Læsetid: 3 min.

Jeg går ind for retten til at kalde nogen for idiot

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) oplever ytringsfriheden som politisk hjerteblod. Derfor melder han nu klart ud med sin holdning til hele Muhammed-debatten
22. februar 2006

Året er 1970. Claus Hjort Frederiksen studerer jura og bor på Grønjordskollegiet ved Amager Fælled. Værelse 2409 er hans. Her taler han en aften med Francis. En dyrlægestuderende fra Uganda. Dengang mente man nemlig at dansk kvæg ville have gode livsbetingelser i klimaet i Uganda, og regeringen i det afrikanske land havde derfor sendt en håndfuld dyrlægestuderende til Danmark for at lære noget om dansk kvæg.

Da den 23-årige Claus Hjort spurgte til den politiske situation i uganderens hjemland, hviskede Francis svaret.

"Tal da højere!," lød opfordringen fra Claus Hjort.

Francis kiggede sig nervøst omkring og svarede:

"De har spioner alle vegne," sagde han.

Politisk hjerteblod

"Tænk at sidde 7.000 kilometer fra sit hjem og frygte, at et regimes spioner hører, hvad man taler om," siger Claus Hjort Frederiksen 36 år senere på sit ministerkontor i hjertet af København.

"Det er derfor, den debat vi har i øjeblikket giver mig kvælningsfornemmelser. Er vi virkelig kommet dertil, hvor vi diskuterer, om vi kan sige, hvad vi mener af frygt for at støde andre," spørger han.

"Jeg er vokset op i den tradition, at jeg kan gå ned på Rådhuspladsen og råbe, at 'Anders Fogh er en idiot'. Og så vil folk sige: 'Okay, der står et eller andet fjols og råber om statsministeren.' Det er derfor, at der er noget klaustrofobisk over den her debat," siger Claus Hjort Frederiksen.

Mens statsminister Anders Fogh Rasmussen gennem de seneste uger har forsøgt at gyde olie på vandene ved at optræde på arabisk tv, tage personligt afstand fra tegningerne og gang på gang fastslå, at Danmark er et tolerant land med stor respekt for alle religiøse overbevisninger, mener Claus Hjort ikke, at danskerne har noget at skamme sig over.

Ikke fordi han er uenig i statsministerens håndtering af forløbet. Men det handler også om noget andet.

"Det her handler ikke om en lille sag i et lille indelukket land, der ikke kan lide muslimer. Det er en langt større sag med helt andre dimensioner. Og det er også ved at gå op for de andre lande," siger han.

"Når vi ser på, hvordan debatten har været i mange andre europæiske lande som f.eks. Frankrig, Belgien og Holland tænker jeg herre Jemini. Vi har da haft en meget civiliseret og åben debat om de her spørgsmål. Og derfor er det ganske urimeligt at rubricere Danmark som et lille intolerant sted," siger Claus Hjort Frederiksen.

Venstrefløjen svigter

Beskæftigelsesministeren mener også, at store dele af venstrefløjen har handlet kritisabelt i dens tilgang til reaktionære imamer og fundamentalistiske muslimer.

"Det er da mærkeligt, at venstreorienterede pludselig har så frygtelig veneration for imamer. Det er underligt pludseligt at skulle diskutere, at man skal tage særligt hensyn til imamer. Hvis det er præster på højrefløjen, der er abortmodstandere, finder man ikke megen sympati. Derfor er venstrefløjen ude i et ærinde her, som jeg kan blive ret vred over," siger Claus Hjort Frederiksen.

Men når alt kommer til alt, er der også kommet noget positivt ud af debatten og konflikten mellem Danmark og den islamiske verden, mener ministeren.

"Vi har fået demonstreret det, som vi næsten i et århundrede har taget for givet, men ikke tænkt over. At man har ret til at sige, hvad man mener. Nu i 2006 har vi fået præciseret, at det er en rettighed, som man kan miste. Derfor er det noget, vi er nødt til at værne om," siger Claus Hjort Frederiksen.

saf@infromation.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her