Peter A.G.
Hele Danmarks samlede rejsebranche er i dag på rejsemessen i Århus. Blandt andet fortæller Gnags Peter A.G. om trækfuglen i sit sind. Vi troede kun, det var en fugl.
Paris Hilton
Hilton-arvingen har svært ved at holde næverne for sig selv. Party-arrangøren Brian Quintana har længe følt sig forfulgt af Hilton, der har været truende og skubbet til ham. Nu har retten kvitteret med et polititilhold til Paris.
Burt Reynolds
Han har kæmpet en brav kamp mod alderdommen, og de utallige filmroller er fulgt op af et pænt antal plastikoperationer. "Hans ansigt sidder så stramt, at han næsten ser asiatisk ud," konstaterer hjemmesiden Awfulplasticsurgeries.com. I dag fylder Reynolds 70.
Grace Jones
"Men are terrified of me. I can easily step into the man's shoe, which puts the man into the position where he has to become the female," skriver 80'er-ikonet Grace Jones på sin hjemmeside. I aften giver hun koncert på Østerbro.
Christopher Roller
David Copperfield trodser fysikkens love, og derfor må han bruge guddommelige kræfter. Sådan ræsonerede amerikaneren Christopher Roller, hvorefter han sagsøgte tryllekunstneren for at stjæle fra ham. Ifølge sig selv er Christopher Roller nemlig gud.