Læsetid: 1 min.

Folk

27. februar 2006

Claus Hjort Frederiksen

Foghs mastermind hader, når racismen i Danmark påpeges: 'Vi kæmper jo for præcis det modsatte, nemlig at folk må sige, hvad de vil', siger Hjort. Logik for liberale?

Helle Thorning-Schmidt

Den store leder erklærer i Berlingske, at regeringen intet har gjort galt. FOLK har længe haft fornemmelsen, men nu er Helles geniale strategi blevet åbenlys: Hun prøver at overtage Foghs post ved at forvandle sig til Fogh! Mon den rigtige så forsvinder?

Muhammed

Profetballaden har skabt så stor sympati for Arla, at de nødig vil opfattes som bisser længere. Nu har de accepteret at betale en bøde på fem millioner. Brøden? I 2003 stak de Metro 200.000 for at droppe en aftale med det lille Hirtshals Andelsmejeri.

Mr. Hamuche

Sydamerikas største besatte hus, et 1.600 mand stort kollektiv i Sao Paulo, skal nu rømmes. Til stor vrede hos beboerne, der påpeger, at ejeren Mr. Hamuche & Co. i 15 år lod højhuset stå tomt og forfalde - og skylder mere i boligskat, end bygningen er værd.

Rufus Wainwright

Bøssernes Messias beder Bush om at trække sig ud: 20. marts, tre år efter invasionen af Irak, synger Rufus ved en stor fredskoncert i New York. Andre optrædende er Michael Stipe, Devendra Banhart, Bright Eyes og altid engagerede Chuck D fra Public Enemy.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu