Læsetid: 3 min.

Med arme og ben

Henning Mortensens digte handler altid om noget, og de kæmper af alle kræfter for at forvandle det til noget stort
10. februar 2006

Genkendelsens glæde (som i parentes bemærket ikke er at foragte) melder sig tit under læsningen af Henning Mortensens nye digte. Mere end en tredjedel af bogens indhold er ikke nyt, men udgøres af highlights fra hæfterne Album (1978), Abe med gummiring (1983) og Jeg er blevet tyndere (1988), der alle udkom på hans eget århusianske undergrundsforlag Jorinde & Joringel.

Blandt de nytilkomne tekster noterer man sig især charmerende rejsedigte og kærlighedserklæringer samt underfundige studier af ord, kommentarer til visse verdensbegivenheder og betragtninger over kunst.

Verbal ambivalens

Det er i det hele taget karakteristisk, så ofte Henning Mortensens digte er skrevet over eller på eller i halen på et eller andet. Hans poesi har en nok så besynderlig iboende ambivalens. Den vil, på den ene side, ret nødig være andet og mere end kløgtige kommentarer til verden, men den består på den anden side gerne af ord og verbale greb, der tenderer mod at overgå verden.

Det overbydende præg kan ligge i digtets længde, som når han i "Jeg er kun en lille mand" udpiner ideen totalt gennem systemisk gentagelse, men overbuddet kan også bestå i en svaghed for store ord som i et lille digt om Rembrandt, der helst til sidst skal bringes til at omfatte både livet og døden:

Model for sig selv livet ud

til sidste strøg og streg.

Borte fra korporations- portrætterne,

Tulps hænder, liget, atter at finde:

sine verdensøjne i et lille bordspejl:

men det er jo stadigvæk mig,

Rembrandt Krøltop. Falleret.

Eller er det ungdommens

tilbagekomst med samme hår,

samme næse, Titus,

min døde søn?

En tredje variant af overdrivelsens eller overpumpningens poetik finder vi i "Rejse" (tidligere trykt i Album), hvor en togtur langs Vejle Fjord ophøjer udsigten til symbol på tilværelsen som helhed: at livet er som en rejse, De véd. Efter i de første to tredjedele at have gennemkørt tanken hele to gange tolker digtet sig selv:

Og netop nu er jeg ikke længere på det sted,

hvor digtet om spejl og længsel fødtes,

men suser gennem de steder,

jeg for et øjeblik siden betragtede

fra den anden side af fjorden,

dér hvor jeg

træt lænet ind mod min far

så mod de steder, jeg kort efter

ville passere,

og som jeg allerede nu

har passeret.

Fik De den, læser? Hvis ikke, kan De springe til digtet "Alder" eller til "Stilfærdig status", der dog som noget forsonende har en afvæbnende humor:

Han er en gammel bombe

af form som en blyant

og med fødder som en frossen

kolort.

Kommet hertil i min karakteristik, som også allerede, og med vilje, er blevet en mild kritik, spørger jeg mig selv, hvad i alverden det er for en moderat og mere fredselskende skrift, Mortensen mangler evnen til eller forsynder sig mod? Hvad er der galt i at pumpe digtet med heterogene inspirationer - fucke det op med nye ideer, helt derhen, hvor det sprænges? Hvad skulle der f.eks. være forkert ved at lade Jylland og Sjælland mødes i incestuøs geografisk kopuleren hen over kusinen Fyn, forenes i lukket favntag, mens hovedlandet mimrer "en lille latter med Vejle Fjord / og småfiser ved Esbjerg / (ensidig gammelmandskost, pølse og porter)"?

I nakken på Nakskov

Videre kunne vi spørge, hvem der har dikteret den lov, som skulle forbyde en digter at se Langeland som en kæmpekompasnål, der roterer om Simmerbølle og hamrer Nakskov i nakken. Og er der trods brugen af store ord ikke i grunden noget smukt over Mortensens "Nytårsønske", hans bøn om forlig mellem alle de modsætninger, religiøse f.eks., der til stadighed splitter verden?

Lad enhvers længde-

og breddegrad være

verdens midtpunkt.

Det inderste

hjertes

to tal.

Svaret er jo og ja. Læst på sine egne præmisser - som hedder mangfoldighed, voldsomhed, frenetisk inklusivitet - står Mortensens digte sig udmærket. De producerer bare snarere mylder - en malerisk, syndig uorden - end poetisk prægnans og substans. Deres fylde er deres begrænsning.

Henning Mortensen: Billeder fra den flydende verden. Digte. 61 s. Kr. 150,00. Gyldendal. ISBN: 87-02-03991-5. Udkommer i dag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her