Læsetid: 4 min.

Vi har EU's skrappeste statsborgerskabsregler

Danmark er det land i EU, der har de strengeste regler, hvis man skal opnå statsborgerskab. Norge og Sverige har de lempeligste regler, mens flere andre lande i EU skærper strammerskruen på grund af Danmarks kurs
24. februar 2006

Danmark fører an i strammerkursen på indfødsretsområdet i hele EU. Sådan udlægger en forsker og jurist fra Center for Menneskerettigheder teksten, før Folketinget i dag tager hul på en forespørgselsdebat om VKO-blokkens nye regler for indfødsret.

Siden indfødsretsaftalen kom i hus torsdag den 8. december, har den vakt stor forargelse og bekymring fra Institut for Menneskerettigheder, Dansk Flygtningehjælp og Rehabiliterings- og Forskningscenteret for Torturofre, der alle beskylder regeringen og Dansk Folkeparti for at overtræde FNs konvention om borgerlige og politiske rettigheder.

I den ny aftale kan folk, der lider af Post Traumatisk Stress-Syndrom (PTSD) - typisk folk med krigstraumer - ikke længere søge om dispensation om danskkravet. Et punkt som flere læger finder helt urimeligt, da mange personer med PTSD netop ikke kan lære dansk på grund af deres psykiske lidelse.

Også arbejdsløse hører til gruppen, der lige så godt kan opgive at søge om et dansk pas og stemmeret. Har man ikke arbejdet i fire ud af fem år, er et statsborgerskab udelukket.

Danmark fører an

Forsker ved Institut for Menneskerettigheder, Eva Ersbøll, har sammen med en international forskergruppe kortlagt EU-landenes regler på netop indfødsretsområdet, og hun er ikke i tvivl.

"I vores arbejde er vi ikke stødt på et eneste land i EU, der kunne finde på at udelukke folk med PTSD i at søge om dispensation for sprogkravet. Man udelukker en gruppe med psykiske lidelser, hvilket er et klart brud på FN-konventionen. Jeg vurderer, at Danmark er det land i EU, der har de skrappeste regler, men der er tale om en trend, og flere lande følger efter os," siger Eva Ersbøll.

Mens Danmark fører an i strammerfeltet, så finder man Sverige og Norge i den modsatte ende af skalaen. Hverken i Sverige eller Norge skal ansøgeren op til en sprog- eller samfundstest, som man skal i Danmark.

Ny strammer-trend

Ifølge Ersbøll er der sket et trendskifte i hele EU i forhold til at uddele statsborgerskaber.

"Før årtusindskiftet havde man en opfattelse af, at der var noget fornuftigt i at give folk, der havde haft ophold i landet igennem længere tid, statsborgerskab som et led i integrationen. Den trend er brudt. Der er enorme forskelle mellem EU-landene. Irland, Sverige og Norge (ikke et EU-land, red.) hører til blandt de lande, som ikke har strenge krav, mens Danmark, Østrig, Holland og Storbritannien fører an med Danmark som et af de toneangivende lande," siger hun.

Kommunikationschef for Rehabiliterings- og Forskningscenter for Torturofre, Tue Magnussen, beklager Danmarks kurs.

"Set i lyset af de seneste begivenheder er der ingen tvivl om, at billedet af Danmark som et foregangsland bliver yderligere forværret ved indfødsretsaftalen. Når man udelukker torturofre fra statsborgerskab, så er det skadeligt for Danmarks renomme. Vi vil hellere opfordre regeringen til, at man lægger en fælles nordisk linje. Den ny indfødsretsaftale bevæger sig over på et meget fremmedfjendsk spor og væk fra Danmark som foregangsland, når det handler om torturofre. Det er yderst uheldigt," siger Tue Magnussen

Dansk Folkepartis indfødsretsordfører Søren Krarup er glad for, at Danmark har de strengeste regler i EU. Allerede i 2002 pressede han sammen med sin partifælle Jesper Langballe på for at få skrevet folk med PTSD ind i udlændingeaftalen. Men det var for voldsomt et krav for Bertel Haarder, der sagde de berømte ord:

"Man skulle fandeme ikke tro, at du var præst."

Stolt Krarup

Men efter Rikke Hvilshøj har taget over som integrationsminister, har Krarup og Langballe haft lettere med at komme igennem med partiets hjertesag.

"Jeg er glad for, at vi kan være foregangsland på det her område. Som årene går vil mange andre lande kommer efter Danmark. Jeg hørte i morges (torsdag, red.), at Holland nu overgår Danmark i forhold til de folk, som søger om opholdstilladelse. De skal have kendskab til Holland og hollandsk sprog, og det er jo nok noget, de har lært af Danmark. Jeg er stolt af indfødsretsaftalen. Den første indfødsretslov kom i 1776, og den gik jo på, at 'landets børn skal nyde landets brød'. Det er kun helt naturligt, at vi har strammet op," siger Søren Krarup.

På den modsatte side står den radikale indfødsretsordfører Simon Emil Ammitzbøll, der er initiativtager til dagens forespørgselsdebat.

"Jeg synes, at det er meget bekymrende, at man opsætter nogle helt specielle krav for at opnå statsborgerskab. Med selvforsørgelseskravet siger man jo, at folk får politiske rettigheder efter deres pengepung. Og det kan ikke være rigtigt, at man laver borgerlige rettigheder alt efter, hvor meget man tjener. I gamle dage tog man stemmeretten fra folk, der skyldte staten penge. Aftalen trækker i den forkerte retning, og det holder ikke," siger han.

Den radikale ordfører vil fra Folketingets talerstol kritisere fire hovedpunkter aftaledelen: torturofre, selvforsørgelseskravet, sprogkravet og kravet om samfundstesten.

"Indfødsretsaftalen er et udtryk for, at Danmark er ved at lukke sig om sig selv. Vi er simpelthen bange for at engagere folk, der har haft opholdstilladelse i landet igennem mange, mange år. Vi tør ikke lade dem blive danske statsborgere på lige fod med alle os andre. Det er dybt bekymrende," siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her