Regeringens overordnede politiske rettesnor -"det skal kunne betale sig at arbejde" -skal nu også omfatte de allersvageste på arbejdsmarkedet. I går præsenterede socialminister Eva Kjer Hansen (V) og beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen en 14 punkts plan kaldet Nye veje til arbejde.
Planen, der går ud på at hjælpe sindslidende og andre udsatte grupper tættere på arbejdsmarkedet, koster 320 millioner kroner fordelt over fem år. Blandt initiativerne er en personlig assistent, der kan hjælpe den sindslidende på arbejdsmarkedet, efteruddannelse af psykisk syge og virksomhedscentre.
De lave ydelser for unge på bistand og loftet over kontanthjælpen bliver der ikke ændret på.
"For regeringen er det afgørende, at alle, der kan arbejde, skal arbejde. Og at dem, som ikke kan arbejde, skal have hjælp til at komme i gang," siger beskæftigelsesministeren.
Vende negativ spiral
Han mener, at man tidligere har grebet problematikken omkring psykisk syge forkert an.
"Vi ved, at den mindste tilknytning til arbejdsmarkedet kan være med til at vende en negativ social spiral. Derfor anerkender vi ikke den holdning, at alle sociale og psykiske problemer skal være løst, før man kan vende blikket mod et arbejde," siger Claus Hjort Frederiksen.
Socialminister Eva Kjer Hansen lægger sig op ad Claus Hjort.
"Vi har at gøre med en gruppe af mennesker, hvor man stadig har et begrundet håb om, at de kan få en aktiv tilværelse på arbejdsmarkedet. Selv om nogle problemer kan synes uløselige, må vi ikke give op. Vi ved, at målrettet hjælp virker," siger Eva Kjer Hansen.
Socialdemokraternes socialordfører, Lise von Seelen, byder alle initiativer, der kan hjælpe de svageste grupper ind på arbejdsmarkedet, velkommen, men hun er uhyre betænkelig over for det rationale, der ligger bag.
"Når man kører efter devisen, at det skal kunne betale sig at arbejde, ligger det underforstået, at det bare handler om, at en gruppe skal tage sig sammen. Men det giver jo ingen mening, når vi taler om psykisk syge mennesker," siger Lise von Seelen. Hun mener også, at 320 millioner over fem år "lyder af meget lidt".
"Problemet er også, hvis størstedelen af pengene blot findes i satspuljen, så tager man bare pengene fra andre svage grupper," siger hun.
Lise von Seelen understreger dog, at Socialdemokraterne gerne vil være med til at løfte opgaven med at få de svageste grupper hjulpet ind på arbejdsmarkedet.
Formand for Rådet for Socialt Udsatte, Preben Brandt, glæder sig over initiativerne i 14-punkts-planen.
"Alle elementerne er gode, og der vil sandsynligvis komme noget godt ud af initiativet," siger han.
Preben Brandt beklager dog, at regeringen ikke benyttede lejligheden til at gøre op med de lave ydelser.
"Alle undersøgelser viser, at lave ydelser ikke virker motiverende i forhold til at få de svageste grupper i arbejde - snarere tværtimod," siger Preben Brandt.
