SHANGHAI - Lykken ikke er gjort for et ungt menneske alene ved at læse ved Kinas dyreste uddannelse i Kinas mest moderne by. Presset fra familie, medstuderende og arbejdsmarked er enormt, og det hører aldrig op. Antallet af studerende er eksploderet de seneste år. Der er 20 millioner studerende ved de videregående uddannelser i Kina, hvilket er en fordobling i løbet af de sidste seks år. Men det er alligevel kun cremen af crème de la crème, som har muligheden for at tage en videregående uddannelse.
Kollegiekomplekset ved det prestigefyldte Fudan-universitet fremstår umiddelbart som Ishøj stationsby med nyere, ens betonklodser, som indbyrdes konkurrerer om hvilken bygning, der kan være mest anonym. Trøstesløst og renset for kreativitet - men skindet bedrager.
Inde i de mange bygninger finder man både kantiner, kiosker, caféer, en moderne sportshal samt et mylder af studerende. Her er sågar plantet træer, hvilket er lidt af en sjældenhed på disse kanter. Komplekset summer af liv, og det er her, Shanghais fremtidige byggekonger, virksomhedsledere, bankdirektører, handelschefer, forretningskvinder- og mænd har til huse. Her leves ydmyge liv på få kvadratmeter små kollegielejligheder, hvor køkken og bad deles med en anden, og simpel mad spises i kantinen uden brok. Umiddelbart ligner tilværelsen for de shanghainesiske studerende måske mange danske studerendes vilkår. Men her er ingen gratis uddannelse, ingen SU, og så er der i den grad skruet op for konkurrenceparameteret. Uddannelse af de unge bliver ofte et familieprojekt, alle tager del i, når de investerer deres sparepenge i de unge. Men hvad er få hårde år i forhold til de 30-40 år på arbejdsmarkedet, der venter, hvor lønnen ligger i den gode ende, og familien kan forsørges? Det er en investering for livstid.
I trit med udviklingen
I sportshallen løber tre ivrige bordtennisspillere, som gerne tager en pause fra battene for at give deres syn på stu- dielivet i Kinas handelsmetropol.
Liang Yue har allerede en bachelorgrad i konsulentvirksomhed og er godt på vej op ad karrierestigen. Han er ansat på fuld tid i et firma, hvor han dels sælger byggematerialer, dels yder konsulentbistand. Alligevel bruger han aftener og weekender på at blive Master i Business Administration (MBA).
"Jeg bliver simpelthen nødt til at opkvalificere mig, hvis jeg skal klare mig i Shanghai. Ved at uddanne mig yderligere forøger jeg mine chancer for at få et endnu bedre job," siger han.
Der er så meget konkurrence i Shanghai blandt både lokale og internationale virksomheder, at det er svært at holde trit med udviklingen.
"Der sker hele tiden nye ting og tiltag, hvor især de europæiske og amerikanske virksomheder er langt foran med udviklingen," siger den 29-årige Liang Yue.
Det er hans klassekammerat Xiao Xia Guo enig i. Hun arbejder med supervisering inden for bankverdenen, men har også valgt at bruge det meste af sin løn på at blive klogere.
"En af grundende til at jeg har valgt at tage en MBA er globaliseringen. I min sektor skal jeg holde mig opdateret om, hvad der sker i de internationale virksomheder. Hvis ikke jeg videreuddanner mig, kan jeg ligeså godt stå af ræset," siger 27-årige Xiao Xia Guo.
Chai Yong går i samme klasse som Guo og Yue. Han arbejder med management consulting i en computervirksomhed, som arbejder en del sammen med et svensk firma. Han føler også arbejdsmarkedets pres, der bliver lagt på de unges skuldre, at de konstant skal vide mere, kunne tale flere sprog og være opdateret på udviklingen i vestlige firmaer.
"Jeg har et hav af grunde til at tage denne uddannelse. Jeg føler mig bagud i forhold til mange af mine medstuderende, fra da jeg tog min bachelorgrad. Mange af dem har allerede en doktorgrad," siger Yong, hvis engelske navn er Roger.
Langt de fleste studerende og andre, som til daglig har kontakt med Vesten, har fundet sig et engelsk navn, fordi deres kinesiske navn er volapyk for mange ikke-kinesere.
