Er vi ved at opdrage næste generation til en flok hysteriske og grænsesøgende forbrugsbørn eller gør vi i virkeligheden det rigtige: Ruster dem til et samfund, hvor klare holdninger er blevet et krav, og komplekse valg er uundgåelige
Af banen! Her kommer familien Danmark fyldt med næste generation i de mørkeblå barnevogne. Før var de søde og velopdragne mennesker og respekterede de voksnes befalinger. I dag larmer de, uanset hvor man slæber dem med hen. De stiller mange spørgsmål og tager ikke alle svar for gode varer. De moraliserer over voksenliv. Kræver at være med i den demokratiske proces på hjemmefronten. Bliver taget med på arbejde, på caféer, i storcentre, hvor de får lov at larme og boltre sig til stor gene for alle andre. Besværligt.
Men væn dig til det. For næste generation har tidligt den selvstændighed, der skal til for at overleve junglen af valg og muligheder i det moderne samfund. Vi har aldrig været bedre til at tage vare på vores børn. Så glemt alt om stressede karriereforældre, der giver efter for alle deres børns ønsker. Forældre i dagens Danmark ved præcis, hvad de gør!
På under et minut har Deres udsendte talt 11 af slagsen i en radius af 20 meter. Så er det lørdag, og weekenden skal fejres ved at gå på indkøb i shoppingmekkaet Fisketorvet på Vesterbro. Udtryksløse øjne vandrer forbi - snak, skrig og skrål hamrer løs på trommehinderne, og friturestanken udfordrer ens lugtesans, mens én meter høje mennesker iler rundt overalt.
Man kan ikke lade være med at undre sig, om næste generation mon bliver opdraget til, at hygge og samvær er lig med forbrug. Gad vide, om de kommer til at hænge ud i malls, ligesom de amerikanske teenagere gør det.
Væk fra kaos på ydre Vesterbro. Haster længere ind i bydelen til en stille brunch på en café på Istedgade. Et skilt med påskriften 'Vi er glade for jeres børn, men lad barnevognen stå udenfor' på indgangsdøren til café Det Gule Hus skulle forsikre én, at her er helle for larmende børn. Troede man. Indenfor er der børn spredt over hele caféen blandt de lattedrikkende pæne vesterbroborgere.
"Børnefamilier er 100 procent velkomne her," siger bartender Andreas H. Christensen. Skiltet er sat op af praktiske årsager og ikke for at skræmme denne befolkningsgruppe væk.
"Der er bare ikke den fysiske plads til barnevognene," forklarer den 20-årige bartender.
Vesterbro. Engang for ludere og narkomaner. Nu for ludere, narkomaner og veluddannede unge med børn, som synes, at Østerbro er en tand for småborgerligt.
Andreas H. Christensen forklarer, at der kommer en hel del børnefamilier på cafeen. Det er især kvinder med deres børn fra helt spæde til 12-års alderen. Især ved brunchtid i weekenden - på det tidspunkt, hvor formiddag forvandles til eftermiddag - er der gæster med små påhæng. Det er Andreas H. Christensens indtryk, at de tjekkede og velklædte kvinder har styr på sagerne - også deres børn. Han oplever ofte, at forældre ofte er ret eftergivende for deres børns ønsker og krav:
"Nogle kan godt være lidt besværlige, hvis de giver efter for deres børn om, at de skal have noget uden for kortet - så kommer forældrene op i baren og kræver det," siger Andreas H. Christensen.
"Det klassiske er også, at nogle bare ikke kan få deres børn til at dæmpe sig. Det kan godt irritere de andre gæster. Så skuler de bare lidt til forældrene, så har de fattet, at de skal dæmpe deres børn lidt," siger han.
Børnefamilierne er ikke et irritationsmoment for ham personligt, men han har hørt kolleger brokke sig over larmen. For de bliver stressede af det og af, at der hele tiden render børn rundt bag baren
"De er ikke dominerende, men de er bestemt synlige," siger Andreas H. Christensen. Det kan dog være lidt irriterende, hvis de render rundt over det hele - også bag baren - mens der er travlt, indrømmer bartenderen. Men det hører til sjældenhederne, at han bliver irriteret over de små størrelser.
"Der er ingen tvivl om, at børn fylder mere i det offentlige rum," siger Birthe Linddal Hansen, sociolog og fremtidsforsker på Institut for Fremtidsforskning.
