Læsetid: 5 min.

Da Fogh talte mod bedre vidende

25. marts 2006

Den 10. december 2005

"Det er et eklatant brud på skattestoppet."

Få dage efter offentliggørelsen af Velfærdskommissionens anbefalinger viser Anders Fogh Rasmussen sin irritation over kommissionens arbejde.

Godt nok har statsministeren få dage før fejet størstedelen af kommissionens godt 1.000 sider lange rapport af bordet, men nu får kritikken endnu en tand.

Fogh klandrer direkte Velfærdskommissionen for at have misforstået sin opgave ved at stille forslag om at lade ejendomsværdiskatten stige mod til gengæld at gennemføre en markant nedsættelse af skatten på arbejde.

"Er der noget, der står fast, så er det skattestoppet. Hvis man ikke kan se det, er man ikke bare politisk tonedøv, men døv i det hele taget, og derfor kan det ikke overraske nogen, at den samlede regering blæser det ud af banen," siger Fogh.

Statsministerens hårde udmelding er tophistorie på forsiden af de store morgenaviser:

"Fogh i åben krig med kommission" hedder overskriften i Jyllands-Posten. I Berlingske Tidende går statsministeren videre i sin kritik, der også omfatter selveste A. P. Møller-Mærsks øverste chef, skibsreder Jess Søderberg.

Skattestoppet er regeringens hjerteblod, det må enhver kunne forstå, lyder det simple budskab fra regeringschefen.

De ni medlemmer af Velfærdskommissionen kan måbende se til fra sidelinjen, mens de bliver beskyldt for 'tonedøvhed' og mangel på politisk sans.

I to år har de knoklet målrettet og rejst Danmark tyndt for at rejse debatten om fremtidens velfærd på regeringens opfordring, og nu beskylder Fogh dem for at have misforstået deres opgave.

Både Nina Smith og Jørn Henrik Petersen - begge økonomiprofessorer - sad med i Socialkommissionen tilbage i 1993, og de kender det politiske spil. Den daværende finansminister Mogens Lykketoft puttede dengang rapporten tilbage i skuffen, og så var historien om Socialkommissionen lukket.

I dag kan man sætte hak ved størstedelen af Socialkommissionens anbefalinger, og det er det samme forløb, de forventer af Velfærdskommissionens arbejde.

Alligevel er kommissionens medlemmer fortørnede over statsministerens angreb. Ét er, at statsministeren forkaster forslagene, fordi tiden ikke er moden, noget andet er at få sværtet sit navn og sit rygte til i pressen med beskyldninger om, at man har misforstået sin opgave.

Jørn Henrik Petersen husker: "Jamen, det virkede jo fuldstændigt latterligt, at Fogh gang på gang henviste til kommissionens arbejde i de to år, arbejdet stod på. Han ville jo ikke forholde sig til velfærdsspørgsmålene, før vi var færdige. Da vi så offentliggør rapporten den 7. december, så fejer han den af banen få timer efter. Enhver kan sige selv, at man ikke kan nå at sætte sig ind i 1.000 sider på to timer. Derfor handlede det om en politisk dagsorden fra statsministerens side, og det har jeg faktisk fuld forståelse for. Sådan er det, og det var jeg godt klar over, for jeg havde prøvet det før i Socialkommissionen," siger Jørn Henrik Petersen.

Men da Fogh efterfølgende beskylder kommissionen for tonedøvhed, bliver det for meget for den 61-årige økonomiprofessor.

"Fogh talte helt klart mod bedre vidende. Det var en uartighed, at han beskyldte os for at være tonedøve. Sådan kan man ikke tillade sig at behandle andre mennesker, som har slidt og slæbt i to år. Det er simpelthen mangel på almen dannelse. Hvis jeg havde behandlet andre mennesker på den måde, så havde min mor hevet fat i mig og sagt: 'Lille Jørn, sådan taler man ikke til andre mennesker'," siger Jørn Henrik Petersen.

