Læsetid: 7 min.

Hvad har vi lært af Irak-krigen?

18. marts 2006

"Vi har ikke lært noget som helst, og i dag ville man ikke tøve med at starte endnu en krig. Der var ingen gyldig grund, og vi burde se i øjnene, at vi i Vesten er godt på vej til at udvikle en herrefolksmentalitet, der er styret af egne interesser. Med hensyn til Danmarks deltagelse, så var det indenrigspolitiske grunde, der var afgørende."

Ulrich Horst Petersen, forfatter

"Der eksisterede ikke masseødelæggelsesvåben i Irak, derfor bør informationerne fra efterretningstjenesterne dobbelt- og trippel-tjekkes. Man kan desuden ikke tæve folk til at gøre det, vi vil. Jeg er ikke pacifist, men man skal passe på, hvilke øretæver man deler ud."

Steen Petersen, Gymnasielærer fra Haslev

"Vi har ikke lært noget, vi ikke burde have vidst i forvejen. Demokrati kommer indefra og nedefra og ikke udefra og oppefra. Hvis man kaster sig ud i et projekt som Irak-krigen, skal man vide, hvad endemålet er. Succeskriteriet skal være helt klart fra starten, men her har det hele tiden ændret sig. Det har kostet rigtig mange menneskeliv, uden at nogen ved hvorfor."

Pernille Frahm, SF

"Det er temmelig ubegavet at gå ind i krig uden overhovedet at have tænkt på konsekvenserne. Det var specielle politiske omstændigheder i USA, der gjorde, at man overhovedet overvejede det. Det, kan jeg næppe forestille mig, vil ske igen. Og hvis det gør, vil man sætte professionelle instanser som NATO til at rydde op efter sig."

Peter Viggo Jakobsen, afdelingsleder på DIIS

"Vi har lært, at vi skal give vore efterretningstjenester bedre arbejdsvilkår, så beslutningsgrundlaget er i orden, når det skønnes nødvendigt at bruge magt - og vi har lært, at demokrati og frihedsrettigheder måske opfattes anderledes i andre kulturer end i vores egen. Alt det har vi lært - håber jeg da..."

Uffe Ellemann-Jensen, tidligere udenrigsminister, Venstre

"Engang handlede krig om at vinde ved at dræbe modparten med størst effektivitet. I dag handler det i afgørende grad om at vinde 'hearts and minds' hos modparten. Og det indebærer, at vi alle pludselig er rekrutteret i kampen. Fordi den handler stadig mere om psykologi."

William Arkin, sikkerhedspolitisk analytiker og kommentator ved Washington Post

"Krigen har lært os ikke at tro på, at det, man har, varer evigt. Jeg har boet i Danmark i 13 år og har stadig mareridt fra krigen. Personligt er jeg blevet en bedre kunstner, for jeg har for meget på hjertet. Man kan ikke starte en krig mod et land for at løse dets problemer, hvis man ikke har undersøgt konsekvenserne."

Snobar Azedien, kunstmaler og tegnefilmsinstruktør fra den kurdiske del af Irak

"Man kan ikke indføre demokrati med kanoner. Det gjorde man ganske vist under Anden Verdenskrig, men da nazismen var knust, Tyskland lå stille, kanonerne tav, kom hjælpen - ikke som tvang, ikke i form af bedreviden, men båret af demokratisk generøsitet og visdom. Angst og foragt heler ingen sår og skaber ingen fremtid. Så er det sagt."

Klaus Rifbjerg, forfatter

"Hvis man ikke forbereder sig ordentligt, går det galt, og det var helt tydeligt, at det havde amerikanerne ikke gjort. De nedlagde alle faste strukturer, der var i Irak, eksempelvis hæren og Baath-partiet. I Tyskland og i Japan havde man en klar plan for tiden efter invasionen, og det var grunden til genopbygningens succes. Og hvis man ikke behandler folk ordentlig, så bliver de fjender."

Lars R. Møller, oberst ved Haderslev kaserne

"Det er ikke Danmarks opgave at blande sig i denne type internationale konflikter, for der er så mange andre problemer, vi bør løse først. Konflikten mellem Israel og Palæstina vedrører os mere, fordi vi har et medansvar. Desuden mener jeg, at netop den konflikt er grobund for de fleste andre konflikter i Mellemøsten."

Helena Johannessen, daginstitutionsleder, København

"Hvis motivet er baseret på en løgn, bliver konsekvenserne fatale. Argumentet var, at Saddam udgjorde en trussel for verdensfreden. Da vi fandt ud af, at det ikke var sandt, blev det til et spørgsmål om den hvide mands pligt til civilisere det 'vilde' Mellemøsten. Vi har selv skabt en terrortrussel, som ikke eksisterede inden. Hvis vi ønsker at eksportere demokrati, må vi selv overholde de mest basale menneskerettigheder."

Sherin Khankan, formand for Forum for kritiske muslimer

"Det er utrolig vanskeligt for et demokrati at indlede sig på en præventiv krig. Vi nedkæmpede hurtigt de relativt små styrker, men problemet opstod da genopbygningen og fredsprocessen skulle begynde, årsagerne var, at Irak ikke var knust og ikke i tilstrækkelig grad besat af store styrker. Her havde Colin Powells oprindelige doktrin med voldsomt overlegne styrker været den rigtige."

