Efter lang tids tovtrækkeri, afbrud, genforhandlinger, sygemeldinger og vinterferier er der nu opnået en aftale om kommunernes økonomi i fremtiden.
Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti og De Radikale fået strikket en aftale sammen, der flytter mere end en milliard fra de rigeste kommuner til de fattigste. Og her går pengestrømmen fra øst til vest, hvor de rige hovedstadskommuner må aflevere til kommunerne i Jylland, Fyn og Lolland, der ikke er placeret i vækstområder.
Indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, der har siddet for bordenden for at forhandle udligningsreformen på plads, er helt på det rene med, at det ikke er den type aftaler, der udløser jubelscener eller uhæmmet begejstring.
"Det er ikke en reform, der munder ud i, at alle råber hurra. Nogle skal betale, og de synes, at det er noget snyd. Nogle får, og de synes formentlig, at det er for lidt. Succeskriteriet skal nok måles på, om graden af utilfredshed er nogenlunde lige stor," siger han.
Med aftalen får de 98 nye kommuner nu endelig det økonomiske fundament, der er nødvendigt for at regne ud, hvor mange kommunale kroner der skal puttes i ældreomsorg og daginstitutioner. Reformen afskaffer også forskellige særordninger til over 10 milliarder kroner, som omlægges til et statsligt bloktilskud. I det hele taget kommer staten til at spille en langt større rolle. Landsudligningen stiger fra 45 til 58 procent, og samtidig falder den særlige udligning mellem kommunerne i hovedstaden tilsvarende, og generelt øges udligningsniveauet.
Retter uretfærdighed op
Kommunalforsker ved Syddansk Universitet Poul Erik Mouritzen vurderer da også, at aftalen retter op på "uretfærdigheder, der allerede burde være blevet taget hånd om i 80'erne".
"Det bliver et mere lige Danmark, da vi får en større udligning. Det vil sige, at der bliver flyttet flere penge fra Østdanmark til Vestdanmark," siger han.
Poul Erik Mouritzen hæfter sig ved, at den hidtidige udligningsmodel var et produkt af en situation, hvor tidligere statsminister Poul Schlüter (K) ville spare på tilskuddet til kommunerne. Siden da har mange kommuner krævet en mere ligelig fordeling af goderne.
"Udligningen er et forsøg på at rette op på de skævheder, der har været til stede i 10-15 år, og som specielt har gavnet de rige kommuner i hovedstaden, siger Poul Erik Mouritzen.
Kritiske socialdemokrater
Men Socialdemokraterne, der står uden for både strukturreformen og udligningsreformen, er ikke imponerede over gårsdagens forlig.
"Det er kritisk, at der ikke er en langt klarere analyse af udgifternes tyngde og fordeling i kommunerne, for her sker de meget store ændringer fra 2007. For Socialdemokraterne har det hele tiden været helt afgørende, at der først og fremmest ville være en økonomi i den enkelte kommune, der forholder sig til de konkrete opgaver. Det gælder de tunge sociale opgaver, sundhedsområdet, de store integrationsopgaver og folkeskolen," siger socialdemokraternes kommunalordfører Pia Gjellerup.
Hun er bekymret over, at kommuner - f.eks. de københavnske vestegnskommuner - med store sociale opgaver rammes.
"Det er ikke et problem, at der flyttes penge fra hovedstaden til Jylland. Men det er derimod et problem, at der er kommuner med store opgaver, som skal aflevere af den sparsomme økonomi til kommuner med færre opgaver. Det er et problem, at de velhavende kommuner med færre opgaver ikke kommer til at bidrage med mere, end de har vundet på udskydelsen af udligningsreformen fra 2003 til 2007. F.eks. må det undre, at der ikke sker en fuldstændig udligning af skatten for de høje indkomster. Dette ville ellers bidrage til et betydeligt mere retfærdigt billede," siger hun.
