Læsetid: 1 min.

Folk

25. februar 2006

George Orwell

Præsidentparade på Enghave Plads! Foreningen 1984 tager masker på kl. 13 for at advare om overvågning og terrorlove - og opfordrer alle til at læse Orwells 1984 igen.

Erik Boel

Da iraneren Alae Ghaedi skulle udvises til tortur, hjalp Krogerup Højskoles enestående indsats ham til at få asyl. Mød op og vis støtte, når forstander Boel i dag kl. 14 i Nørre Alles Medborgerhus modtager Landsforeningen af Danske Flygtningevenners pris.

Depeche Mode

Og så er det i aften, at de gamle elektrosynthpophelte spiller i Parken. Allerede kl. 15 er der opvarmningsfest på Rust, og efter koncerten er der sørme Depeche Mode-fest hele natten samme sted. Dukker du op klædt i hvidt, bliver der nok skulet efter dig...

Speaker Bite Me

Det gamle indieband blæser til kamp mod kvindehandel, når de sammen med epo-555 og flere andre giver koncert i aften på Basement bag Vega. Sacre Coeur står bag støttekoncerten for Reden/Stop Kvindehandel, som også får overskuddet fra aftenens tøjauktion.

Lise Westzynthius

Et væld af musikere fra Kashmir og Spleen United til Under Byen og Efterklang har designet tøjet til Sacre Coeurs auktion. Desværre har det nu vist sig, at størstedelen af tøjet er blevet væk - stjålet! Et flot eksempel på en gennemført usympatisk handling.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her