"Fogh er en farlig mand, når han bruger sine evner til at splitte Danmark."
Efter to måneders intens debat og krise over Muhammed-tegningerne røg låget af den radikale kedel. Søndag meldte den radikale leder Marianne Jelved bombastisk ud i Berlingske Tidende.
Foghs håndtering af Muhammed-sagen har ifølge Jelved har været direkte pinlig.
"Det er virkelig en rystende og dyb, dyb ulykke at have en statsminister, der er så dygtig til at kommunikere, men som fralægger sig lederskab," sagde hun.
Bag Jelveds udtalelser ligger der fem års indestængt vrede over VK-regeringens blokpolitik med Dansk Folkeparti. Traditionen med brede forlig over midten har Fogh brudt, og den slags ser den radikale leder ikke med milde øjne på. Hun medgiver, at det er demokratiets vilkår og en regerings ret, men hun formår ikke at skjule, at det er en form hun ikke giver meget for.
"Statsministerens sort-hvide verdensbillede virker som en rød klud for Jelved," som en central radikal kilde udtrykker det.
Et angreb fra hjertet
En vigtig del af de radikale selvforståelse er, at partiet går efter bolden frem for at gå efter manden, men når det handler om Venstre, så gælder der andre spille-regler.
Jelveds forhold til Fogh er anstrengt, og hendes meget personlige kritik var derfor oprigtig, fortæller flere centrale personer i partiet. Det var noget, som kom fra partilederens hjerte. Men Jelveds angreb kan også få den modsatte effekt. Et gruppemedlem frygter, at Jelved skræmmer de 'anstændige' borgerlige væk, når hun bruger ord som 'pinlig', 'farlig' og en 'dyb, dyb ulykke' for Danmark om landets statsminister.
Men for Jelved er konfrontation og succes to sider af samme sag.
Sammen med Dansk Folkeparti har Det Radikale Venstre haft en stor vælgerfremgang siden Muhammedkrisen eksploderede i slutningen af januar. Jelved har på partiets gruppemøder flere gange slået fast, at partiets benhårde oppositionsstrategi har været skyld i partiets imponerende valgresultat tilbage i februar 2005, og den kurs fortsætter hun nu med sit personlige angreb på Fogh.
Stærk Jelved
Internt i partiet er Jelveds rolle som leder urørlig. Også i udlændingespørgsmålet.
Partiet er grundlæggende enige om lovgivningen på udlændingeområdet, men i værdidiskussionen er der fortsat forskellige opfattelser.
Naser Khader mener, at partiet har været for dårlige til at fokusere på problemerne i de etniske miljøer. Partiet har haft for travlt med at skyde skylden på VKO, og Khaders indstilling over for regeringen er mere kompromissøgende end Jelveds.
Med interviewet i Berlingske Tidende sætter Jelved dog en tyk streg under, at det er hende, der styrer partiet, og hun har forsat en tro på, at der er vælgere i en hård konfrontation.
Når hun møder sin folketingsgruppe i dag, vil hun derfor blive mødt med ros fra størstedelen af sin gruppe, som deler partilederens irritation på Venstre.
Selv om Jelveds kritik af Fogh var mere hård end normalt, så var det i orden at give en bredside til Fogh, lyder konklusionen på den radikale gang i Proviantgården.
Men Jelveds kritik af statsministeren forpligter også den anden vej rundt, og det vil hun få at vide på gruppemødet.
"Etniske miljøer som ikke vil anerkende demokratiet i Danmark, er også farlige. Det skal Marianne også have med," siger et medlem, som er tilfreds med Fogh-kritikken.
Grøftegraver
På det overordnede plan kan Marianne Jelveds kritik af Fogh få den modsatte effekt.
Den radikale leder kan blive beskyldt for at grave grøfterne endnu dybere, med sin personlig kritik af Fogh.
Hendes budskab til statsministeren er, at han har fejlet, fordi han ikke har taget rollen som samlende figur til sig. Tværtimod har han brugt krisen til en dem-og-os retorik, mener Jelved.
"Det er dybt beskæmmende for Danmark, at statsministeren agerer så konfrontatorisk og sætter lus i skindpelsen for at maksimere sine stemmetal," sagde hun i Berlingske Tidende.
Men risikoen er, at Jelveds angreb på Fogh ramme hende selv og partiet, fordi det både internt og eksternt kan blive opfattet som optrapning af dem-og-os-retorikken. Også selv om det kom fra hjertet.