"Børn i dag er mere selvstændige, og udviklingen gør, at de bliver til nogle ansvarsbevidste individer. I og med de er så selvstændige, så larmer de meget, og i det hele taget er der meget, der drejer sig om dem. De bliver inddraget i fars og mors arbejds- og sociale liv. Man kan godt sætte spørgsmålstegn ved, hvor meget børn egentlig skal fylde. Om der ikke er rum, der er bedre tjent ved at være forbeholdt voksne," siger Birthe Linddal Hansen.
Hun forklarer, at der er delte meninger om, hvorvidt det er sundt at give børn meget medbestemmelse. De skal naturligvis høres, men hvis man udsætter børn for for meget selvstændighed, kan det være problematisk, fordi børn jo nu engang er børn. Det er en hårfin balance, der er tale om.
"Der er ting, der ikke skal foregå på børns præmisser. Der er en tendens i samfundet til at give børn mere og mere selvstændighed. Flere forældre er begyndt at tage deres børn med på råd, når det gælder aftensmad, rejser og bilkøb. Flere indikatorer peger på, at vi har en generation af børn, der forholder sig kritisk til systemet og samfundet. Det er en sund tendens," siger Birthe Linddal Hansen.
"Jeg er bestemt enig i, at børn i dag er blevet mere selvstændige. Børn er blevet til medborgere," siger Klaus Wilmann, formand for Børnerådet. Han forklarer, at det er en vanskelig balance, for man skal ikke misforstå børnenes rettighedsbegreb og tro, at det betyder, at børn skal bestemme alt mellem himmel og jord.
"Når nogle familier nærmest gør barnet til familiens overhoved, så er det misforstået og faktisk respektløst over for barnet. Ved at give dem for meget ansvar tager man deres barndom fra dem. Det kan være i skilsmisseanliggender, hvor barnet bliver spurgt om, hvor det helst vil være. Det er forkert," siger Klaus Wilmann som et eksempel.
Tidligere var der et sæt normer for, hvad børn måtte og skulle lære for at kunne begå sig, forklarer Grethe Kragh Müller, lektor i psykologi på Danmarks Pædagogiske Universitet:
"Samfundsmæssigt set var normer og værdier entydige. Men nu har familier forskellige udgangspunkter for opdragelse og familieliv."
Hun mener ikke, at det er rigtigt, at alle forældre i dag er usikre, og at de af den grund giver børnene løsere rammer og ikke kan finde ud af at sætte grænser. Hun karakteriserer børnefamilier i dag som hårdtarbejdende. Samtidigt er børn noget, som man har ønsket at få. Det er en planlagt handling, ud fra hvornår det passer bedst ind i vores liv. Derfor er vi også bedre til at tage vare på ønskebørnene.
"Der er kommet meget mere viden om opdragelse og adfærd gennem de senere år. Og vi bliver hele tiden oversvømmet med informationer. Der er kommet mange bøger, tv-udsendelser og en del magasiner om børn. Vi er også gode til selv at opsøge dem, fordi vi vil det bedst mulige for vores børn. Man gør en aktiv indsats for at blive klogere," siger Grethe Kragh Müller.
Vi bevæger os væk fra en mere autoritær måde at være sammen med vores børn på. Før handlede det meget om at sætte grænser og faste rammer for børn. I dag handler det mere om at lære barnet at tænke selvstændigt. I dag inddrager vi dem mere i de demokratiske processer på hjemmefronten. Det sker i takt med den samfundsmæssige udvikling, som også kræver konstant stillingtagen til det nære, men også det fjerne.
"Ved at inddrage børn er man med til at give dem nogle kompetencer, de kan bruge senere hen for at begå sig i samfundet," siger Grethe Kragh Müller og påpeger, at det generelle billede er, at de fleste familier har et fornuftigt forhold til deres børn og opdragelse. Men at der selvfølgelig også eksempler på familier, der ikke kan styre deres børn.
"Børn er i dag mere selvstændige individer. Det mærkes også, fordi de i den grad markerer deres selvstændighed. Det kan godt være, at nogle voksne oplever, at det er irriterende og besværligt, men det er det, der skal til, for at de kan klare sig i det samfund, vi lever i. At udvikle sig er også at udforske, hvad det er for et samfund man vokser op i. Samtidigt skal vi hjælpe børn til at begå sig i samfundet på en måde, så de tager hensyn til andre," slutter Grethe Kragh Müller.
Livet er blevet komplekst med vældig mange holdninger og muligheder. Det kræver mere end nogensinde selvstændige individer, som er rustet til at begå sig i. Det kræver, at man fuldstændig udelukker ordet 'grænser' i forbindelse med børneopdragelse.
"Ordet 'grænser' i forbindelse med børneopdragelse kom på mode engang i 80'erne, hvor det nærmest blev et mantra. Grænser er en terminologi, vi kun skal bruge i forbindelse med geografi. Tanken om, at der skal sættes grænser for børn, er fuldstændig meningsløs. Det fører én tilbage til dengang, man førte en meget autoritær pædagogik, og udelukker et mere nuanceret forhold mellem barn og voksen," siger Erik Sigsgaard, seminarielektor og forsker ved Center for Institutionsforskning, Højvangseminariet i Glostrup.
"Det er helt grotesk, at forældre, som i forvejen tilsammen er væk 90-100 timer om ugen fra deres børn, bliver opfordret til at lægge en endnu større distance til børnene. Man tager grueligt fejl, hvis man tror, at børn er grænsesøgende - de er voksensøgende," siger han.
Erik Sigsgaard kalder det også et positivt træk, at børn er blevet mere selvstændige, så de kan vokse op i vores samfund og klare strabadserne. For vores samfund er mere kompliceret end nogensinde.
"Men der er mange voksne, der ikke kan glæde sig over børnenes selvstændighed, fordi det betyder også, at barnet er mere 'besværligt'. Hvis der over for børn bliver dikteret strengt, hvordan de skal opføre sig, så tror jeg da pokker, at børnene forsøger at krydse grænserne," siger Erik Sigsgaard og kalder det en uheldig tendens, at der strammes op og disciplineres for meget i institutionerne. Blandt andet ved at indføre test test i folkeskolen.
Ikke alene fylder børn mere i det fysiske rum i vores samfund. De er i den grad også kommet med på den politiske dagsorden, hvor man som aldrig før taler om børns rettigheder. Vi skal også vænne os til børn, der dikterer voksne, hvordan vi skal leve vores liv. Hvad der er bedst for familien.
"Inden for de seneste 15 år har pædagogikken ændret sig. Der er mere respekt omkring, at børn er selvstændige. Rent politisk har man også sat fokus på, at børn skal have lov til at ytre sig," siger Birthe Linddal Hansen. Hun forklarer, at man også er begyndt at segmentere børn som forbrugere.
"Vi har erkendt, at børn har fået større roller i samfundet. Man er sågar begyndt at tale om forhandlingsbørn. Børn forholder sig til verden," siger Birthe Linddal Hansen, som har forsket i det moderne familieliv og forbrugsbørn. Hun nævner f.eks. et el-selskab, der har målrettet reklamer til børn om at spare på strømmen. Pludselig har man en masse bevidste børn, der minder forældrene om, at de skal huske at slukke lyset. Der er også eksempler på, at det er børn, der over for forældre moraliserer over ugerninger i trafikken såsom at køre over for rødt lys, eller at det er børn, der holder hele familien på kuren og siger til forældrene, at de ikke må spise så meget slik.
Det er først inden for de seneste to årtier, der er sket et skred i vores syn på børn. Før skulle de ses, ikke høres. Det er en udvikling, der har fundet sted især i den vestlige verden og blev til alvor med FN's Børnekonvention i 1989.
"Børn bør have rettigheder og skal høres i anliggender, der berører dem selv. Det er en positiv udvikling, fordi det er en anerkendelse af de følelser, børn har," siger Klaus Wilmann.
Han kalder det en god udvikling, at der er mange forældre i Danmark, som helt naturligt kører familien på mere demokratisk vis.
"Men der er også mange, der synes, at det er irriterende, når børn spørger om dette og hint. Det kan f.eks. i skolen blive opfattet som negativt - som noget provokerende. Men vi bliver nødt til at acceptere, at de fylder mere i det offentlige rum. Vi skal selvfølgelig ikke acceptere, at når vi besøger venner, så kravler deres børn rundt oppe på middagsbordet. På samme måde skal vi stille krav til, at de selvfølgelig skal opføre sig ordentligt og respektere andre mennesker," siger Klaus Wilmann.
