Læsetid: 1 min.

Folk

26. januar 2006

Benedict XVI

Polens ultranationalistiske præsident Kaczynski besøger i dag Paven - som selv har en skræmmende lighed med den onde Star Wars-Kejser, der narrede en hel galakse.

Kanye West

Stil-ikonet og det selverklærede talerør for sorte amerikaneres Bush-kritik er klar til Roskilde Festival. Mens rygterne stadig løber om Radiohead, har deres metalliske pendant Tool meldt sig på banen - ligesom Første Verdenskrigs udløser, Franz Ferdinand.

Peter Gæmelke

Med minimal risiko for svinepest mødes Landbrugsrådets præsident i dag med Poul Henrik Harritz fra Danmarks Naturfredningsforening for at være uenige om vildsvinets ret til at leve frit. Bliver der mon talt om industrisvinets ret til samme?

Kanonkoppel 1

Der er ingen mulighed for at melde sig ud af kulturkanonen, hvis først man er blevet en del af den. Det passer ikke Thomas Koppel, der på vegne af Savage Rose påpeger, at "Anders Foghs operahelte hos A.P. Møller fragter Donald 'Duck' Rumsfelds kanoner".

Kanonkoppel 2

Koppels bandbulle er så syrlig og sviende, at FOLK må bringe endnu et uddrag: "Efter Fogh-regerin-gens hærgen ses Danmark rundt om i verden ikke længere som en kulturnation, men som en krakelerende fup-præsidents ikke særlig vellugtende kattebakke." Svirp!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu