Alene i første uge af februar i år blev der globalt investeret 3,3 milliarder dollar i de nye økonomier i Latinamerika, Østeuropa og Asien. Det rekordstore beløb er udtryk for, at de såkaldt nye økonomier har rejst sig efter 1990'ernes økonomiske krise og i dag er stærkere end nogensinde. Og det nye boom synes i modsætning til de forrige at være holdbart.
Interessen for de nye økonomiers vækst og deraf følgende afkast er så stor, at Sydbanks senior portfolio manager Anders Damgaard "aldrig før har set noget lignende". Inden for det sidste år alene er bankens latinamerika-aktier blevet 84 procent mere værd.
En vigtig grund til de nye økonomiers genvundne styrke er, at der i disse år er store mængder likvid kapital til rådighed på det globale marked. Disse penge flyder rundt for at finde det største afkast. I Danmark skal for eksempel de nu tidligere ejere af TDC-aktier ud at finde nye steder at investere de penge, de fik i forbindelse med salget af televirksomheden. Men det er ikke kun de grundlæggende økonomiske love om udbud og efterspørgsel, der er i spil her. De nye tal reflekterer også, at mange af de nye økonomier i modsætning til tidligere er blevet gjort grundlæggende sunde.
I slutningen af 90'erne var de nye globale økonomiske spillere i form af lande som Brasilien, Thailand og Rusland typisk plagede af underskud på handelsbalancen, underskud på statsfinanserne, overvurderede valutaer og utilstrækkelige valutareserver. I dag er situationen en anden. Underskuddene er forvandlet til overskud. Der er opbygget sunde reserver, og økonomierne er blevet åbnet for direkte investeringer. Landene har med andre ord fået skabt orden i eget hus.
Voksende middelklasse
At genopretningen denne gang vurderes til at være bæredygtig på langt sigt afspejler sig i, at landene jævnligt opgraderes af de internationale kreditvurderingsinstitutioner. Det er især væksten i BRIK-landene - Brasilien, Rusland, Indien og Kina - der har ændret indtrykket af de nye økonomier, blandt andet fordi man i disse lande nu finder en voksende middelklasse med et voksende forbrug.
Som endnu et tegn på økonomiernes nyvundne robusthed er de nye økonomiers egne pensionsfonde begyndt at investere hjemme.
Inden man bliver fristet af de gode nyheder til at sætte sin formue på spil, bør man lige tænke sig godt om og tage de risici, som ligger i det nuværende globale scenario i betragtning. De nye økonomier, ikke mindst BRIK-landene, har nydt godt af god efterspørgsel på deres produkter. Brasilien sælger eksempelvis masser af fødevarer og råvarer til Kina, de asiatiske lande er rene eksportmaskiner til det amerikanske marked, og Rusland har især nydt godt af de høje oliepriser. Men hvis disse økonomiske strømme svækkes, vil det helt sikkert skade både disse landes eksport og deres aktiemarkeder.
Tilbagegang i USA
Især de asiatiske økonomier kan komme i farezonen. Det sker, hvis amerikanerne lægger en dæmper på deres forbrug. Risikoen er reel, for økonomerne spår en lille tilbagegang i den amerikanske økonomi senere på året. Dels på grund af de stigende oliepriser, dels på grund af opbremsningen i huspriserne. Det kan de asiatiske økonomier meget hurtigt få at mærke.
En anden risiko for de nye økonomier er, at rentestigninger vil begrænse omfanget af likvid kapital. De lave renter har ikke blot forøget investeringerne i disse lande, det har også givet dem mulighed for, ligesom de danske boligejere, at lægge deres dyre lån om til billige.
Derfor holdes der i dag godt øje med rentestigningerne i USA, for de har traditionelt trukket investeringerne væk fra de nye økonomier. På trods af flere rentehop i USA på det seneste har det dog endnu ikke været tilfældet, men vi har nok heller ikke set de sidste rentestigninger endnu. Også de europæiske renter er på vej op, og Japans nationalbank forventes senere på året at følge efter. Samlet kan det skade de nye økonomier.
Den store test for, hvor stærke de nye økonomier egentlig er, vil komme den dag, markedet rammes af et stort chok. Det kan være skrækscenarier som nye terrorangreb, bombeangreb på Irans atomanlæg eller et bankkollaps i Asien. Især de to sidste scenarier regnes dog i øjeblikket ikke for særlig sandsynlige.
Vil de nye økonomier så være i stand til at klare sig igennem krisen? Anders Damgaard fra Sydbank hælder som sine internationale kolleger til at sige ja, det vil de. En vigtig begrundelse er, at økonomierne som nævnt i dag er fundamentalt meget sundere end i 1990'erne, og det har givet investorerne is i maven.
Det så man blandt andet under det nylige kupforsøg i Filippinerne. Her fortsatte investorerne med at købe flere filippinske aktier, end de solgte. Også i Thailand har aktierne holdt priserne på trods af politisk kaos omkring ministerpræsident Thaksin Shinawatra.
