Læsetid: 1 min.

FOLK

28. marts 2006

Andreas Fugl

DSB's magasin får ny redaktør. Vittige hoveder vil sikkert finde det morsomt, at han hedder Andreas Fugl. Men hvorfor er det sjovt?

Anders Christian Jensen

Foreningen af Udlændingeadvokater holder i dag forårsmøde på Hotel Plaza i Odense. Her forventes det, at formand Anders Christian Jensens sammenligning af Anders Fogh Rasmussen og Adolf Hitler skal til debat.

Mario Vargas Llosa

Forfatter, samfundskritiker og tidligere præsidentkandidat i Peru fylder i dag 70 år. I kampen om præsidentposten tabte han i sin tid til Alberto Fujimori, der nu lever som landflygtig. Vist nok fordi han havde fingrene for langt nede i kagedåsen.

Peter Brixtofte

I dag fortsætter så retssagen mod Farums tidligere borgmester Peter Brixtofte, der er ved at blive en af eksborgmesterens dyrere fester. Alene prisen for ekstern revisionshjælp løber op i ni mio. skattekroner - eller 200.000 flasker mellemgod rødvin om man vil. Skål.

Vagn Greve

Under overskriften 'På vej mod politistat' afholder Retspolitisk Forening og Retskritisk Forum i dag debatmøde om den såkaldte antiterror-pakke. Mødet finder sted på Aarhus Universitet og overvåges af blandt andre den stærkt kritiske professor i strafferet, Vagn Greve.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu