Læsetid: 1 min.

ANDRE AVISER MENER

PARIS, 6. marts - Forskelsbehandlingen af Indien og Iran understreger, hvor rodfæstet den overbevisning er hos ledende amerikanske strateger, at at...
7. marts 2006

Le Monde

PARIS, 6. marts - Forskelsbehandlingen af Indien og Iran understreger, hvor rodfæstet den overbevisning er hos ledende amerikanske strateger, at atombombens farlighed ikke er teknisk,men politisk begrundet. Den afhænger af arten af det regime, der råder over bomben. Indien er et demokrati, Iran derimod et teokrati, der understøtter terrorisme og truer sine naboer. Desværre skader sådanne overvejelser de principper, der ligger til grund for den internationale ikke-spredningsaftale.

La Repubblica

ROM, 6. marts - Beijing har med en 15 procents forøgelse af sit militærbudget taget et drastisk spring frem.

Styrkelsen af dets nationale stridskræfter falder sammen med en ny anspændt fase i relationerne mellem Kina og Taiwan, hvad der igen har udløst opstandelse i Japan og dybest set er den afgørende forklaring på det nukleare tøbrud mellem Amerika og Indien.

Libération

PARIS, 6. marts - Modstanderne af dødsstraf i USA står over for en vanskelig udfordring, thi en bedre propagandist for den elektriske stol end al-Qaeda gives næppe. Men når fransk-marokkaneren Zacarias Moussaoui som den eneste fra den gruppe, der planlagde den 11. september, i dag får sin retssag for i Virginia, har han lige så megen ret til barmhjertighed som enhver anden stakkels djævel på de amerikanske dødsgange.

The Independent

LONDON, 6. marts - I debatten om, hvorvidt Kina eller Indien vil dominere fremtidens verdensøkonomi, nævnes Latinamerika kun sjældent.

Vi er tilbøjelige til at glemme, at nogle lande på dette oversete kontinent udvikler sig i rivende vækstrater, der er højere end, hvad vi kan præstere i Europa.

Det gælder navnlig Brasilien, hvis befolkningsstørrelse er så stor som hele det øvrige Latinamerikas til sammen og har en landmasse, der er større end hele EU's.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu