Læsetid: 2 min.

Eksperter: Der er ikke råd til skattelettelser

Trods kæmpe overskud i Thor Pedersens kasse og rekordlav ledighed er der alligevel ikke råd til skattelettelser, vurderer økonomiske eksperter. K-skattefører lover alligevel skattelettelser
18. februar 2006

53 milliarder. Så stort var det offentlige overskud i 2005. Det højeste i 30 år.

Alligevel kan danskerne godt kigge langt efter skattelettelser, hvis regeringen vælger at følge rådet fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Ifølge et notat fra AE-rådet, der offentliggøres mandag, vil resultatet af skattelettelser betyde overophedning af økonomien med løn- og inflationspres.

"Skattelettelser er bestemt ikke hensigtsmæssige i den situation, vi står i nu. Pumpes der en masse penge ud til forbrug i en situation med rekord lav ledighed, vil det skabe et uhensigtsmæssigt pres på arbejdsmarkedet med yderligere flaskehalse og inflation til følge," siger Martin Madsen, der er økonom i AE-rådet.

Alligevel lover den konservative skatteordfører, Charlotte Dyremose, skattelettelser inden udgangen af denne valgperiode.

"Vi vil være klar med skattelettelser på arbejdsindkomst omkring 2007," siger hun.

Brug penge på uddannelse

Forklaringen på det store overskud i de offentlige kasser i 2005 skal findes i ekstraordinære indtægter, og dermed er det ikke en situation, der fortsætter, vurderer AE-rådet.

"Overskuddet har i høj grad en midlertidig karakter, da en normalisering af olieprisen og en ventet rentestigning vil svække de offentlige finanser," siger Martin Madsen, der minder om, at man blot skal tilbage til 2003 for at se et offentligt underskud.

Derfor er der ikke plads til skattelettelser, konkluderer rådet.

"Vi anbefaler, at man fortsat nedbringer gælden og derudover afsætter penge til uddannelse og forskning. Investeringer her giver ikke blot pengene igen, men også et afkast - i modsætning til skattelettelser, der ikke er selvfinansierende. Afkast af investeringerne vil ses, når de offentlige finanser for alvor blive presset af den aldrende befolkning," siger Martin Madsen.

Han henviser til, at uddannelse betyder et mindre pres på de sociale kasser, fordi folk med uddannelse har en højere beskæftigelsesgrad og bliver længere på arbejdsmarkedet.

Optisk bedrag

Professor i økonomi ved Københavns Universitet Hans Jørgen Whitta-Jacobsen er helt enig i konklusionen om, at der ikke er råd til skattelettelser. Og det gælder både på det korte og på det lange sigt, understreger han.

"I virkeligheden er det store overskud et optisk bedrag, fordi vi kommer til at mangle penge i kassen på længere sigt på grund af den ændrede alderssammensætning. Pengene skal i det perspektiv bruges til at betale gælden af med," siger han.

Men også på kort sigt er det halsløs gerning at bruge det nuværende overskud på skattelettelser, vurderer han.

"I en situation hvor økonomien er ved at være overophedet, vil skattelettelser være som benzin på bålet. Det kan meget let medføre store problemer på arbejdsmarkedet og på inflationen," siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Skatten skal ned

Den konservative skatteordfører Charlotte Dyremose giver ikke meget for de dystre profetier.

"Vi taler jo ikke om, at afskaffe topskatten i morgen. Vi taler om en gradvis sænkelse af marginalskatten på arbejde for at sikre Danmarks konkurrenceevne i fremtiden," siger hun.

Charlotte Dyremose henviser til en mængde rapporter, der alle peger på, at den hårde beskatning af arbejdsindsats i Danmark kan blive et problem. Hun peger også på, at der allerede nu bor 50.000 danskere i London - mange for at undgå den høje marginalskat.

"Det er noget, vi er nødt til at tage alvorligt. Og jeg tvivler ikke på, at denne regering vil være klar med skattelettelser inden udgangen af denne valgperiode," siger Charlotte Dyremose.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her