Sultan Qaboos har sat sig for at værne om traditionerne. Om det er et salgstrick for at lokke flere turister til fra den populære sultans side - eller om han bare elsker mystikken ved 1001 nats eventyr - vides ikke. Men sandt er, at sultanatet giver den rejsende en unik oplevelse af kultur og natur i afslappende omgivelser. For blot 15 år siden var sultanatet Oman så godt som lukket for turister. Det mærkes, da befolkningen er smilende, venlig og lidet påtrængende.
En mandestemme breder sig sagte ud over den gamle hovedstad Nizwa - nærmest meditativt kalder stemmen på én af de fem daglige bønner. Mænd i hvide skjortekjoler og fez og kvinder i sorte burkaer med slør for ansigtet haster målrettet hen mod den store moské i byens hjerte.
De få turister, der er i Nizwa, bevæger sig rundt i virvaret af små gader med cremefarvede huse, hvor en liflig duft af myrra lokker dem ind i for at kigge på souvenirs. I de små boder er det en fornærmelse ikke at bruge tid på en god handel.
Her er både billige og masseproducerede souvenirs, gamle sølvfade, sølv- og guldsmykker med ægte sten, khangars - de traditionelle dolke med de fint forarbejdede skeder - og mere eller mindre gode efterligninger af det hele. Det er dog muligt at gøre et fund i form af en antik sølvkande af den slags, beduinerne drak kaffe af i selskab med kamelerne for år tilbage, hvor størstedelen af landet var beklædt med ørken.
Det meste af Oman består i dag også af ørken og golde bjerge, hvilket ikke kan andet end at betage én fra et fladt land.
Magiske Muscat
Turen mellem den gamle hovedstad, Nizwa, og den nye, Muscat, fører én gennem tørre ørkenlandskaber og brune bjerge, der kigger ned på de hvide, creme- og nougatfarvede huse i arabisk stil. Sultan Qaboos og hans regering har ved lov beordret, i hvilke farver de 2,9 millioner omanere må male deres boliger udvendigt. Ligesom sultanen har påbudt, at alle offentligt ansatte mænd i arbejdstiden skal gå klædt i turban og dish-dasha, den hvide, arabiske kjortel. Grunden er, at sultanen har et ønske om at bevare den oprindelige arabiske stil. Så frem for at efterabe de funklende nabostater i Golfen med deres enorme shoppingcentre og ferieresorter på kunstigt anlagte øer har Sultan Qaboos valgt at sælge sit lille paradis på det traditionelle.
I Muscat er der ingen skyskrabere i stål og glas. Det mest imponerende bygningsværk er Sultan Qaboos Moskeen, som stod færdig i 2004 og kan rumme 10.000 bedende muslimer. Detaljerigdommen er stor i sultanens moské. Alene de iranske tæpper, de bare fødder betræder i mændenes bederum, tog 15 arbejdere seks måneder at tufte sammen. En gigantisk lysekrone glimter i regnbuens farver over én, og fra gulv til loft er detaljerigdommen stor. Det er lidt svært at finde ud af, om det er vidunderligt eller vulgært. Håndskårede døre fører ud på marmorfortovet, og man kan ikke lade være med at blive imponeret over gaven fra sultanens egen lomme, som de lokale ynder at sige. Der er heller ingen, der ved, hvor meget den respekterede og elskede Qaboos har måttet hæve fra sparebogen til at bygge moskeen, der hurtigt er blevet byens stolthed og vartegn.
Byliv og havliv
Nede ved havnen i Muscat har A-mennesket rig lejlighed til at se morgenens fangst af kæmpe tun, hajer og andre spiselige lækkerier på det lokale fiskemarkedet. Vil man ikke nøjes med at se på fiskene, kan man skam også fange dem selv. Den heldige fisker hiver ikke kun leopardmønstrede muræner og farvestrålende akvariefisk op, men får rask væk en tung tun på krogen.
Er en fisk på krogen ikke nok til at styre ens nysgerrighed for det maritime liv, er der rig lejliged for at tage en dykkertur i det Arabiske Havs yppige undervandsliv. Sikke en luksus at nyde en halv eller hel dag på havet med udsigt over Muscats lyse og rene by og de golde bjerge, som omkranser den.
Efter at have nydt en hel eftermiddag på havet skal der shoppes. Og Mutrah Souken nede ved havnen er et sandt mekka for den shoppelystne. Her er udvalget af vandpiber, smukke arabiske stoffer, håndbroderede puder, arabiske parfumer og sølvting i særklasse. De små gader i den aromatiske bazar er nemme at fare vild i. Og efter et par timer i souken er det spisetid.
Et lille stykke ud af byen i en billig taxi fører til Kargeen-restauranten. Allerede indgangen giver en helt særlig stemning. Den karakteristiske myrraduft pirrer næseborene, eller er det vandpiben, som gæsterne ivrigt pulser på? I hvert fald dufter her herligt, og gæsterne sidder under åben himmel i arabisk interiør med diskrete toner af arabisk musik, mens de får bragt brød, humus og salat til forret.
Der hersker en intim stemning på restauranten, som også er hyppigt besøgt af de lokale, der nyder lam, kylling og krydrede marinader fra den charmerende bordgrill. Timerne går med at spise, drikke alkoholfri drinks og ryge vandpibe, inden turen går hjem i seng med drømme om de næste dages eventyr.
Ifølge Udenrigsministeriets hjemmeside er der i øjeblikket ingen advarsler imod at rejse til Oman. Tjek rejsevejledninger på www.um.dk
