Læsetid: 1 min.

FOLK

23. februar 2006

epo-555

Soundvenue fejrer bladudgivelse og Depeche Mode-tribute-cd i aften på Axeltorv 12, hvor Diefenbach og epo-555 spiller op til dans for alle lystige svende. Kom glad!

Jens Rohde

Så er der hor og ballade på Borgen: Helle kalder Jens et "løsgående missil", og da han svarer, at hun "endnu har til gode at se mit missil", iler Lotte partiformanden til undsætning og kalder Jens for en "sjofel gadedreng". Mon de lytter efter i Mellemøsten?

Overlevere

Da øen Bourgainville i Papua Ny Guinea i 1989 blev ramt af militærblokade efter at have lukket en forurenende stormine, måtte befolkningen leve i ni år afskåret fra verden. Se hvordan i filmen An Evergreen Island i aften på Café Oskar i Mejlgade i Århus.

Bent Jensen

Professoren holder i dag foredrag på Hovedbiblioteket i Odense, hvor han vil "beskue den kolde krig fra en ny vinkel". FOLK vædder en soft-ice på, at vinklen passer fortrinligt til de konklusioner, regeringens ønskede Koldkrigs-center engang når frem til.

Sigur Rós

Mine damer og herrer, tag en dyb indånding og bered Dem på trommer, vokaler og violiner, der flår i sjælen, slår kroppen ud af kurs og sender sindet på rejse: Verdens to bedste liveorkestre - Sigur Rós og Under Byen - spiller begge på Roskilde Festival!

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her