Læsetid: 1 min.

Folk

2. januar 2006

Tom Cruise

Han er årets mest irriterende skuespiller. Også mere irriterende end Jennifer Lopez, Julia Roberts og Jim Carrey - i hvert fald ifølge Empire Magazines læsere. Stakkels Tom.

Kizza Beigye

Den ugandiske oppositionsleder er anklaget for voldtægt og bliver i dag stillet for retten. Den 6. januar skal han i retten igen - denne gang for forræderi. Og den 23. februar stiller han så op til præsidentvalget. Ren hygge.

Louise Gade

I dag giver Louise Gade den århusianske borgmesterkæde videre til Nicolai Wammen. Hvis du vil vide mere om Århus-pigen så klik ind på www.louisegade.dk og se fotos af Louise Gade - helt privat.

Klaus Riskær Pedersen

Først Cybercity, så stamceller og tv-vært. Superiværksætteren Riskær bruger sine talenter alsidigt - også når det gælder underslæb, bedrageri og skyldnersvig. Sådan lyder anklagerne mod ham i retssagen, der fortsætter i dag.

Harry & Da Vinci

Britiske statistikere har analyseret titlerne på bøger og derudfra konkluderet, at hverken Harry Potter eller Da Vinci Mysteriet burde blive bestsellere. Men det er de nu, og dermed siger forskerne vel mest noget om deres egen analyse...

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her