Hverken arbejdsløse eller folk med Post Traumatisk Stress Syndrom (PTSD) - typisk personer med krigstraumer - skal gøre sig nogen forhåbninger om at få et dansk statsborgerskab.
Det stod klart efter fredagens flere timer lange debat i Folketingssalen, hvor S, R, SF og Enhedslisten prøvede at få regeringen og Dansk Folkeparti til at bløde op.
Specielt selvforsørgelseskravet, hvor ansøgeren minimum skal have arbejdet i fire ud af fem år, det skærpede sprogkrav samt punktet om PTSD var til heftig debat.
I den ny indfødsretsaftale kan folk med PTSD-syndrom ikke længere søge om dispensation for danskkravet, når de søger om dansk statsborgerskab.
Protest fra 1.632 læger
Flere internationale organisationer mener, at aftalen er et brud på FN's konvention om borgerrettigheder, og den lægelige fagkundskab har også taget afstand fra indfødsretsaftalen.
Indtil videre har 1.632 læger skrevet under i protest, men det rykker ikke ved regeringen og Dansk Folkeparti: "Nu indkalder vi Lægeforeningen og taler med den, men det betyder ikke, at vi bare åbner for sluserne. Vi er fortsat meget tilfredse med den del af aftalen, hvor personer med PTSD ikke længere per automatik får et dansk pas og stemmeret," siger Allan Niebuhr (K), formand for Indfødsretsudvalget.
I fredagens Information påpegede forsker ved Institut for Menneskerettigheder Eva Ersbøll, at Danmark fører an i EU's strammerførerfelt modsat vores nordiske nabolande Norge og Sverige.
En udvikling, der bekymrer den radikale udlændingeordfører Elsebeth Gerner Nielsen.
"Det er bekymrende, at Danmark nu hører til blandt de lande i EU, hvor det er allersværest at få statsborgerskab. Muhammed-sagen gør, at udlandets øjne hviler på os. Hvordan behandler vi egentlig vores etniske mindretal? Vi skal passe på med de signaler, som vi udsender fra Folketinget, men det gør den siddende regering desværre ikke. Tænk sig engang, at folk med krigstraumer ikke længere kan søge om dispensation. Det finder jeg dybt bekymrende," siger Gerner Nielsen.
Også Socialdemokraternes indfødsretsordfører, John Dyrby, finder PTSD-punktet absurd.
"Hvis der var nogen, som for et halvt år siden havde forudset, at folk med psykiske krigstraumer ikke længere kunne søge om dispensation i statsborgerskabssager, så havde jeg fundet det absurd. Men det er jo den situation, vi har nu. Vi har en regering og Dansk Folkeparti, som ikke vil give efter, selv om fagfolk og organisationer advarer om det her. Det minder om Foghs måde at føre politik på. Det er grotesk, og det ser ærligt talt fordummende ud, at Danmark nu laver det her," siger John Dyrby.
Forfalskning
Men integrationsminister Rikke Hvilshøj frygter ikke for Danmarks anseelse i udlandet.
"Det billede, der bliver tegnet, er jo fuldstændig forfalsket. For jo, vi skal behandle folk ordentligt, uanset hvilket statsborgerskab de har. Men ønsker man at skifte sit statsborgerskab og sige endegyldigt, at nu vil jeg gerne være dansk statsborger, så synes jeg, det er helt rimeligt, at vi stiller nogle krav, og det har jeg personligt ingen problemer med. Jeg mener ikke, at det skal være grundlag for, at vores anseelse udadtil skulle blive skadet af det," sagde Rikke Hvilshøj under debatten.
En opfattelse, som Allan Niebuhr deler.
"Elsebeth Gerner er af den opfattelse, at et dansk pas hjælper med at helbrede torturofre. Det er jeg uenig i. Hvis man lider af PTSD, så har man brug for lægelig behandling, men et dansk pas helbreder jo ikke torturofre. Desuden er jeg slet ikke bange for Danmarks renomme i denne her sag."