Vi spoler tiden tilbage til august 2003. Bendt Bendtsen har hevet en af sine få sejre i hus på et møde med Anders Fogh Rasmussen. Regeringen er blevet enige om at nedsætte en Velfærdskommission, som skal komme med anbefalinger, der kan være med til at fremtidssikre velfærden i Danmark. Trods protester fra de to Venstre-ministre Claus Hjort Frederiksen og Thor Pedersen er Velfærdskommissionen en realitet.

Få dage efter tager Anders Fogh Rasmussen selv kontakt til økonomiprofessor ved Aarhus Universitet Torben M. Andersen.

Under samtalen bliver det hurtigt klart, at Torben M. Andersen kun vil være formand for kommissionen, hvis den er uafhængig. Senere modtager den kommende kommissionsformand kommissoriet, der beskriver retningslinjerne for kommissionens arbejde. Især skattespørgsmålet er interessant.

"Det er ikke en mulighed at øge skatterne, som i forvejen er på et højt niveau," hedder det i kommissoriet.

Skattetrykket må med andre ord ikke blive højere, men der står ikke noget om, at Velfærdskommissionen ikke må omlægge skatterne og dermed med bryde med skattestoppet. Inden Torben M. Andersen takker ja til opgaven, taler han med Anders Fogh Rasmussens forhenværende departementschef Nils Bernstein.

Bernstein uddyber over for Torben M. Andersen, at kommissionen naturligvis må tage skattespørgsmålet med i anbefalingerne.

Samme melding giver han til Nina Smith. Hun er netop kommet hjem fra ferie i Spanien, da Bernstein ringer hende op.

Smith har overvejet, hvad hun skal spørge ind til, hvis hun bliver tilbudt at sidde med rundt om velfærdsbordet.

Ligesom Torben M. Andersen mener hun, at det er helt afgørende, at kommissionen er uafhængig, desuden vil hun ikke gå ind i kommissionsarbejdet, hvis man er bundet op på regeringens skattestop. Kommissoriet skal være bredt, mener hun.

Begge punkter er opfyldt garanterer departementschefen og læser kommissoriet op for Nina Smith.

Også Jørn Henrik Petersen og Jørgen Søndergaard, direktør i Socialforskningsinstituttet, bliver kontaktet af Bernstein. Jørn Henrik Petersen har stor respekt for Torben M. Andersens faglige kvaliteter, og han kan slet ikke forestille sig, at Andersen kan sidde med som formand, uden kommissionen må se på skattespørgsmålet.

Skat er uomtvisteligt, lyder argumentet fra en af landets tungeste økonomer. Men et er fagkundskab, noget andet er politik.

Den 7. december 2005 præsenterer Velfærdskommissionen sine anbefalinger på et propfyldt pressemøde i Eigtveds Pakhus ved Udenrigsministeriet.

På skatteområdet bliver der lagt op til en omlægning, så husejerne skal betale mere i ejendomsværdiskat, mens skatten bliver sat ned på arbejde.

Da Fogh møder pressen få timer senere, lægger han ikke skjul på, at han har svært ved at tage kommissionens 43 anbefalinger alvorligt. Udover spørgsmålet om en senere tilbagetrækningsalder og temaet om flere indvandrere i arbejde fejer han samtlige andre anbefalinger af bordet.

I kommissionen har man ikke det store problem med Foghs afvisning af rapporten. Statsministerens reaktion er voldsom, men det er sole klart, at man ikke kan proppe alle kommissionens anbefalinger ned i den politiske proces, for så bliver der forstoppelse.

Men Fogh bliver ved med at lægge luft til kommissionen, og to dage senere taler statsministeren "mod bedre vidende", som Jørn Henrik Petersen ser det.

"Man er ikke bare politisk tonedøv, men døv i det hele taget," lyder anklagen fra statsministeren til kommissionen.

Historien om Nils Bernsteins telefonopringninger og kommissoriet nævner Anders Fogh Rasmussen ikke med et ord.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her