Johnny-drengen
Tronarvingen får ikke lov at glemme, at han har gået i dametøj. Dåbskjolen udstilles på Amalienborgmuseet.
Steffen Brandt
Den sortklædte århusianer har adskillige Danish Music Award-nomineringer og et kæmpe pladesalg med sig, når tv-2 indleder danmarksturné i Odense i aften. Det er efterhånden kun dem selv, der synes, de er kedelige.
Ingeniører
I dag afholdes konferencen 'Ingeniører i Praksis', hvor ingeniørers placering i det danske samfund skal diskuteres. Men netop i dag kan man vel ikke være i tvivl om, hvor en del af dem er placeret. Konferencen foregår i Ingeniørhuset i København.
Mozart
Han ville være fyldt 250 år i dag, så i Salzburg mindes han behørigt med et maratonprogram, hvor Riccardo Muti dirigerer flere af verdens førende solister. Er det stadig sjovt at foreslå Tina Turner?
Trine Dyrholm
Hendes Grand Prix-sang 'Danse i Måneskin' er blevet kanoniseret. Men hun er ikke med i juryen, når årets Melodi Grand Prix-drink kåres i dag af blandt andre Kirsten Siggaard og Søren Bundgård. Arrangørerne mangler tydeligvis dannelse.