Starbucks er målet
Således forsøger Shanghaineserne flittigt at tilpasse sig vestlig kultur og sprog. Guo, Yong og Yue - eller Susan, Roger og Marc - insisterer også på at tale engelsk, så godt de kan, da Information inter- viewer dem. Den medbragte tolk, Lydia, oversætter kun, når de engelske gloser hindrer dem i at udtrykke deres meninger, eller hvis den kinesiske accent bliver for svær at greje.
De bruger hver en mulighed for at praktisere det engelske sprog, ligesom de forsøger at forstå Vestens kultur for at undgå barrierer. De ved, hvad der kræves. "Mange af mine kunder er fra andre lande. Jeg føler, at de vestlige virksomheder har et meget mere klart blik på, hvordan tingene skal gøres. Her tror jeg virkelig, at kineserne kan tage ved lære," siger Yue.
Ikke alene konkurrerer de kinesiske virksomheder indbyrdes, men de skal også konkurrere med de udenlandske virksomheder, som flittigt slår sig ned i Shanghai.
"Vi er ikke langt fra at være Asiens vigtigste handelscentrum, og det kræver en bred international viden og et flydende engelsk," siger Yong.
"Ja, det er vigtigt at undgå kulturelle konflikter, når man arbejder i hele verden. På vores uddannelse lærer vi også om, hvordan vi skal begå os blandt vesterlændinge. Det er meget givtigt. Kina skal ikke underkende den indflydelse, Vesten har på udviklingen herovre," siger Guo.
Networking
De tre har to år tilbage af deres uddannelse. To år til at de, ligesom andre veluddannede karrierekanoner, kan nyde at blive set drikke en kop eftermiddagskaffe på én af byens utallige amerikanske Starbucks-caféer. Men for øjeblikket er der kun råd til traditionel kinesisk te i et af kollegiekompleksets mange små kantiner.
De 80.000 yuan (ca. 64.000 kr.) den to et halvt år lange uddannelse koster, betaler de selv. Det er mange penge i en by, hvor gennemsnitslønnen ligger på 3.000 yuan (ca. 2.400 kr.) om måneden. Men det er også den dyreste MBA-uddannelse i hele Folkerepublikken Kina.
"Uddannelsen kommer til at betale sig selv tilbage mange gange," mener Liang Yue.
"Ja, jeg håber også på, at jeg via min uddannelse får bedre og andre muligheder. Jeg har ikke råd til at stagnere i det samme job. Men jeg ved også, at erfaring tæller lige så meget som uddannelse. I øjeblikket er jeg i gang med at tilegne mig både uddannelse og erfaring. Uddannelse er den bedste investering," siger Xiao Xia Guo.
Ligesom alt andet oplever ejendomsmarkedet i Shanghai også en enorm vækst. Huspriserne er på raketfart, og det er ligeledes én af grundene til, at Chai Yong investerer i uddannelse.
"Jeg føler mig presset af de stigende huspriser. Jeg er 31 år og vil gerne kunne købe mit eget hus, hvor min fremtidige kone og børn kan bo," siger han.
Men de tre er ikke kun arbejds- og læseheste. De har også andre grunde til at bruge to et halvt år på Fudan. Det handler også om networking og det sociale miljø på universitetet.
"Her har jeg mulighed for at møde alle typer af mennesker fra forskellige sociale lag og regioner i Kina. Det er spændende, og jeg bruger det i mit job, da jeg her taler med alle slags mennesker," siger Yue.
Guo og Yong er enige i, at networking er vigtigt - et ord de for øvrigt alle tre kan udtale på et perfekt engelsk.
"På mit studium møder jeg folk, der arbejder for IBM og andre it-giganter, som jeg gerne vil arbejde for senere hen. Måske kan disse venskaber gavne mine muligheder for jobskifte," siger Yong.
Et godt studiemiljø er alfa og omega for de tre, inden alvoren venter i en skyskraber downtown.
"Det er dejligt at opleve studiemiljøet igen. Det er et afbræk fra den verden, der venter med hårdt arbejde og familie. Det kan tids nok komme - lige nu nyder jeg bare studiemiljøet og de venskaber, det fører med sig. Det er en tid, jeg aldrig får igen," siger Guo.
