Siden en film om en solbrændt Troels Kløvedals eskapader i Det Indiske Ocean ramte de danske lærreder for 10 år siden, har danske dokumentarfilm gang på gang floppet i biografen.
Med omkring 61.000 solgte billetter er Nordkaperen i det Indiske Ocean undtagelsen, der bekræfter reglen om danske dokumentarfilm i biografen. Non-fiktionsfilm har nemlig generelt mere end svært ved at trække det talstærke publikum, og det manglende billetsalg taler sit eget tydelige sprog: Kun 16.800 satte sig sidste år til rette foran det store lærred for at tilbringe aftenen i selskab med en dansk dokumentar.
Dokumentarfilmene herhjemme har simpelthen ikke haft den publikumsappel og kvalitet, som skal til for at kunne konkurrere med fiktionsfilmene og fjernsynet hjemme i stuen, lyder det fra flere branchefolk.
"Vi må gribe i egen barm og erkende, at kvaliteten ikke har været i orden. For at lokke folk i biografen for at se en dokumentar, skal filmen adskille sig fra de dokumentarfilm, man kan se i tv - og der har vi ikke været gode nok herhjemme," siger Claus Ladegaard, der er formand for Kort- og Dokumentarfilmrådet under Det Danske Filminstitut.
Det er nemlig mere reglen end undtagelsen, at Det Danske Filminstitut giver tilskud til film, der ikke adskiller sig fra de dokumentarfilm, der bliver vist i tv, siger Claus Ladegaard. Han peger blandt andet på tv-dokumentarserien 100 procent Greve, der sidste år blev omsat til en film i biografen - der hed den blot 110 procent Greve i stedet.
"Vi er jo blevet forvænte med gode dokumentarfilm i tv herhjemme, og derfor er det ikke særlig attraktivt for folk at fange en dokumentar i biografen, hvis filmen emne- og stilmæssigt ikke adskiller sig fra det, vi kan se hjemme i dagligstuen," forklarer Claus Ladegaard.
Alt for bamseagtige
Biografgængere har derimod taget visse udenlandske dokumentarfilm til sig. Især den amerikanske provokatør Michael Moore har fået tag i danskerne med Bowling for Columbine og Guldpalmevinderen Fahrenheit 9/11. Udover at sælge henholdvis 67.000 og 153.000 biografbilletter, er de to film nogle yderst provokerende angreb på blandt andet præsident George Bush og den amerikanske våbenpolitik. Og netop den manglende provokation er en af de største svagheder ved den hjemlige scene for dokumentarfilm, mener Claus Ladegaard.
"En helt vildt vigtig forklaring på de danske dokumentarfilms manglende succes er, at de er alt for bamse- og krammeagtige. De bringer ikke nogens pis i kog, og det hele ender for det meste godt. Man skal ikke længere end til Sverige for at finde en scene for dokumentarfilm, hvor værkerne har væsentlig mere kant," siger Claus Ladegaard.
Udover en svingende kvalitet og konkurrencen fra tv-dokumentaren er smalle film generelt trængt i de danske biografer. Det forklarer Loke Havn, der er direktør for Sandrew Metronome, som står bag den nye dokumentarfilm om Gasolin.
"Den vanlige biografgænger ser i snit fem film om året, og det betyder, at han så vælger omkring 245 film fra. Og når man skal sortere så kraftigt i filmudbuddet, er det trods alt nemmere at vælge en lille dokumentarfilm fra, som i biografen spiller på fiktionfilmens hjemmebane," siger Loke Havn, der udover direktørsædet også besidder formandsposten i Foreningen af Filmudlejere i Danmark.
Derfor har man i Danmark kørt en forfejlet strategi med dokumentarfilm i danske biografer. Hvis filmene skal kunne konkurrere på udebane, skal man satse på film, der har en bredere publikumsappel med en klar og forståelig dramaturgi.
Og så skal filmene kunne vække genkendelighed og have det "stjernedrys", der skal til. Dokumentaren Nordkaperen lukrerede på stjernedrysset og fascinationen i form af Troels Kløvedal og fremmede himmelstrøg. Netop nogle af de ingredienser som historien om Gasolin har i overflod, mener Loke Havn. Han er derfor overbevist om, at den nye Gasolin-film vil blive den største biografsucces i Danmark nogensinde. Succeskriteriet lyder på 100.000 publikummer - altså seks gange så mange solgte billetter, som alle de hjemlige dokumentarfilm kunne afsætte sidste år - tilsammen.
"Gasolin er jo formentlig Danmarks største rockorkester nogensinde, og bandet brillerede i en tid, som folk er fascinerede af og gerne vil gense. Og så kender alle jo Kim Larsen, hvis sange alle fra tre-årige i børnehaven til pensionister i plejehjemmene synger med på," siger Loke Havn.
Gasolin altafgørende
Og branchen holder da også vejret i øjeblikket i forbindelse med premieren i næste uge på filmen om Gasolin. Programchefen på den danske dokumentarfilmfestival cph:dox, Tine Fischer, håber at, filmen om det folkekære band kan bane vejen for, at dansk dokumentar får hul igennem til publikum.
"Vi må erkende, at dansk dokumentar er fanget i et traditionsvakuum, hvor det ikke er nok satse på god presseomtale for at få folk lokket til at se filmene i biografen. En stor succesoplevelse med den her Gasolin-film kan klart rykke noget og få folks øjne op for, at det kan betale sig at markedsføre en dokumentar," siger Tine Fischer, der erkender, at det vil være et alvorligt slag for den danske dokumentarscene, hvis Gasolin flopper.
Hun mener imidlertid, at det er realistisk, at filmen lever op til målsætningen om 100.000 solgte billetter, selvom antallet er "meget højt sat".
"For hvis Gasolin ikke kan sælge, hvad kan så? For det første har bandet en god historie, for det andet repræsenterer bandet fælles kulturelt arvegods, som alle kan relatere til," siger Lene Fischer.
Netop derfor kan et flop med Gasolin nærmest betyde døden for dansk dokumentar på det store lærred, slår Claus Ladegaard fast.
"Hvis filmen om Gasolin fejler, kan vi godt holde op med at tale om biografer og danske dokumentarfilm i samme sætning. Så ved vi nemlig, at danske dokumentarfilm i biograferne ikke er noget at spilde tid på længere," siger han.
Gasolin har dansk biografpremiere på fredag
