Mens embedsmænd og diplomater arbejder i døgndrift på at løse den krise, der er udløst af Jyllands-postens 12 tegninger af profeten Muhammed, forsøger statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) også at gyde olie på vandene.
Han slog fast på sit overordentligt velbesøgte pressemøde i går, at han personligt lægger afstand til tegningerne.
"Jeg har givet udtryk for, at jeg ville ikke personligt sætte mig ned og lave en tegning - man ville heller ikke kunne se hvad det lignede - hverken af Muhammed eller Jesus eller andre religiøse skikkelser. Det ville jeg ikke," sagde statsministeren.
Ny debat, ny holdning
Dermed har Anders Fogh Rasmussen justeret sin tilgang til konflikten.
Da de 12 tegningerne blev bragt den 30. september sidste år, holdt statsministeren fast i, at det ikke var hans opgave at have en holdning til dem.
"Jeg vil ikke tage stilling til motivet, fordi så er jeg selv med til at afspore debatten ved at acceptere en præmis om, at der overhovedet kan være en grænse for ytringsfriheden," sagde Fogh igen og igen.
Nu medgiver han, at han har lagt kursen om i Muhammed-sagen.
"Det er fordi, at debatten har skiftet kurs. Som udgangspunkt har det her været en debat om ytringsfrihed, og der har jeg set det som min opgave at stå vagt om nogle helt grundlæggende principper i vores samfund."
"Men nu er det blevet et spørgsmål om, at en masse muslimer føler, at religiøse følelser er blevet krænket, og der er det så relevant at gøre klart, at jeg har ikke nogen hensigt om at krænke andre menneskers religiøse følelser. Og det er grunden til, at jeg har fundet anledning til i den situation at give udtryk for den personlige holdning," sagde statsministeren.
Han fastholder dog stadig, at regeringen hverken vil eller kan undskylde for tegningerne eller blande sig i mediernes prioriteringer.
"Jeg har ikke sagt, at jeg som statsminister eller at regeringen vil gå ind og blande mig i, hvad medierne bringer. Jeg har givet udtryk for min personlige holdning - og i det ligger ikke, at jeg vil forhindre andre i at gøre det," sagde han.
'Fogh er en presset mand'
Pia Kjærsgaard ser Foghs nye kurs som et udtryk for, at statsministeren er under voldsomt pres for tiden.
"Der er ingen tvivl om, at vi ser en meget presset statsminister for tiden. At han skifter holdning i sagen, synes jeg viser, at han bliver kørt lidt rundt med," siger Pia Kjærsgaard.
Alligevel vil hun ikke kritisere statsministerens nye kurs.
"Hvad skulle han da gøre? Det er en meget svær sag, det her. Befolkningerne i de arabiske lande kan tilsyneladende ikke forstå ordene 'kede af' eller 'beklage'. Det er jo derfor Jyllands-Postens chefredaktør nu er ude og bruge ordet 'undskyld'. Men det er vigtigt, at Fogh ikke undskylder noget som helst," siger Pia Kjærsgaard.
Statsministeren brugte også pressemødet til at appellere til, at konflikten mellem Jyllands-Posten og en række muslimer ikke breder sig til resten af samfundet.
"Jeg vil opfordre alle grupper i det danske samfund til ikke at iværksætte handlinger, som yderligere bidrager til at skabe splid og måske i værste fald had mellem grupper. Jeg vil gerne understrege, at det vil være helt urimeligt, hvis en konflikt mellem en avis og en række muslimer skal gå ud over uskyldige indvandrere i Danmark."
Han konstaterede, at den situation vil være lige så urimelig som det, der foregår i Mellemøsten rettet mod danske virksomheder og borgere.
"Det er i en situation som denne, at vi som nation skal vise, at vi respekterer det enkelte individ, og at det danske samfund bygger på tolerance og gensidig respekt," sagde statsministeren.
Uanset om man kan forstå hinandens bevæggrunde og reaktionsmønstre, er det vigtigt med gensidig respekt, understregede Fogh.
"Jeg tror, at det for mange i det danske samfund forekommer uvirkeligt, at 12 tegninger i en avis kan sætte så voldsomme kræfter i gang. Det er meget vigtigt, at dialog mellem kulturer og religioner bygger på en gensidig forståelse."
"Det betyder på den ene side, at man skal forstå, hvorfor nogle mennesker kan føle sig krænket på deres religion, men det betyder på den anden side også, at religiøse kredse skal forstå hvilken kultur og hvilken tradition, vores samfund bygger på," sagde han.
