Michael Jackson
For 20 år siden We Are The World, for 10 år siden Earth Song. Nu er Jackson tilbage, mere kikset end nogensinde, med Katrina-støttesinglen Have This Dream.
Sha'aban abd al Rahim
Egyptens mest populære folkelige sanger hitter med den anti-danske Al vor tålmodighed er sluppet op. "Hvem er Danmark, mine venner? Folk, der opdrætter køer" og "De dumme svin!", lyder det blandt andet fra Rahim - der brød igennem med sangen Jeg hader Israel.
Lollandsk landmand
En landmand risikerer at miste 212.000 kroner efter at være blevet tiltalt for at have overtrådt medicinlovgivningen og dyreværnsloven. Han brugte efter sigende et så stærkt medikament, at blot en smule af det på huden ville få en gravid til at abortere!
Neil Lewis
På den fattige ø Jamaica besættes nederste plads i hierarkiet af bøsser, men trods homofobi viser to biografer nu homocowboyfilmen Brokeback Mountain. Til stor vrede: "Hollywood trækker os ned i en malstrøm af umoral," siger det religiøse overhoved Neil Lewis.
Frank Miller
En af FOLKs kunstneriske helte, den grafiske novelleskriver bag Sin City og den dystre genskabelse af Batman som Dark Knight, har mistet besindelsen: "Det er propaganda, og jeg er stolt af det," siger Miller om sin næste bog, hvor Batman kæmper mod... al-Qaeda!