Læsetid: 1 min.

FOLK

22. februar 2006

Ralf Pittelkow

J-P's hofanalytiker har æren af at blive rost for sin enorme indsigt i den seneste udgave af Danskeren, medlemsbladet for Den Danske Forening. Tillykke!

Karen Jespersen

Ifølge Danskeren har Jespersen og Pittelkow på fortrinlig vis beskrevet "muhamedanernes ødelæggelse af det nationale fællesskab". Ifølge bladet må de to snart tage næste skridt og indse, at løsningen er "hjemsendelse af de fremmede indtrængere og deres afkom".

Edmund Stoiber

Bayerns ministerpræsident forsøger at få de tyske biografer til at stoppe med at vise den succesrige tyrkiske film Valley of the Wolves. Den "racistiske og anti-amerikanske hadefulde film" viser de amerikanske soldater i Irak som uciviliserede sadister. Tja...

Unge fugle

De næsten flyvefærdige bands Salli Lunn, GimmiJapan og Nue kan i dag ses live for næsten ingen penge. Vi anbefaler med en omskrivning af Højt på en gren en krage: Koncerten i aften, aften på Loppen, Loppen på Staden, Staden ligger i hovedstaden. Såmænd.

Radiohead

FOLK tør næsten ikke tro det, men det livenummer, vi i 10 år har kaldt verdens smukkeste, bliver endelig indspillet og udgivet! Nude / Big Ideas blev skrevet til OK Computer, men er først nu fuldendt - og at finde på den nye plade til sommer. Sommerfugle...

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her