisystem.
Det tyske Wuppertal Institut har for Verdensnaturfonden (WWF)lavet en analyse af de mulige besparelser og alternativer frem til år 2020.
Og ved det tyske Rumfartscenter i Stuttgart har afdelingen for systemanalyse beskrevet de alternative muligheder frem til år 2050 i en rapport, der er udgivet af Greenpeace International.
Alle peger de på en afgørende forudsætning: At bruge energien langt mere effektivt, end det sker i dag.
Den anden forudsætning er, at fordelen ved energibesparelser og effektivisering ikke bliver ædt op af et generelt forøget forbrug.
Fokus på ydelsen
Det handler om at fokusere på output i stedet for input: Sagt på en anden måde, det vigtige er ikke at forsyne kunderne med strøm, varme og brændstof, men at forsyne dem med det, de har behov for: Opvarmning, køling, belysning, apparater, der kan, hvad de skal, mobilitet og produkter.
EU-Kommissionen peger selv på, at man kan spare 20 procent af energiforbruget om 15 år.
I realiteten er mulighederne betydeligt større, skriver Det Økologiske Råd i pjecen 'Få mere ud af mindre'.
For eksempel kan man opføre bygninger, der stort set er selvforsynende med energi til opvarmning i kraft af solens indstråling. Ældre bygninger kan renoveres, så de kun bruger en brøkdel af den energi, de brugte før.
Fire femtedele af den energi, der bruges til opvarmning af danske boliger i dag, kan undværes om 50 år, hvis man stiller de rigtige krav og tilrettelægger en passende politik, fremgår det af en rapport fra Energistyrelsen.
Fire gange så effektiv
Inforse-Europe, som består af 70 medlemsorganisationer i 33 lande går længst i sin 'Vision for EU's 25 lande år 2050': En næsten fuldstændig uafhængighed af de traditionelle energikilder, kul, olie og gas.
"Generelt kan energieffektiviteten forøges med en faktor fire," siger Gunnar Boye Olesen fra Inforses sekretariat.
"Men det sker jo ikke fra dag til dag. Mange apparater bliver udskiftet tit, mens bygninger ofte holder i 100 år eller mere."
En firedobling af effektiviteten er teknisk mulig over 50 år. Det svarer til en forbedring på 2,7 procent om året, og den kommer ikke af sig selv, påpeger Inforse.
Men hvis man politisk sørger for at støtte forskning og udvikling, skærpe normerne og kravene og understøtte udbredelsen indtil markedet bliver stort nok til masseproduktion, så tyder erfaringen på, at prisen for at få mere energieffektive apparater, anlæg og bygninger sammenlagt ikke bliver større end de udgifter til energi, man sparer. Inforse regner med de nuværende energipriser og en jævn stigning frem til år 2050. Man har ikke medregnet den bratte prisstigning, analytikerne forventer, når verdens olieproduktion topper samtidig med, at den globale efterspørgsel stiger.
Nyt forbrugsmønster
På transportområdet regner Inforse med, at fremtidens biler med elmotorer, brint og brændselsceller kan udnytte energien to en halv gange bedre end de nuværende biler. Desuden forudsættes det, at flere personer og varer bliver transporteret energieffektivt med jernbane i stedet for bil.
Hvis den økonomiske vækst i de kommende 50 år bliver 2,5 procent om året og energiforbruget følger den samme kurve, kan det hele være lige meget, konstaterer Inforse.
Det svarer nemlig næsten til en firedobling af forbruget. Men eftersom de fleste vesteuropæere i dag får dækket deres materielle behov, antager Inforse, at man bremser væksten i forbruget af materialer og energiydelser og nøjes med at forøge de immaterielle goder og produkternes kvalitet.
Ikke uoverkommeligt
På disse forudsætninger bliver det en krævende, men ikke uoverkommelig opgave at dække det resterende energiforbrug med vindkraft, sol, biomasse og andre fornyelige energikilder.
Vindkraft, solvarme og biobrændsel er allerede ved at være konkurrencedygtige. Andre kilder som f.eks. solceller og bølgekraft har lovende udsigter. Den største udfordring er at fjerne barrierer for udbygningen og få kilderne til at spille rationelt sammen uden for stort spild.
Rapporten fra Greenpeace International og de tyske forskere i Stuttgart følger i store træk det samme mønster. Den største forskel er, at Greenpeace-rapporten godtager EU-Kommissionens egen forudsætning om en vækst på 2,3 procent om året - også i brugen af energiydelser.
Derfor er Greenpeaces fremskrivning knap så optimistisk som Inforses. Men selv om en sådan økonomisk vækst betyder en tredobling af BNP pr. indbygger frem til år 2050, kan forbruget af energi sættes ned til halvdelen af EU-Kommissionens beregninger ved at satse på energieffektivitet, siger rapportens forfattere.
Behovet for energi til opvarmning kan halveres, og en væsentlig større del af behovet kan dækkes med overskudsvarme fra kraftværker. Samlet set kan behovet for primær energi sænkes med mere end 40 procent.
Fremtidssikring
Tilbage bliver et behov for at 15-doble den vedvarende energi. Det er ikke uopnåeligt, men det kræver, at der bliver truffet beslutninger meget snart.
En stor del af de europæiske kraftværker er nemlig så gamle, at de skal skiftes ud i løbet af de næste 20 år - og hvis man bygger konventionelle værker, som holder i op til 40 år, har man effektivt spændt ben for alternativerne, påpeger Greenpeace og de tyske forskere.
Omkostningerne ved Greenpeace-scenariet vil være lidt højere end i EU-Kommissionens scenarie i begyndelsen. Det drejer sig dog kun om et tal i størrelsesordenen 100 kr. pr. indbygger om året. Det må betragtes som en investering i en mere sikker fremtid, skriver rapportens forfattere.
I slutningen af perioden, frem mod år 2050, bliver det alternative energisystem billigere i drift end det traditionelle, hvis man medregner CO2-omkostninger.
Dertil kommer, at udbygningen med vedvarende energi vil medføre oprettelsen af 700.000 ekstra arbejdspladser.
-Inforse: Vision 2050, www.inforse.org/europe/visionEU25.htm
- Greenpeace International: Energy Revolution: A Sustainable Pathway to a Clean Energy Future for Europe, www.greenpeace.org/international/press/reports
-Target 2020, www.panda.org/climate/EUtarget2020.
- Towards Sustainable Energy Systems, www.wbgu.de/wbgu_publications_annual.html
- Renewable Energy Target for Europe, www.erec-renewables.org