Kjeld Hillingsø, generalløjtnant

"Militær intervention i et land med anderledes kultur kræver grundig forberedelse, indsigt i og respekt for historie, kultur, religion og traditioner. Der skal være beredskabsplaner for worst case-scenarier, en hurtig indsats for at udfylde det faldne regimes magtvakuum, en hurtig indsats for humanitær bistand, genopbygning og ikke mindst jobskabelse for at sikre opfyldelse af civilbefolkningens basiskrav."

Ole Wøhlers Olsen, ambassadør og tidligere guvernør i Irak

"Informationerne fra efterretningstjenesterne skal dobbelt- og trippel-tjekkes, for der var jo aldrig masseødelæggelsesvåben i Irak. Enten kunne efterretningsfolkene ikke deres kram, eller også kunne de ikke få deres budskaber ud. Jeg tror desuden ikke, man kan tæve folk til at gøre det, vi vil. Jeg er ikke pacifist, men man skal passe på, hvilke øretæver man deler ud."

Steen Petersen, gymnasielærer, Haslev

"Vi bliver nødt til at stole på FN, også selv om det er en langsom maskine, for vi bliver nødt til at være sammen om det på denne lille klode. Det var grotesk, at man gik ind uden om FN, krigen var dårligt forberedt og dårligt planlagt, analysen og grundlaget var simpelt hen ikke i orden. Og så har vi forhåbentlig lært at huske, hvad det koster at gå i krig."

Kirsten Justesen, billedhugger

"Man kan ikke tvinge et land til demokrati, hvis det ikke er klar til det. Demokrati kræver viden, uddannelse og mange års tænkning, og hvis man brugte de samme penge på uddannelse, som på våben ville demokratiet komme helt automatisk. Lige nu har jeg svært ved at se, at der kan komme noget positivt ud af krigen, men man kan aldrig vide det. Forhåbentlig siger vi om fem eller 10 år, at det var rigtig nok, det vi satte i gang."

Farkh Amin, kioskejer fra Pakistan, har levet 25 år i Danmark, uddannet ingeniør

"Man kan vinde en krig med militære midler. Man kan ikke vinde en fred med militære midler. Derfor er det vigtigt at sige, at de irakiske sikkerhedsstyrker har en stor opgave i at fjerne terroristerne. Og vi har en stor opgave i at hjælpe irakerne med at genopbygge et civilsamfund, som fungerer."

Søren Gade, forsvarsminister, Venstre

"Det er svært at demokratisere en politisk kultur, der ikke har gennemgået den vestlige udvikling. De gamle regler for krig og sejr er ikke sat ud af spillet af ny teknologi. Hvis nogen skulle tro, det handlede om olie, må de forklare, hvorfor amerikanerne har ofret 300 mia. dollar på at få fingre i en ressource, som aldrig kan betale den udgift."

David Gress, historiker

"Det er umuligt at besætte et land, der ikke vil regeres af fremmede. Hvis alliancen er splittet, bliver EU det også. Og endelig er et land, der er splittet, svært at lede, specielt når man prøver udefra. Det er tydeligt, at amerikanerne ikke vidste det inden, ellers var de aldrig gået ind i Irak."

Guillaume Parmentier, leder af det franske forskningsinstitut om USA under IFRI

"Det er umuligt at forudsige konsekvenserne af denne type interventioner. Lige pludselig viser det sig, at det er kræfter, man ikke kan styre. Kardinalpunktet var bombningen af moskeen i Samarra, indtil da troede vi, den politiske proces fungerede, og at det gik den rigtige vej. Men nu har vi en ny situation."

Helle Lykke Nielsen, mellemøstforsker ved Syddansk Universitet

"Vi har lært, at det kan få folk til at hade os. Måske kan USA bedre lide os nu, men det betyder i virkeligheden ikke noget for Danmark. Det er som om, USA og regeringen ikke har tænkt sig om, inden de gik ind i Irak, hvorfor de gjorde det og om der overhovedet ville komme noget godt ud af det for vores land - det har vi nok lært."

Louisa Nait, Naja Maaba, går i 8. klasse i København

"Vi har været for utålmodige, det er svært at skabe et demokrati i et muslimsk land, der har været et diktatur i 35 år. Det er meget naivt at tro, at demokratiseringsprocessen i Irak skal kunne afsluttes på tre år. Krigen var en rigtig beslutning, og jeg er sikker på, at den irakiske befolkning ønsker demokrati."

Søren Espersen, udenrigspolitisk ordfører for Dansk Folkeparti

"Krigen har været en katastrofe. Situationen i Irak, Iran og Nordkorea er værre nu end for tre år siden. Krigen skulle oprindeligt hindre spredningen af atomvåben - i stedet har den accelereret Irans og Nordkoreas atomvåbenprogram og kastet Irak ud i kaos, ikke demokrati."

Joe Cirincione, direktør for Nonproliferation Carnegie Endowment for International Peace

"Der eksisterede ikke masseødelæggelsesvåben i Irak, derfor bør informationerne fra efterretningstjenesterne dobbelt- og trippel-tjekkes. Man kan desuden ikke tæve folk til at gøre det, vi vil. Jeg er ikke pacifist, men man skal passe på, hvilke øretæver man deler ud."

Steen Petersen, Gymnasielærer fra Haslev

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu